Me or him?

24

Jeg står foran døren til mit værelse, klar til at åbne den, da Zach pludselig tager fat i min arm. "Hold dig lige for øjnene" siger han med et skævt smil, der får mig til at stoppe op og kigge forvirret på ham.

"Øh, okay?" svarer jeg tøvende og holder mig for øjnene, stadig usikker på, hvad der sker.

Jeg hører døren åbne, og Zach trækker mig forsigtigt med ind i rummet. "Nu kigger du ikke, vel?" griner han.

"Nej nej, hvad-" begynder jeg, men bliver afbrudt af et kor af stemmer.

"Overraskelse!"

Jeg åbner chokeret øjnene og ser alle mine dejlige venner stå der. Veronica, hele hockeyholdet og nogle af pigerne fra skolen smiler til mig. Veronica kommer hen til mig med åbne arme.

"Kæmpe tillykke, Zoe! Du var for vild" siger hun og giver mig et stort kram.

"Tusind tak" svarer jeg, stadig overvældet.

De andre siger også tillykke og en champagneflaske bliver poppet, sprøjtende ud over gulvet. De finder nogle glas til os alle, og Sam løfter sit glas højt.

"Skål for Zoe!" råber han, og alle gentager i kor: "SKÅL!!"

Jeg rødmer og smiler, mens vi alle sætter os ned og begynder at snakke. Midt i en samtale går døren op med et brag.

"Fest uden os? Det må da være en fejl" lyder en irriterende stemme, der får mig til at rulle øjne. Sophie og hendes gruppe af piger træder ind ad døren.

"Tillykke, Zoe," siger Sophie med et falsk smil, der ikke når hendes øjne. Alle ser meget overrasket ud, da pigerne sætter sig ned.

"Altså, vi er vel inviteret?" spørger Sophie og smiler falskt til de andre i rummet.

Der er en akavet stilhed i rummet. Zach bryder den ved at tage en tår af sit glas. "Selvfølgelig" siger han roligt.

Jeg retter mit blik mod Zach og ser mærkeligt på ham. Sophie er nok ikke lige den bedste at have med til en fest, der er for mig, men jeg vælger at ignorere det. Jeg vil ikke lade hendes tilstedeværelse ødelægge min aften.

Vi fortsætter med at snakke, men jeg lægger mærke til, at Sophie konstant smiler til Zach, og han smiler tilbage. Jeg forstår ikke helt, hvad der foregår, men jeg beslutter mig for at ignorere det. Jeg har ikke lyst til at være jaloux i aften.

Da festen begynder at lakke mod enden, tager folk tilbage til deres værelser. Zach og jeg står ved døren og siger farvel til alle. Vi skal alle hjem til vores familier i morgen. Jeg glæder mig sådan til at fortælle min mor om det hele og takke hende for alt, hvad hun nogensinde har lært mig. Det føles som en drøm, der er gået i opfyldelse, og jeg kan næsten ikke vente med at dele det med hende.

Da den sidste person forlader værelset, vender Zach sig mod mig med et varmt smil.

"Var det en god overraskelse?" spørger han og trækker mig ind i et tæt kram.

"Den bedste" svarer jeg og smiler, mens jeg hviler mit hoved mod hans bryst. "Jeg kan ikke tro, at du arrangerede alt dette."

"Du fortjener det, Zoe. Du var fantastisk i dag" siger han og kysser mig blidt på panden.

Jeg giver Zach et kys på kinden. Ærligt talt har jeg ikke lyst til at kysse ham efter det, jeg så med Sophie tidligere, men jeg vælger at holde det formelt. "Husk ikke at køre hjem, før vi har sagt farvel" siger jeg med et smil, selvom mine følelser er blandede.

"Det kunne jeg aldrig finde på," siger han og giver mig et kys. Min mave krymper sig sammen af skuffelse, men jeg orker ikke at tage en diskussion om jalousi nu.