Stuck In Gentofte

Kapitel 7

Jeg når knap nok st tænke, før jeg springer op ad sengen og løber over mod spejlet. Thor falder med "bump" på gulvet ved siden af sengen, og han ser forvirret på mig. Måske hørte han det ikke? Jeg fanger hans øjne og nikker hen mod døren, som et tegn til at ham skal lytte. Han stirrer på døren og ser ud til at koncentrer sig om at lytte efter, men der sker ikke noget. Jeg lyner trøje helt op og prøver at få mit hår under kontrol. Jeg lytter også efter flere tegn på at Anthon(eller nogle helt andre) kom hjem, men der er helt stille på den anden side af døren. Hørte jeg forkert? Det tror jeg bare ikke, det lød virkelig som om der kom nogen. Hvis der gjorde håber jeg også virkelig at det var Anthon, for hans forældre burde først være hjemme om lang tid efter hvad de har fortalt mig. Jeg kigger en sidste gang på mig selv i spejlet, inden jeg åbner døren ud til gangen. "Jeg går ned, men hvis han er kommet siger jeg vare du er på wc eller noget, så vent lige med at gå ned ikk?" Jeg gør mig umage med at smile sødt til ham mens jeg snakker, for han skal jo ikke tror jeg er sur på ham eller noget. "Okay søde," han blinker med det ene øje og smiler sit skæve smil mens han svare. Jeg er lige ved at tænke "Fuck Anthon," og gå tilbage til ham, men jeg når at ombestemme mig og går ud af døren. Jeg når lige at høre ham mumle et eller andet, men ikke hvad..
Da jeg kommer ned ad trappen kan jeg høre noget taske ude i køkkenet, og jeg bevæger mig langsomt derover. Præcis som jeg troede står Anthon i køkkenet og rider i to stor fakta poser. Wow, han har sq da købt ind til 10 måneder. Jeg læner mig op ad dørkarmen og smiler af hans frustrerede ansigt. Han er nu okay sød faktisk.. "Hej Anthon," jeg smiler sødt af ham, og han hopper lidt af lyden af min stemme. Han ser op med forskrækkede øjne, men så snart han for øje på mig, fyldes de med lettelse. "Fuck du skræmte mig!" Han griner lidt og går over mod køleskabet med en ligger mælk. Jeg griner selv og går over og kigger lidt ned i poserne på bordet. Der er helt vildt mange ting som pasta, juice, yoghurt, chips og chokolade. Omg jeg eller chokolade! Pludselig står Anthon bag mig og kigger ned i posen sammen med mig. Hans skulder rør min en lille smule. "Kan du godt lide chokolade?" Jeg nikker bare og smiler. "Godt, for jeg købte det til dig, men ikke vis Thor det for så bliver han bare sur over jeg ikke købte noget til ham." Jeg kan ikke lade være med at grine ad ham, han er faktisk ret sjov. "Hey, hvor er Thor egentligt henne?" Han ser lidt rundt efter Thor, men da han ikke finder ham ser han igen på mig. "Han gik vist op på toilet lige før, han kommer nok snart," jeg trækker på skuldrene mens jeg fortæller ham det, som om det ikke rigtigt røre mig. Han nikker og smiler bare, og fortsætter med at putte de vare han lige har købt på plads rundt omkring i køkkenet.
Jeg ser bare på Anthon der går rundt i køkkenet og tænker lidt på forskellige ting. Pludselig kan jeg mærke en hånd nederst på min ryg og jeg hopper og gisper. Jeg drejer rundt og det samme gør Anthon. Thor står så tæt på mig at min næsetip næsten rører hans. Han griner sødt af mig og jeg griner af hvor sød han er. Hans øjne er dem selv igen, klare og lyseblå. Vi står begge og beundre hinandens øjne et stykke tid, og hans kommer tættere og tættere på.. Det er kun os i hele lokalet og jeg kan høre hans åndedræt. Det hele er perfekt luge ind til at Anthon hoster højt bag os. "Fuck!" Tænker jeg, og skubber mig selv væk fra Thor som også tager er skridt bagud. Da jeg vender mig om står Anthon og ser på mig. Hans øjne er store, mørke og sorgrede. Synet af hans triste øjne går som en kniv gennem mig, og jeg får det helt dårligt af en eller anden grund, jeg ikke helt er klar over. Jeg kan føle begge deres øjne på mig, og lige pludselig bliver det hele bare for meget. "Øhh undskyld mig.." Med det, løber jeg ud af køkkenet uden at sige mere..