1

230 2 0
                                    

Første dag på det nye universitet. Jeg er blevet flyttet til et professionelt sportsakademi, hvor de tilbyder kunstskøjteløb på højt niveau og jeg er vildt spændt. Jeg har skøjtet siden jeg var helt lille og nu skal jeg til at skøjte på et meget højt professionelt niveau. Jeg gik før i skole i den glimtende by Hollywood, men nu må jeg vende mig til at bo i Boston.

Det bliver en svær rejse for mig og nogle meget hårde tider. Jeg har aldrig været så langt væk fra mine forældre og min storebror. De har altid været der for mig. Jeg har ikke altid været så god til at få venner, men det har aldrig gået mig på, for jeg har altid haft min familie tæt på. Det har jeg så bare ikke længere. Nu er jeg flere kilometer væk fra mit hjem. Jeg håber, det bliver nemt at få nye venner, men som den nye og ikke særligt populære på skolen, frygter jeg, det bliver en udfordring.

Mine forældre og min bror er taget med mig, for at hjælpe mig med at finde mit værelse og flytte ind. Jeg skal bo med en der hedder Veronica. Jeg håber hun bliver en af mine venner, for jeg er virkelig bange for, at jeg ikke får nogle. Det er min største frygt. At ende alene et sted, hvor ingen kender mig.

Vi bliver hentet i lufthavnen af en taxa, som kører os til skolen. Turen er lang, men da vi endelig ankommer, bliver jeg målløs. Skolen er en imponerende bygning med utallige vinduer, og ved siden af skolen ligger en enorm hal, som jeg straks genkender som skøjtehallen. Vi triller ind på parkeringspladsen og begynder at tage mine ting ud af bilen. Jeg kigger mig omkring og bemærker en storslået glastrappe, der fører ind til hovedbygningen. Den ser så eksklusiv ud, at jeg næsten ikke tør betræde den. Mellem hovedbygningen og skøjtehallen breder et stort græsareal sig, hvor mange af eleverne fra skolen sidder med bøger og computere og nyder solen. Skolen er utrolig smuk, fyldt med liv og farverige blomster, og selve bygningen er gigantisk og moderne.

Vi bliver budt velkommen af skolens inspektør, som venligt viser os rundt. Hun præsenterer os for skolens lokaler, hvor undervisningen foregår, samt kantinen og udearealet. Vi går op ad flere trapper, indtil vi når en stor gang med mange døre. Langs gangen hænger der små navneskilte på dørene. Nogle af dem er pyntet med forskellige klistermærker og er designet med omhu.

"Så er vi her! Værelse 68. Dit skema finder du på skolens hjemmeside. Jeg håber du får nogle gode tider her, ellers kommer du bare til mig" siger skoleinspektøren sødt, da vi ankommer til det, der bliver mit værelse.
Hun giver mine forældre og mig hånden og forlader os.

Jeg er nervøs. Mit hjerte hamrer, da jeg tager i håndtaget til det, der bliver mit værelse i 1 år.

Da jeg kommer ind ser jeg to halvdele af et værelse. På den ene halvdel er en tom seng og et tomt skrivebord, som venter på at blive taget i brug. Den anden halvdel af værelset er en seng, som er perfekt redt, uden et eneste fold på den hvide dyne, som næsten blænder mine øjne med sin renhed. Skrivebordet er organiseret til perfektion med blyanter omhyggeligt placeret i et krus, en MacBook centralt placeret på bordet, og en hvid lampe i venstre hjørne, der kaster et blødt lys over hele setup'et. Der er et stort vindue i midten af værelset, som går fra gulv til loft, hvor et hvidt gennemsigtigt gardin blafrer i vinden. Der er et lille tekøkken på min roommates side af værelset og på min side er en dør, som går ud til badeværelset.

"Her er hyggeligt" siger min mor, da hun ser værelset.

Min far placerer min kuffert på gulvet ved siden af min seng og min bror sætter min sportstaske på sengen.
De hjælper mig med at pakke alle mine ting ud og vi sætter alle mine ting på plads. Da vi har fået alt på plads går vi ud til bilen, hvor jeg skal sige farvel til mine forældre og bror.

"Pas godt på dig selv skat" siger min far og giver mig et kæmpe kram.

"I lige måde far" siger jeg og krammer ham igen.

Me or him?Where stories live. Discover now