Til døden os skiller

Kom tilbage

Alisons synsvinkel
Jeg var stadig i chok fra igår. Hvorfor skulle det lige ske for ham? For mig? Og ikke mindst for os? Jeg begyndte straks at græde igen. Jeg kunne ikke klare det. Vi kan bare ikke få lov til st leve lykkeligt eller hvad? Tak for lort Gud. Jeg kiggede på Niall og bed mig selv i læben.

Jeg kravlede op til ham i sengen, og holdte om ham. Jeg lå mit hoved på hans brystkasse. Jeg savnede han selvom han var lige der. Men han var der jo alligevel ikke? Hans krop lå der bare. Okay Alison. Hold hovedet højt. "Hej skat" Jeg grinte af mig. "Jeg ved godt det er åndsvagt at jeg ligger her og snakker til dig når du ikke kan hører mig, men noget i mig siger at du kan"

"Kan du huske da vi begge lå i samme seng på hospitalet, der hvor du rørte mine bryster første gang?" Jeg grinte og klemte en tåre ud af øjet. "Jeg savner dig Niall. Vil du ikke nok komme tilbage? Jeg ved du kan" Jeg kiggede håbefuldt på hans øjne som ikke bevægede sig. En strøm af skuffelse strømmede igennem min krop. Og et nyt sæt tårer var igang.

Jeg græd ned i hans brystkasse. Kan der ikke ske et mirakel? Det ikke fair det her! Kunne det ikke være mig istedet? "Du ved, lige siden jeg kom for at hilse på jer. Har jeg altid haft et godt øje til dig" "Det her er så åndsvagt." Jeg grinte af mig selv."Niall jeg elsker dig" "Kom nu tilbage!" Og tårerne kom igen.

Nialls synsvinkel
Ali min elskede. Jeg kan godt høre dig. Jeg kan høre alt hvad du siger. Min hjerne fungerer men mit hjerte og krop kan ikke. Jeg kan hverken se, snakke eller bevæge mig. Men jeg kan høre dig, og det er nok det vigtigste.

Alisons synsvinkel
Jeg var lige ved at falde i søvn da jeg mærkede en hånd på min skulder. "Nia..?!" Råbte jeg glad og kiggede på ham. Men det var ikke Niall. Det var alle drengene der var kommet for at besøge ham. "Han skal nok klare den Alison, han er stærk og elsker dig for meget til at give slip." Sagde Zayn som stod med et buket blomster i hånden. Jeg nikkede svagt. "Vi har en gave med til dig" Udbrød Liam glad. Jeg plantede et lille falsk smil i mit ansigt og tog imod gaven. "Kom nu åben den" Sagde Louis spændt. Jeg åbnede den selvom jeg mest af alt bare ville være alene med Niall.

Jeg kiggede på gaven. Det var et billede af mig og Niall kysse hinanden. Vi så, så glade ud. Jeg smilte. "Tusind tak drenge." Sagde jeg og krammede dem allesammen. Zayn kiggede nervøst på mig. "Du har vel ikke sovet her hele natten, VEL?" Spurgte han hurtigt. Jeg nikkede? "ALISON DU ER GRAVID FOR HELVEDE!" Råbte Zayn og tog sig til hovedet. Jeg tog hånden op foran munden. Fuck.

"Tak fordi du ville køre mig hjem Zayn." Sagde jeg og tog billedet i favnen. "No problem." Svarede han. Jeg vinkede til ham og gik ind. Jeg stolte billedet og smed mig i sengen, jeg kiggede på der hvor Niall plejede at sove. Tårerne begyndte stille at trille igen. Jeg savnede ham så forfærdeligt. Jeg tog hurtigt noget at spise for babyens skyld. Og gik så i seng.