Til døden os skiller

Er jeg overhovedet velkommen?

Alison synsvinkel
Igår var lidt en mærkelig dag, jeg kom for at sige hej til drengene men alle kiggede bare på mig. Har de aldrig set en pige før eller hvad?

Jeg hoppede ned af min køje og ud på toilettet da jeg virkelig skulle tisse. Da jeg kom tilbage så jeg Niall stå kun i sine boxershorts og spillede på luftguitar. Jeg kunne ikke lade vær med at grine så jeg udbrød i en kæmpe latter. Niall hoppede nærmest en meter tilbage af bar forskrækkelse og vendte sig hurtigt om.

"Ej undskyld" grinte jeg. "D-det gør ikke noget" stammede han. "Er du okay?" Jeg smilte til ham. Han rødmede "J-ja, selfølgelig"

Det var begyndt at blive aften da jeg kom ind og satte mig ned ved alle drengene. "I vil nok gerne høre lidt om hvem jeg er, right?" De fjernere ikke deres blikke fra fjernsynets men nikkede bare. "Øhh jeg går altså i gang nu?" Sagde jeg imens jeg bare ventede på at de skulle kigge og høre efter.

"Vi lytter" sagde en dreng med brunt hår. Da alle drengene kiggede hen på mig, begyndte jeg. "Jeg kan begynde med at jeg hedder Alison. Jeg er født og opvokset i London. Jeg er meget.."

Nialls synsvinkel
Jeg sad og lyttede på Alison, fortælle om sig selv. Mit hjerte bankede hurtigere og jeg begyndte at svede.

Jeg opdagede ikke at de andre drenge var gået og at jeg nu jeg helt alene i en bus med den smukke Alison. Jeg kiggede på hende og prøvede at smilte frækt, men det blev vidst bare til nogle underlige blikke? For hun begyndte ihvertfald at grine.

Alisons synsvinkel
Jeg sad alene med Niall, da alle de andre var gået. Jeg syntes han er sød, måske lidt for sød? Hehe. Han rykkede tættere på mig og tog min hånd. Jeg smilte stort, og kyssede ham på kinden. Han rødmede vildt meget hvilket jeg syntes var virkelig sødt.

"Jeg syntes d-du er sød.." Hviskede han og kiggede ned i jorden. "Jeg syntes da også du er sød Niall" Sagde jeg glad. Han kiggede mig direkte ind i øjnene og rykkede tættere mod mig. Jeg kunne mærke vores læber mødes men at jeg stoppede det.

Han kiggede undskyldende på mig. "Undskyld Niall, men vi kender ikke hinanden" sagde jeg og gik udenfor for at få mine tanker på plads. Da jeg kom udenfor så jeg straks Harry komme imod mig.

"Amen altså, de her drenge er godt nok i løbetid" sagde jeg stille til mig selv. Harry kiggede underligt på mig. Han havde nok hørt det. "Opfører vi os da sådan?" Snerede Harry "Det var altså bare for sjov" Svarede jeg flabet. "Du kan bare gå hvis du ikke kan leve med det" Nærmest råbte Harry af mig.

"Hey hvad sker der her ovre?" Spurgte Louis som var løbet herover. "Ikke noget Louis! Bland dig udenom" Snerede. "Harry relax lige lidt." Sagde jeg lavt. "Du skal fandme ikke være næsvis lille unge" Råbte Harry endu højere. "Jeg snakker som jeg vil" Råbte jeg tilbage med tårer i øjenkrogen.

"Hvad sker der herude?" Det var Niall. Jeg stak ham et lille smil og han smilede tilbage. "Niall skrid!" Råbte Harry hårdt. Hvad går der af den dreng. "Harry du opfører dig som et pattebarn, lad hende dog være" Snerede Niall. Harry løftede sin hånd og i næste øjeblik lå Niall på jorden.