Til døden os skiller

2 mindre

Harrys synsvinkel
Jeg så at de kørte Alison væk. Fuldt udrykning. Jeg måtte ikke komme med da det var for akut. Jeg smed mig ned i sengen, krammede puden og græd alt ud. Drengene prøvede at trøste mig men intet hjalp. Hvorfor sker sådan noget altid for hende? Hun er så uheldig.

Liams synsvinkel
Jeg forstod egentlig ikke helt hvorfor han var så ked af det. De var ikke engang kærester? "Harry det skal nok gå." Trøstede jeg ham. Han græd bare videre. Hvad var der med ham? "Zayn, Louis, kom lige med." De adlød mig og fulgte efter. Jeg tog dem med udenfor og snakkede med dem. "Hvorfor er han så ked af det?" Spurgte jeg og ligner et stort spørgsmålstegn. De kiggede på mig som om jeg lige havde dræbt en.

"Hvad." Spurgte jeg. "Hun er da forfanden gravid." Svarede Zayn og stod med store øjne. Shit, det havde jeg glemt. "Nånå." Mumlede jeg. Jeg gik ind til Harry igen.

Harrys synsvinkel
Lige da jeg var allermest grædefærdig ringede min mobil. "RING RING" Jeg kiggede på nummeret men genkendte det ikke. "Det Harry." Svarede jeg og snøftede" "Hej Harry, jeg ringer her fra hospitalet og.." Hun holdte en pause. "Det er nok bedst at du kommer herhen."

Jeg tænder bilen og kører hurtigt hen til hospitalet. Jeg sætter mig i venteværelset med hovedet i hænderne og kæmper for ikke at tude. "Harry?" Siger en dame der står foran mig. Jeg løfter hovedet og kigger på hende. "Jeg er ked af det Harry" Det kan ikke passe! Hun må snakke om noget andet eller måske er det en anden Harry. "O-overlevede barnet?" Fik jeg vist fremstammet.

"Nej, det gjorde det ikke" Svarede hun. Jeg gik i chok. Det kunne ikke passe, hun havde ikke fortjent det! "Er du okay Harry?" Spurgte hun. Ja jeg er helt okay. Jeg har lige mistet et barn og.. Der gik det op for mig. Jeg var fuldstændig forelsket i Alison. Hvorfor havde jeg ikke indset det lidt før? Jeg nikkede og plantede et lille smil på læberne. "Jeg må gå, hej" Sagde jeg og stormede ud.

Louis synsvinkel
Vi havde ventet i en god time nu da døren gik op. Jeg sprang op af sofaen sammen med de andre drenge da Harry kom ind. Han havde tårer i øjnene. "H-h-hun klarede den ikke!" Fik han fremstammet og i næste sekund lå han nede på gulvet. Vi gik alle hen til ham og trøstede ham.

Alle var i chok nu. Det hele var urealistisk og uforstående. Jeg havde stadig ikke fattet det, det havde ingen af drengene. Harry lå i sin seng sammen med Liam. Og mig og Zayn sad i sofaen da det mest uforventede skete.