Always There

Fem

25. marts 2013

Lyset på værelset er alt for stærkt.

Hvad er klokken?

Hvor er jeg?

Jeg prøver forsigtigt at åbne mine øjne og det er et skarpt lys der møder mig. Jeg er fuldstændig blindet. Det tager mine øjne et par sekunder at vende sig til lyset og da jeg endelig kan se bare en lille smule, kan jeg se, at jeg befinder mig på et værelse.

Jeg er forvirret.

Langsomt går det op for mig, at jeg ligger i sengen på vores hotel værelse i Birmingham.

Jeg vender mig om på siden for at finde min telefon og med det samme begynder mit hoved at dunke.

Tømmermænd.

Begivenhederne fra aftenen før kommer langsomt, men klare til mig.

Mig og Cam der gør os klar på værelset. Vi ankommer til natklubben. Vi møder Harry og de andre drenge. Vi drikker en masse. Harry spørger mig, om jeg vil danse. Måden vi dansede på. Vi havde det så sjovt. Harry der griber mine hofter. Mig der vender mig rundt. Hans duft. Hans varme. Oh my god.

Vi var lige ved at kysse. Holy shit.

Og så husker jeg hvad der stoppede os.

Cam.

Hun står i døren ud til badeværelset og kigger på mig med varsomme øjne. Hun ved hvordan jeg er, når jeg har tømmermænd.

"Så slemt?" knurrer jeg og gemmer mig under dynen. Lyset er alt for skarpt og min hovedpine er slem. Rigtig slem.

Jeg hører nogle fodtrin som stopper ved min seng, efterfulgt af lyden af et glas og nogle små genstande der bliver anbragt på natbordet ved siden af min seng.

Hun er min engel.

Jeg tager chancen og titter frem fra dynen. Og rigtig nok, så står der et glas vand og to panodiler på bordet.

"Tak." mumler jeg og rækker ud efter pillerne. De har bare med at virkelig hurtigt, for jeg har det rigtig dårligt.

"Skal jeg finde en spand?" spørger Cam. Hun står nu for enden af min seng og det er først nu jeg ser, at hun er fuldt påklædt og klar til at tage af sted.

Jeg sukker og ryster på hovedet. Jeg har ikke kvalme, endnu.

"Vi skal være ude af hotellet om en time, El. Så du skal til at op." siger hun og går ud på badeværelset.

Hvad er der galt med hende? Jeg kyssede næsten en fyr i går! Hun plejer at være i den syvende himmel når sådan noget sker, hvilket det aldrig gør, men i dag er hun bare kort for hovedet og det virker næsten som om, at hun ikke vil snakke med mig.

Jeg vælter ud af sengen og planter forsigtigt mine fødder på gulvet og rejser mig langsomt op. Så langt så godt, tænker jeg og går hen mod min taske. Der finder jeg et par jogging bukser og en grå sweater. Det her må gøre det i dag. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvordan jeg ser ud, jeg skal bare hjem og sove i min trygge seng derhjemme. I London. Jeg glæder mig.

I løbet af en halv time har jeg pakket, skiftet tøj og fjernet det værste makeup. Jeg kan slet ikke overskue at fjerne det hele. Det er kun Cam og hendes gamle golf der skal se mig i dag. Jeg lader mit hår hænge løst og vildt, uden at gøre noget ved det, finder et par solbriller og kaster min taske over skulderen.

"Jeg er klar." siger jeg og smiler til Cam.

Hun giver mig et meget lille smile, der ikke når hendes øjne og så er vi ude af døren.