Og ja, jeg går alene. Måske fordi jeg nyder verden bedre alene. Jeg ser mere, når jeg går alene, og når jeg endelig går med nogen, tænker jeg på alt andet end samtalen. Jeg kan ikke følge med. Så simpelt er det.
Jeg har venner, men du ville nok bare kalde dem for bekendte, for så gode venner er vi heller ikke. Der er ingen, der kender mit liv fra start til slut, samt alle hemmeligheder, bekymringer og forbandelser. Ingen.
Jeg har ikke valgt at være uden for fællesskabet. Det har de valgt for mig. Men jeg ved, at det kræver, at der er nogen, der virkelig vil have mig med, og jeg ved, at der er nogen, der prøver. Måske er det, fordi jeg ikke siger så meget. Så tænker folk, at jeg ikke har nogen meninger eller noget liv for den sags skyld. Men det er bare noget de tænker. For de ved ikke noget. Og måske kan jeg bare rigtig godt lide at være alene. Måske, det er bare en tanke.
Ja, hvem er jeg? Det er der ingen der ved. Nogle gange er det en god ting, andre gange nager den en del. Jeg kan ikke slippe tanken, at jeg ville ønske, at der bare var én anden, der kendte mig. Bare én.
Ja, hvorfor siger jeg ikke mere end jeg gør? Fordi jeg ikke har brug for det. Jo, til at få venner, men hvem har brug for venner, når man har sig selv. Ord har magt, og jeg har ikke lyst til at dele magt ud til alle og enhver. Derfor har jeg nu en slags magt over de få ord, der kommer over mine læber. De ved det bare ikke endnu. Hemmeligheden for de interesserede er bare at spørge. Det er aldrig mig, der spørger, det skal være dig. For jeg kan ikke uden dig. Jeg kan ikke uden, at der er nogen der tager styringen.
Nu sidder jeg her og tuder. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi alt det her går mig på. Måske fordi jeg lige har set en sørgelig film. Måske fordi jeg endelig er klar til at gøre det alle andre regner med, at man skal gøre.
Jeg føler lidt, at det her har virket. Jeg ville ikke tude, og dette satte en stopper for det. Det er første gang, at det har hjulpet at skrive mine tanker ned. Det plejer at være digte, der hjælper. Så tak. Tak.

YOU ARE READING
Dag 1-
Non-FictionEn bundærlig dagbog, hvor det eneste der er redigeret er retstavning (og selv det mangler en korrekturlæsning). Velkommen til en ærlig dagbog, skrevet af en i dag 21-årig pige/kvinde - whatever. Hvert kapitel repræsenterer en dag, og i øjeblikket ha...