Me or him?

19

Jeg kan høre Zach råbe efter mig, men lyden forsvinder i regnens larm. Hans stemme følger mig op ad trapperne til skolen, og jeg åbner den tunge glasdør ind til bygningen.

"Zoe, vent!" Han er lige i hælene på mig.

Jeg løber hurtigt op ad trapperne til skolens værelser.

"Zach, det er fint. I er kærester, og det må jeg bare acceptere," siger jeg og vender mig opgivende om, for at vise ham min "voksen side" og så fortsætter jeg igen min vej mod mit værelse.

Han stopper brat, og jeg haster hen til mit værelse uden ham bag mig.

Tårerne strømmer ned ad mine kinder, som jeg går gennem gangene. Hvorfor falder jeg altid for de besværlige?

Jeg ser nogle piger komme imod mig og jeg tørrer hurtigt mine øjne, så de ikke opdager mine tårer.

Endelig når jeg mit værelse og låser mig ind. Veronica ligger og sover, og jeg lister ud på badeværelset for at gøre mig klar til at gå i seng.

Mens jeg står der og børster tænder, vibrerer min telefon flere gange. Jeg sukker og sætter den på lydløs, uden at tjekke beskederne.

Jeg vil ikke konfronteres med flere problemer lige nu. Alt jeg har brug for, er at få klarhed over, hvad der skete med Zach.

Det bliver næste dag, og vi er endelig færdige med vores projekt. Vi mangler kun at øve os til præsentation som falder på fredag

Zach har ikke været til stede i dag på grund af en vigtig hockey kamp.

Da dagen lakker mod enden, sætter Veronica og jeg os til rette i biblioteket.

På vej derhen passerer vi Sophie og hendes veninder.

De giver mig alle et ondt blik og ser vredt på mig.

"Kærestestjæler." "Luder." "Tror du virkelig, at DU kan få en som Zach?"

Ordene bliver kastet efter mig som giftige pile. De laver opkastlyde af mig, men jeg opfører mig som den voksne og ignorerer det.

Det stikker dybt, og jeg får det dårligt, men forsøger at ignorere deres ondskabsfulde kommentarer.

Veronica kigger spørgende på mig.

Jeg ruller med øjnene af dem, og vi går videre.

"Var alt det der til dig?" Spørger hun forskrækket.

"Ja" svarer jeg tøvende.

"Wow, hvad er der lige sket, mens jeg har været væk?" Spørger hun undrende.

"En masse" siger jeg, tøvende og overvejer, hvordan jeg skal begynde.

På vejen hen til biblioteket forklarer jeg hende om alt, der skete mellem Zach og mig, og hvordan tingene nu står til.

"Hun ser chokeret på mig, men smiler så.

"Er I så kærester nu?" Spørger hun med et smil.

"Øhh nej. Han er kærester med Sophie" forklarer jeg og sender et lille smil tilbage.

"Men I kyssede?" Hun har stadig et smil på læben.

"Ja, vi kyssede, men jeg tror ikke, han lægger noget i det, siden han efter vi kyssede, kyssede med Sophie."

"Han kan lide dig" insisterer hun med et grin.

"Ugh nej, han har Sophie" gentager jeg. Jeg har næsten sagt det så mange gange, at det føles som en rekord, men det virker stadig ikke som om, det går op for folk, at han er i et forhold med Sophie.