Til døden os skiller

Uheldig

Alisons synsvinkel
Jeg vågnede op med en kvalmende fornemmelse og vidste straks hvorfor. Morgensyge. Jeg havde været gravid k snart fire og en halv måned og var spændt på hvornår han eller hun ville ud. Vi skal have kønnet at vide i næste uge og jeg var ældevild.

Jeg åbnede køkkenskabet og fandt noget havregryn sammen. Jeg voksede hurtigt vand og havregryn sammen, satte det kan i mikroovnen og så var der snart havregrød.

Jeg satte mig ned i sofaen med havregrøden og lagde hånden på maven. "Det er din mor der snakker n Sagde jeg med babystemme. "Jeg ved godt at jeg har været hård mod dig men det bliver bedre nu" "Mor elsker dig" Jeg håbede allermest på at det blev en pige men en dreng ville også være perfekt.

"BIP BIP"
Hejsa, vil du med ud og købe barnevogn og sådan i dag sammen med de andre drenge? :) // Harry
Jada Self, men er det ikke for tidligt? Vi kender jo ikke kønnet endu ;) // Ali
Det da ligemeget ;P // Harry
Okay så ;) // Ali
Fedt, kommer om 1 time :) // Harry
Okay. // Ali

Jeg skyndte mig i bad og tog tøj på så jeg var klar da drengene kom. Jeg tog makeup på for at gøre lidt ekstra ud af mig selv idag. Håber ikke det er for meget. Lidt parfume på og så ellers bare vente på at de kommer. "Nu kommer din far snart. Ja han gør så." Jeg snakkede igen på babysprog. Mon han eller hun kunne høre mig?

"DING DONG"
"Jeg kommer" Råbte jeg og gik så hurtigt som en gravid 'dame' kunne. "Hej drenge" Hilste jeg da de stod i døråbningen. "PIIIIFT." Det var Zayn. Selvfølgelig var det Zayn. Jeg rødmede lidt men man kunne heldigvis ikke se det for min blush. "Stop dig selv Zayn" Grinte jeg. Han blinkede.

"Jeg har lavet kaffe" Sagde jeg og hældte kaffe op til dem alle. "Mange tak" Sagde de alle sammen dybt koncentreret i tv'et. "Jeg hænger lige det billede op" Sagde jeg og rystede på hovedet af dem. De reagerede ikke.

Jeg gik ind i soveværelset og fandt en stige frem fra mit skab. Jeg stilte den oppe af væggen og kravlede op på den med billedet i hånden. Jeg tog hammeren og bankede et søm i væggen. Jeg kunne mærke mine ben ryste under mig. Jeg troede det var stien men nej. Inden jeg nåede at reagerer eller råbe om hjælp, faldt mine ben sammen. Jeg kunne se gulvet kom tættere på. Jeg lander på gulvet med et brav og maven først. Alt bliver sort og jeg triller om på ryggen.

Harrys synsvinkel
Mig og de andre drenge sidder og ser fodbold i fjernsynet da jeg ligepludselig hører et skrig inde fra soveværelset, og dernæst et bump. Jeg når slet ikke at tænkte før jeg allerede har rejst mig op og løber ind i soveværelset.

Jeg ser Alison ligge på gulvet. Helt livløs. "DRENHE SKYND JER HERIND" Råbte jeg. Drengene løber hurtigt herind og ser Alison. Jeg sidder med hende i armene of har for længst givet slip på tårerne. "Så ring dog til ambulancen!" Råber jeg af dem. Altså er de dumme eller hvad?

Jeg har Alison i brudestilling da en ambulance kommer og tager imod hende. Lægen mærker hurtigt efter pulsen og hører efter hendes hjerteslag. "Der er ingen puls" Siger lægen vidre. Og det var der min verden gik under.