Always There

Tre

23. marts 2013

"Oh, jeg har hele natten." siger Camilla og kigger på mig med onde øjne. Okay, jeg er på spanden. "Hvor har du været henne?"

"Jeg har siddet ude foran hotellet. Eller det vil sige ved siden af hotellet, der var virkelig mange skrigende piger ude foran." forklarer jeg og sætter mig ned på min seng overfor Cam. Hun ser en smule skeptisk ud.

"Du har siddet ude foran hotellet i hvad.. to timer?" spørger hun og kaster sine arme ud til siden. Hun tror ikke på mig, jeg kan se det i hendes øjne.

"Jep." siger jeg og trækker på mine skuldre. "Jeg mødte en og vi har siddet og snakket." indrømmer jeg og med den sætning har jeg Cams fulde opmærksomhed.

"Uh! Hvem?" Hun lyder alt for nysgerrig, en af Camillas eneste fejl. Hun er alt for nysgerrig. Hun skal altid vide hvad der foregår og hun kan ikke lade vær med at blande sig i ting som hun ikke skal blande sig i. Men vi har vel alle fejl.

"En fyr." siger jeg og virker uinteresseret. Jeg prøver ikke at få øjenkontakt med hende.

"En fyr?" hviner hun. "Hvad hedder han? Så han godt ud? Selvfølgelig gjorde han det. Hvor er han fra? Har du fået hans nummer? Fortæl mig det hele." siger hun og klapper i sine små hænder. Hun vil elske hvad jeg skal til at fortælle hende. Jeg håber bare ikke, at hun bliver alt for glad.

"Wow, det var en masse spørgsmål på en gang." siger jeg og gnider mine tindinger. Jeg kan godt mærke, at vi har været på farten hele dag og trætheden melder sig nu.

"Hans navn er Harry. Han så.. okay ud, det var mørkt. Og ja, jeg fik hans nummer. Har jeg svaret på alle dine spørgsmål?" spørger jeg og begynder at grine. Hun giver mig et stort smil som varmer mit hjerte. Jeg bliver en smule genert ved tanken om Harry og at vi skal ses igen i morgen. Hvilket minder mig om, at jeg skal have skrevet til ham.

"Tæt på. Hvad så? Skal i ses mere eller var det bare en engang ting?" spørger hun. Hendes brune øjne stråler af.. lykke? Lykke, for mig?

"Han har inviteret mig med i byen i morgen aften. Os begge to faktisk." siger jeg og kigger over på hende. Hende smil er blevet endnu større og jeg kan mærke, at mit eget bliver større.

"Hvad med i morgen eftermiddag?" spørger hun. Jeg synker klumpen i min hals og forbereder mig på en skrigende pige, der med stor sandsynlighed vil komme frem, når jeg fortæller hende hvad jeg er ved at sige.

"Han har en koncert her i Birmingham i morgen aften, så vi skal mødes med ham efterfølgende." siger jeg og venter på, at stormen skal komme. Men den kommer ikke. Cam sidder og stirrer på mig med store øjne og siger ikke et ord. Til min store overraskelse. Der er tavshed mellem os i flere minutter inden hun får fremstrammet et svar.

"En.. koncert. Her i.. Birmingham.. I morgen aften?" stammer hun og jeg prøver at modstå trangen til at samle hendes kæbe op fra gulvet.

"Jep." siger jeg og popper p'et. Det her bliver interessant.

"Som i.. i morgen aften.. her i Birmingham?"

"Ja."

"Oh my god. Harry, hvad? Hvad hedder han til efternavn?" spørger hun og jeg kan se på hende, at hun prøver at forholde sig i ro.

"Du må ikke dræbe mig." siger jeg og giver hende et genert smil. Ud af det blå bliver jeg nervøs og jeg begynder at sidde og pille ved kanten af min trøje og mine øjne forlader ikke mit skød.

"Styles." mumler jeg og i løbet af få sekunder bliver jeg taklet på sengen og en lille, men tung Cam har slået sine spinkle arme om mig og ligger ovenpå mig.