Stuck In Gentofte

Kapitel 4

Flashback

Den stille summen fra motorer og dækkene mod vejen fylder mine øre, træerne udenfor glider hurtigt forbi og de andre biler på motorvejen passerer hurtigt forbi på den anden side af ruden. Mor og far snakker stille på forsædet, men når mor ind i mellem bryder ud i grin kan jeg ikke lade være med at smile. De er skabt for hinanden, alle siger jo at man skal finde kvinde som griner af ens dårlige jokes, og mor griner bestemt altid af fars. På trods af regnen og den overskyede himmel er de begge glade. Ruden mod min pande er kølig, og jeg studerer vanddråbererne der ruller ned ad ruden mens jeg lytter til musikken i mine øre. En ny stille, dog velkendt, melodi begynder at spille. Jeg genkender sangen med det samme, og skruer en smule op. Safe and Sound af Taylor Swift er en af mine ynglingssange lige for tiden. Jeg lukker øjnene, og er lige ved at falde i søvn da pludselig.... "PAS PÅ LARS!!" Mine øjne flyver åbne, men bilen er allerede begyndt at skride på den våde asfalt. Hvinen fra dækkene mod asfalten med 100 kilometer i timen i den forkerte retning skære i mine øre så det gør ondt, men intet var værre end at høre Mira forpinte skrig.. Jeg husker den høje lyd af metal der bliver mast, og braget der opstod da vi ramte den anden bil.. Alt andet er sort...

En langsom beep beep lyd vækker mig, og en skarp hovedpine går gennem hele mit hovede og jeg skære tænder. Jeg har en underlig smag i munden, men jeg ved godt hvad det er, blod.. En ung pige ser på mig med store brune øjne, og jeg ser rundt i rummet, hvor er jeg? Pigen smiler trist ned til mig, og jeg får en underlig fornemmelse i min mave. "Du er på hospitalet søde," hun tager min hånd og giver den et lille tryk. "Hvad? Hvorfor? Hvor er mine forældre..?" Hendes øjne faldt endnu mere, og hun klemte min hånd ekstra meget. "Du er så ung.." En tåre gled ned af hendes ene kind, da hun åbnede munden og sagde de ord jeg aldrig vil glemme.....

"De-de-de... De døde..." Tåre har presset sig på under hele fortællingen, og og med disse to ord kan jeg ikke holde den tilbage længere.. Tygge, varme, våde tåre løber ned ad mine kinder og jeg kan ikke gøre noget for at holde dem tilbage. Min vejrtrækning bliver tung og hurtig, og jeg gemmer mit ansigt i mine hænder. Jeg har aldrig fortalt det til nogen før, aldrig! Og her er jeg nu, fortæller hele min historie til to drenge jeg lige har mødt! Jeg må dog indrømme, det føles godt. Det gør dog stadig ondt, hele mit indre er i kramper, hver eneste indånding forudsager smerte i mine lunger. Jeg mærker varme, trygge, stærke arme holde om mig fra begge sider. Det føles godt selvom det er to fremmede mennesker.
Efter 2 eller 5 minutter.. Har jeg endelig fået styr på min vejtrækning igen, og jeg retter mig lidt op igen. de ser lidt afventende på mig, men spørg ikke om noget, ikke i nu. Det er jeg ret taknemmelig for. "Jeg flyttede ind hos min mormor, men hun var meget gammel og husker ikke særligt godt. Jeg boede hos hende to år, altså ind til nu.. Jeg holdt af hende , selfølgelig gjorde jeg det, men hun kunne ikke engang huske mit navn.." Jeg vipper de sidste tåre væk under mit øje med enden af ærmet på min, eller Thors, trøje gør jeg fortsætter: "Jeg kom ind i opgangen i går og Bodil, hende der bor over for, stod og ventede på mig. Det har altid været hende jeg har snakket med, siden min mormor ikke kunne huske hvad vi snakkede om. Hun så meget trist ud, og havde tåre i øjnene. Før jeg overhovedet kunne gøre noget krammede hun mig og sagde: "Det gør mig ondt." Og jeg ved hvad det betyder. Alle sagde det da-- dengang.. Så jeg løb bare, til stationen efter at sige til Bodil jeg ville tale herover til min fars moster. Jeg skrev dog aldrig til hende, og hende og min mormor har ikke noget med hinanden at gøre, så hun ved heller ikke hun er.. Væk. Og så tog jeg det forkerte tog eller noget og havnede her, hvor jeg løb ind i dig, Thor.." Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt da jeg huskede hvor akavet jeg var. Thor smilte også og hans hånd, som er på min ryg glider lidt længere ned. "Wow, det er--wow.." Anthon ser ud som om han ikke helt ved hvad han skal gøre af sig selv, men jeg bebrejder ham ikke, ville nok gøre det samme. jeg trækker bare på skuldrene, der er ikke så meget at sige. "Men, vi er jo alene i den her uge, så du er i hvert fald velkommen til at blive her hos os! Ikke Thor?" Anthon smiler stort af Thor, som smiler sit flotte store smil i nikker ivrigt. "Jo! Hellere end gerne!" Jeg griner af deres overdrevne ansigter, og snøfter. "Tak, det betyder virkelig meget," jeg krammer dem begge, for at vise hvor meget det egentlig betyder. Først Anthon så Thor. De dufter begge virkelig godt. "Nåh, men øh klokken er 12:00 og du har haft en vild dag, så skal vi ikke bare gå i seng?" Spørger Thor og gaber samtidig. Jeg gaver automatisk også fordi han gør det, og vi griner begge lidt. "Jo, lad is det!" Anthon bryder ind. Han går imellem Thor og mig og tager om mit håndled på vejen. Han føre mig med op ad trappen og ind på hans værelse med Thor lige i vores hæle. "Du kan bare sove i midten, hvis du vil?" Anthon spørger, hans stemme lyder håbefuld. Jeg smiler og nikker. Ville ikke sige nej til at sove med de to drenge. "Her, du kan sove i min T-shirt hvis du vil," Thor rækker en sort oversize bluse mod mig, og jeg tage den med eg "Tak". Jeg vender ryggen til dem og trækker hættetrøjen over hovedet og lader den falde til gulvet før jeg tager den anden på. Blusen går til midten af mine lår, så jeg tager også bare bukserne af. Da jeg vender mig om igen, står begge drenge og kigger intimt på mig. Jeg rødmer lidt, og Anthon hoster lidt og drejer sig ind mod skabet. Thors øjne er stadig på mig, og han slikker sine læber.. "Thor, tag dig sammen," Anthon griner af Thor, hvis hoved bliver totalt rødt og han stirrer ondt på Anthon. Jeg griner, og gemmer det bag min hånd som sædvanligt. De smiler begge.
Jeg kravler under dynen der ligger i midten, som Anthon lige har lagt der. Begge drenge kravler ind under deres dyne, og ligger sig til rette. Thor ligger længst inde mod vægen, og Anthon yderst. Det er rart, de varmer fra begge sider, hatbakke ligget i samme seng med nogen siden mine forældre.. Jeg ligger lidt og overvejer situationen da dyne vejrtrækninger breder sig i rummet. Jeg ser til min side og ser Anthon ligger med ryggen mod mig og sover. Hvor længe tænkte jeg lige? Sengen hopper en smule dag jeg sætter mig op for at tage min bh af, som jeg havde glemt og bare ikke kan sove med! Anthon opdager dog ingenting. Jeg stikker hænderne op under min bluse for at løsne spænden på ryggen, og blusen følger med op. Varme fingerspidser ligger pludselig på min ryg, og det er ikke mine. Thor placere hele hans hånd på min ryg og sænker det langsomt. Hans fingerspidser efterlade gåsehud på min ryg. Jeg bider mig i læben og trækker vejret dybt. Hurtigt tager jeg hele bh'en af og smider den fra mig på gulvet. Langsomt ligger jeg mig ned igen med ryggen til Anthon.. Thors hånd forsvinder i to sekunder, men så snart jeg ligger ned har han den på min side igen. Min- hans bluse er rullet op, så min side er totalt blottet under dynen og hans hånd køre langsomt op og ned. I måneskinnet fra vinduet kan jeg se hans øjne, og de er klarer end nogensinde. Han rykker lidt ind mod vægen og tager mig med. begge hans hænder er på mine sider og han holder mig tæt ind til ham. Min hvalbare mave er presset op ad hans helt bare.. Jeg ser ham dybt i øjnene og på hans læber, langsomt læner han sig ind....

Kapitel 4 på samme dag! Håber i kan lide det😉❤️