Til døden os skiller

Bil ulykken

Nialls synsvinkel
Jeg hader at køre bil når det er mørkt, det ved han også godt . Hvorfor kunne han ikke bare komme med hende? Er det fordi de havde gang i 'noget' og ikke var helt færdige. Nej, ikke de tanker. Harry er sikkert bare for træt. Jeg kan ikke lade vær med at tænkte på om de gør det.

En tårer forlader mit øje og triller ned af min kind. Jeg tørrer den hurtigt væk med hånden og skruer højere op for musikken til jeg ikke kan høre mine egne tanker mere.

"IT DOSNT MATTER ANYMORE
NO NO NO
ITS ALTEADY TO LATE
IT DOSNT MATTER MORE"

Skråler jeg med da jeg ser to billygter lyse lige foran mit ansigt. Alt foregår i slowmotion. Jeg trykker så hårdt på bremsen at jeg næsten står op på den. Men det hjælper ikke, det ved jeg godt. Jeg skriger af mine lungers fulde kraft da jeg ser den rammer bilen. Lige på forskærmen af bilen. Jeg ser mig selv ryge igennem forruden. Det er det sidste jeg ser inden det hele bliver sort.

Alisons synsvinkel
Jeg hører en masse politi sirener lige ude foran. Jeg kigger på Harry som tydeligvis også har hørt dem. "Hvad sker der?" Halv råber jeg for at han kan høre mig" "gjvhknvgjnnbb" Svarede han. "Hvad" råbte jeg lidt højere. "BLIV HER OG PAS PÅ DIN MAVE." Råbte han, måske lidt for højt. Jeg nikkede.

Jeg kunne se ham igennem vinduet. Der var efterhånden kommet flere politi biler, ambulancer, og brandbiler. Hvad var der lige sket? Jeg var ret nysgerrig, så jeg strakte min hals lidt for at kunne se lidt mere. Jeg kan se Harry snakke med en politi mand. Og en mand på sådan en man bærer folk der er sårede på. Åh stakkels mand.

Jeg får ligepludselig kvalme og små løber ud på toilettet. Det strømmer ud af mig, og kommer i mit hår. Omg, så jeg nød til også at skal i bad. Jeg tørrede min mund for opkast og gik i bad. Jeg skyndte mig så jeg var færdig til når Niall kom. Jeg puttede shampoo i håret og sæbe på kroppen.

Jeg kunne høre hoveddøren blive åbnet og ind kom.. Jeg kunne ikke se det men var hundrede på at det var Harry. Jeg nåede ikke at tænke særlig meget over hvem det var, før en stor gråd hurtigt spredte sig i huset. Harrys gråd.

"Ali? Hvor er d-du henne?" Fik han fremstammet imellem klynkende. "Jeg er lige i bad, hvorfor græder du? Hvad er der sket? Har du slået dig?" "Ali du skal u-ud nu." Stammede han. Jeg vidste der var noget galt. Så jeg steg hurtigt ud af bruseren med shampoo i håret og tørrede mig hurtigt.

Harry havde taget mig med ud i bilen. Hvor skulle vi hen? Og hvad var der lige sket? Han drejer ind mod hospitalet og jeg bliver straks bange. Hvem har slået sig og er det alvorligt? "Kom" sagde han og steg ud af bilen. Det samme gjorde jeg. Vi kom ind på hospitalet og sætter os i vente værelset. Harry har røde øjne og rød næse. Han ligner en der har grædt flere dage i træk.

"Harry Styles?" Spørger en dame i hvidt tøj. Harry rejser sig op. "Det er denne vej" Hun viser og vejen. Jeg følger bare efter Harry. Jeg forstår stadig ikke helt hvad der er sket? Harry stopper op foran en dør, og går der ind. Jeg går med og lige som jeg mindst forventer det ser jeg en mand ligge helt bleg og livløs med skrammer og blod over det hele. Jeg genkender ham med det samme. Niall. Det kan ikke passe. Hvordan? Hvornår? Jeg kigger på Harry som kigger væk. Jeg er allerede begyndt at græde uden jeg lå mærke til det. Min elskede Niall ligger bare der. Helt livløs.

Jeg løber så hurtigt jeg kan hen til den hospitals seng han ligger i. Er han..? Eller? Jeg krammer ham hårdt og kysser han overalt i ansigtet. "NEEEEJ" Tuder jeg ned i hans brystkasse. "NIALL JEG VED DU STADIG ER DER." Og ganske rigtigt. "Ali han er ikke død." Sagde Harry som nu stod ved siden af mig. Jeg kiggede på Harry. Tager han gas på mig? "Men han ligger jo der og er helt..?" Spurgte jeg forvirret. "Han er i koma. Og måske vågner han igen."