Always There

Syv - Part 2

3. april 2013

Jeg har en ting, som jeg gerne vil indrømme.

Det er en ting, som i dagens England, ikke er en god ting, ikke at kunne.

Og den ting er, at alt hvad der har med elektronik at gøre, kan jeg bare ikke finde ud af.

Harry sendte mig hans adresse for tre timer siden og nu er klokken ved at være halv fem.

Jeg har været klar til at smutte ud af døren i tyve minutter, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af min GPS. Den vil ikke som jeg vil og det begynder at irriterer mig lidt. Eller en del faktisk. Jeg hader at komme for sent. Og takket være den her åndssvage telefon jeg har, så vil jeg højest sandsynligt komme for sent hjem til Harry.

Efter at have vendt og drejet og råbt en del af min den, virker det endelig og til min store overraskelse, så bor Harry næsten lige rundt om hjørnet.

Det kommer ikke til at tage lang tid at komme derhen og det bedste af det hele er, at jeg kan gå. Jeg behøver ikke at tage undergrundsbanen eller bilen.

Jeg tager min converse på og så er jeg ude af døren.

Og rigtig nok, efter ti minutter står jeg foran en meget flot, gammel bygning, som ifølge min GPS er Harrys adresse.

Jeg kigger på dørklokken og rigtig nok, ved siden af knappen til den øverste etage står navnet "Styles" skrevet.

Jeg trykker på knappen og Harrys hæse stemme lyder gennem højtaleren.

"Styles."

"Hey Harry, det er Ella." siger jeg og vipper frem og tilbage på mine hæle. Det er ved at blive køligere og jeg vil bare gerne ind i varmen.

"Hey El, kom op." siger han og åbner døren for mig.

Opgangen ser mere moderne ud end huset uden på og et nogle trapper og en elevator er alt hvad jeg ser.

Jeg skal op til syvende sal.

Jeg trykker på knappen ved siden af elevatoren og den ankommer med det samme.

Da jeg står ud af elevatoren på syvende sal er der kun en dør og den står på klem. Da jeg kommer tættere på kan jeg se et hoved med mørkt krøllet hår titte frem.

Kort efter bliver jeg mødt af et stort smil og to grønne øjne.

"Hiiii" hviner jeg og slår armene om ham. Han griner og krammer mig igen.

"Kom inden for. Jeg har prøvet at rydde op. Men du ved, 19 år og bor alene, det kan aldrig gå godt. Jeg er jo stadig ung." siger han og giver mig en blid albue i siden.

"Ti stille, Styles." griner jeg og han lukker døren.

"Du kan bare stille dine sko her og hænge din jakke herind." siger han og åbner skabet.

Da jeg træder ind i stuen bliver jeg mødt at et syn, som jeg bestemt ikke havde regnet med.

Det er et stort rum, lige som min lejlighed, hvor stue og køkken er i et, men hans er selvfølgelig en del større end min. Indretningen er moderne, men ikke overdrevet som man nogen gange ser i bolig magasinerne nu til dags.

"Wow." er alt jeg kan sige da jeg får øje på udsigten. Den er endnu bedre end fra min lejlighed og jeg er sikker på, at han også har fået lov til at betale for det.

"Fedt, ikke? Jeg elsker udsigten!"

Jeg stiller mig foran vinduet og beundre det smukke London under os. Jeg kan mærke ham bag ved mig og hans varme og bare hans nærhed får mig til at slappe af.