Varmen i huset føles som en dyne omkrig mig. Det pludselige klimaskift får mig til at ryste enddu mere end før. Begge drenge står foran mig og ser bekymret på mig. Deres ansigtsudtryk viser de ikke helt ved hvad de skal gøre, og jeg kan ikke lade vær at grine lidt af dem. Min mundvige trækker sig lidt op, men jeg gemmer det hurtigt bag min hånd. Det føles forkert at grine lige nu af en eller anden grund Jeg var dog for langsom, for begge drenge nåede at opdage det. De smiler begge to, af lettelse? Og det hele føles mindre akavet end før. Jeg tripper lidt frem og tilbage, da det er ekstremt ubehageligt at have gennemblødt tøj på. Det føles som om jeg har ligget i en pool i 15 timer! "Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at vide hvad du, sådan, laver her, men jeg tror det er bedst hvis du får noget andet tøj på først, du kan låne noget af mig." Det var drengen der havde grebet mig ude på trappen der snakkede til mig. Jeg smilte bare, taknemmelig for at han ville lade mig låne noget af hans tøj. Han smilte tilbage, og gjorde tegn for mig til at følge med ham op ad trappen. "Jeg hedder Anthon foresten, og ham nedenunder hedder Thor.." Jeg nikker, så Thor må havde lånt Anthons jakke og tabte den på stationen. Thor og Anthon... "Hvad med dig?" Anthon ser på mig med afventende øjne, vi er stoppet og står nu foran en hvis dør der må føre ind i hans værelse. "Hvad?" Jeg havde slet ikke hørt hvad han sagde, da jeg havde for travlt med at tænke og finde sammenhæng i situationen. Han griner lidt og gentager sit spørgsmål: "Hvad hedder du?" Men han snakker ligger han hånden på dørehåndtaget. "oh øh (dit navn)" Han nikker. Han har et skævt smil på læberne, og jeg kan ikke undgå at se hans øjne er rettet mod mine læber mens jeg snakker. "Nåh, lad os finde dig noget tøj." Han åbner døren og træder ind på værelset. Det er helt anerledes end jeg havde forventet. Vævene er en svag lyseblå farve og på væggene hænger nogle sort hvid plakater med bands fra 70-80'erne. I det ene hjørne er en uredt dobbeltseng, men den ser varm og indbydende ud. Min krop længdes efter at komme ned og ligge under dynen. Væggen hvor døren sidder består af store hvide slide-open skabe og noget tøj stikker ud for neden. Lige ved siden af står en stol af en form dækket af tøj i forskellige former hvor ham smider jakken. Jeg er rimeligt sikker på at det hele vil vælte da han gør det, men det gær det ikke. Der er også et skrivebord med bøger og papirer. Anthon åbner et af skabene og hyller med sammen krøllet tøj kommer til syne. Han roder lidt og hiver så et pak grå joking-bukser frem. De ser bløde ud. Han tager også et par sorte tygge sokker ud. Han ligger det på sengen, og rattet så blikket mod mig. Jeg ser lidt forvirret på ham, men hans øjne ser på mit våde tøj, ikke mit ansigt. Jeg er lige ved at spørge ham hvad det er, da han råber: "Thor!!" Thor svare fra nedenunder med det samme. "Hvad?" "Kom lige!" Han svare ikke denne gang, men skridtene på trapper fortæller han er på vej op. Han kommer ind i rummet mens han spørger: "Hvad så?" Hans øjne lander på mig og glider hurtigt op og ned. Jeg kan mærke mine kinder bliver varme. "Har du en hættetrøje? Elle mine er sq til vask," han ser lidt irriteret ud, ved ikke helt hvorfor. Thor, derimod, lyser op i er stort smil. "Ja da, to sek." Han render over og hiver en taske ud fra under sengen. I den finder han en stor sort trøje som han tager med: "Det ikke noget specielt, men den er da varm," han rækker trøjen frem mod mig. Jeg tager den og takker ham. De står lidt og kigger, uden at gøre noget. Jeg føler set ville være lidt ondt bare at smide dem ud nu når de lige har givet mig nyt tøj, men det ville være akavet bare at skifte lige her. "Hvor skal jeg skifte?" Ender jeg bare med at spørge, det var da en meget fin hentydning. Det går op for dem at de bare har stået og de griner lidt: "Haha bare her vi venter bare," Siger Anthon og trækker i thors ærme. De trækker døren i, og jeg skynder mig st tage mine bulder af og hoppe i de dejlig bløde varme i stedet. Ville nok kunne have klarer at skifte bluse foran dem, kunne bare have vendt ryggen til dem, men har g-streng på så bukser var noget andet. Jeg trækker min bluse over hovedet og tager den sorte på i stedet. Jeg bøger mig og samler mit våde tøj i en lille bunke på jorden. Da jeg vender mig om står både Thor og Anthon i døren og stirre på mig med lidt røde kinder. Døren må have været gået op, men da jeg skiftede bukser kiggede jeg på den, så de har ikke set mere end min ryg. Er ikke sådan specielt påvirket af at de så mig skifte, men får alligevel røde kinder. Er vandt til det. "Uhm.. Er du- er du sulten?" Får Anthon endelig sagt. Han klør sig bag hovedet mens han spørger. Går udfra at det er Anthon der spørger om det meste fordi det må være hans hus. "Måske lidt," svare jeg. Normalt ber jeg ikke sådan om mad når jeg er ved folk jeg ikke kender dø godt, og da slet ikke folk jeg overhovedet ikke kender! Men jeg er virkelig sulten, og nu spurgte ham jo.. "Okay, kom med!" Anthon er væk på et splitsekund, men Thor står stadig i døren. Han ser ud til at han tænker på noget, oh da jeg endelig får øjenkontakt med ham bliver han helt rød i hovedet. ham laver et lille akavet grin, og for at være helt ærlig, er det ret nuttet. "Kom.." Han træder til side, og jeg går forbi ham mens han føler efter. Sådan en gentleman st lade damerne komme først. Vi kommer ned i stuen og han leder mig over mod sofaen. "Bare sæt dig, jeg tror Anth kommer med noget mad om lidt," han gør en lille hentydning mod køkkenet hvor der kommer lidt skrammel fra. Jeg sætter mig i det ene hjørne, og Thor putter et tæppe over mig. "Tak, og tak for blusen den er dejlig," jeg holder mine hænder op som er gæst i ærmerne og holder dem over mit hoved for at varme mit ansigt. Da jeg fjerner den igen, ser jeg hvordan Thor kigger på mig med varme øjne. "Det var så lidt, du ser bedre ud i den end jeg gør," han smiler skævt af mig og jeg rødmer totalt. Han sidder ved siden af mig, ikke helt op ad men heller ikke langt væk. Han har som arm på ryglænet, og den er kun få centimeter væk fra min skulder. Jeg har lyst til at læne mig op ad ham, men jeg hær det ikke. Han øjne, de er så blå og tiltrækkende. Min mave knuger sig sammen, da hans fingre strejfer min skulder. I lang tid siger vi ingenting, vi ser bare på hinanden. Det er underligt, vi har lige mødt hinanden, men det føles ikke forkert, langt fra.. Vi bliver revet ud af vires lille trance da Anthon kommer ind med en tallerken med 5 stykker ristede toast. Jeg kan ikke lade være med at smile stort af tallerkenen, jeg elsker ristet toast med smør! Anthon griner og rækker mig tallerkenen. "Jeg tager det som at du godt kan lide toast?" Han halv griner og smiler, mens jeg allerede er ved at spise det første stykke brød. Jeg griner rundt om det mens jeg prøver ikke at spilde. Ud af øjenkrogen ser jeg Thor skule en smule til Anthon. Jeg tænker ikke nærmere over det, spiser bare videre.
Thor tænder tv'et på MTV, og ser Catfish The Tv Show. Jeg læner mig frem og stiller min nu tomme tallerken på sofabordet. "Tal Anthon," jeg smiler sødt af ham. "Ingen årsag," han smiler tilbage til mig. "Nåh, men eh., hvad laver du her? Ikke at jeg har noget i mod du er her," han blinker med det ene øje og jeg rødmer og ser ned. Thor laver en like næselyd ved siden af. "Okay, skal nok fortælle jer det hele, men lige et spørgsmål først?" Har tænkt over det siden jeg kom: "Hvor er dine forældre?" Ser på Anthon mens jeg spørger, siden det er ham der bor her. "Nårh ja, de er hos nogle venner her i påske ferien, så det er bare mig og Thor, og ja dig lige nu.." Han smiler gennem hele sætningen og ser tilfreds ud. Han ser ud til at elske ideen om at være uden forældre hele ferien. Jeg nikker og trækker vejret dy t ind, gør klar til at fortælle dem det hele."Okay, det hele begyndte forrige år i marts..."
Kapittel 3! Havde ikke lige noget navn, så du må bare bruge dit eget foreløbigt, hvis i har nogen ideer så bare skriv dem i kommentarerne! Vil meget gerne høre dem!❤️®
BINABASA MO ANG
Stuck In Gentofte
FanfictionDet giver et lille ryk, i toget før det standser. En utydelig stemme skærer gennem højtalerne i loftet, og informeres passagerne om vi er ankommet til stationen. Jeg trækker tasken op på skulderen, og bevæger mig akavet gennem mængden af mennesker...