Always There

Otte

6. april 2013

"Okay, så om en times tid vil vi lave lydprøver og derefter begynder de at lukke folk ind." siger Harry og guider mig gennem endnu en dør. Jeg har mistet overblikket over hvor vi kom fra. Jeg håber virkelig ikke, at han efterlader mig et eller andet sted, for så vil jeg fare vild, det er helt sikkert. "Vi skal spille halv ni. Bandet 5 Seconds of Summer går på klokken syv."

"Præcis ligesom i Birmingham." siger jeg, kigger op på ham og giver ham et smil. Han smiler tilbage til mig og slår sin arm om min skulder.

"Du kender jo hele rutinen." griner han og giver min skulder et klem.

Vi fortsætter ned ad endnu en gang, op ad en trappe og lige pludselig står vi på en stor scene. Det er her det hele foregår. Jeg bliver fuldstændig mundlam og jeg kigger bare rundt på scenen.

Wow.

Det hele er så stort her oppe fra. Arenaen er stor og om få timer vil den være fyldt med skrigende tøser.
Hvad føles som tusindvis af lamper peger ned på scenen. Jeg har aldrig været sådan et sted som dette før. Jo, i Birmingham, men der var jeg ikke på scenen. Det er helt anderledes her oppe fra.

"Det er jo for vildt det her!" hviner jeg til Harry som begynder at grine ad mig. Jeg er sikker på, at han er ved at være vant til den her scene, men det må da også gøre ham spændt.

"Det er fedt, ikke?" spørger han og giver mig et skævt smil. Han ser så glad ud. Han må virkelig elske at lave det han gør, det går jeg i hvert fald ud fra. "Skal jeg vise dig rundt back stage?"

Jeg nikker og følger efter ham om bag scenen. Vi kommer ud i en lille gang hvor der er tre døre. Den ene dør står der "Makeup" på, den anden står der "Set" på og den sidste står der med skæve bogstaver "One Direction".

Harry åbner døren til det første rum og det første jeg ser, er en lille kvinde med gråt hår. Hun vender sig om og da hun for øje på mig giver hun mig et stort smil.

"Åh, hvem har vi her, Harry?" spørger hun og løfter et øjenbryn. Jeg føler mig pludselig meget genert og jeg ser over på Harry, som har sine øjne på mig.

"Det her er Ella. Ella, det her er Lou vores makeup og hår sætter." introducerer Harry os og Lou rækker sin hånd ud mod mig.

"Dejligt at møde dig Ella, velkommen til mit sted." siger hun og jeg tager hendes hånd og giver den et klem. Hun virker flink. Hendes smil er lige så venligt som hendes udstråling og jeg føler mig med det samme godt tilpas i hendes selskab.

"I lige måde." siger jeg genert. Det hele virker så professionelt og her kommer jeg, en helt almindelig London pige, som ikke aner hvad fanden hun laver her. Udover at der ved siden af hende står den mest fantastiske dreng og han har sine øjne rettet mod mig. Og kun mig.

Venner!

Harry siger noget til Lou, som jeg ikke helt forstår før han hiver mig ud af rummet og lukker døren. Han åbner den næste dør og en masse mennesker er samlet i det relative stort rum.

Harry pifter og alle retter deres opmærksomhed mod ham og lidt efter sidder eller står de alle sammen og stirrer på mig. Jeg rykker mig tættere på Harry, som ser ned på mig og giver mig et lille smil.

"Hey alle sammen, det her er min ven Ella. Ella, mød alle hjernerne bag alt det her." siger han og folk begynder at grine og snakke i munden på hinanden.

"Hey Ella." hører jeg nogen sige, men jeg kan ikke se hvem det er. Så jeg forsøger at give dem alle sammen et genert smil.

Det er som om Harry kan mærke min nervøsitet og han trækker mig ud af døren efter at have råbt "Vi ses senere, folkens" til alle menneskerne i rummet.