Wolves

Clara lå i sin seng, som normalt. Vinden blæste højlydt udenfor, med grantræerne flagrende. Det regnede og hver en dråbe ramte jorden hårdt. Det gav en vis slags larm, som ikke ville stoppe. I hvert fald ikke foreløbigt. Et blåt skær lyste rummet nogenlunde op. De nymalede vægge glimtede. Ved væggen lå sengen, nedenunder den lå et pelset gulvtæppe. Den strakte sig langt, men ikke langt nok til at den nåede vinduet. Flyttekasser lå rundt omkring, det tomme rum skulle fyldes, men ikke endnu. Bogreolen stod sikkert på sin plads, den kunne næsten ikke være der for det skrå loft. Clara kneb øjnene i søvne, hun kunne høre alting, lugte alting, se alting. Et mareridt fik hende til at bevæge sig i sengen. Den knirkede meget. Korte glimt. Regn. Ulve. Luft. Ild. Tæppet blev sparket ned fra sengen, den landede på katten Misser, som lige var gået til ro på gulvtæppet. Den sov videre, strakte sine lange ben, og pakkede sig ind i Claras tæppe. Vinduet brød op, med gardinerne flagrende, blev de hurtigt mørke af regnen. Træerne flagrede mere og vildere, med det åbnede Clara sine øjne. De gule øjne blev blå på et øjeblik. Regnen blev til støv, gardiner viftede mildere. En kold brise flyttede sig igennem rummet. Som en zombie, rejste Clara sig langsomt op. Hun trak de lyserøde kanin-sutsko på fødderne. Det lange ildrøde hår, fulgte med hende, da hun slentrede imod vinduet. Langsomt åbnede hun øjnene op, og lænede sig ud ad vinduet. Hun trak vejret langsomt, køligt og kiggede ned fra vinduet. Helt nede i græsset, de våde blade og nåle forsvindende i jordens bund, der stod ulven. Det gav et lille gisp i Clara, så pludseligt var hun lys vågen. En ulv fra Claras drøm. Den der havde brug for hendes hjælp, kiggede op mod Clara. Den hvide pels flagrede langsomt i takt med vinden i trætoppene. De gule øjne lyste. Den stod der ikke i lang tid. Med hurtige lydløse skridt, vendte den sig om og løb ind i skovens dyb igen. Dybe spor var efterladt i mudderet, og støvregn svævende efter den.