Bad Girl - One Direction

Busted...

Harrys synsvinkel:

"Hvad sker der her inde!?" Både Tiffany og jeg fik vidst et kæmpe chok! Stan stod i døren, og han så ikke særlig glad ud, langt fra. Forvirret så jeg over på Tiffany, som sad i den anden ende af min seng, og så på mig med et smørret smil.

"Stan Stan Stan.. Du afbryder en voldsomt dramatisk sexscene, gider du smutte?" Hun lavede tegn til han skulle smutte med hånden, men han blev stående med et endnu vredere blik end før.

"Tiffany, jeg er så træt af den attitude!" råbte han strengt.

"Så må du hellere vende dig til det, lille skat."

"I to kommer med her!" Han rev fat i hver vores skulder, og skubbede os ud af døren.

"Slip mig så, din gris!" vrissede Tiffany og vred sig, men Stan tog bare hårdere fat i hendes skulder, hvilket fik hende til at give en lille lyd fra sig. Helt ærligt, så var jeg en smule bange. Ret meget faktisk...

"Ind! I kommer ud om en uge!"

"Det der kan du fandeme ikke mene!" råbte Tiffany og lagde armene over kors.

"Jo, i ved begge det er forbudt at have sex her!"

"Det havde vi jo sådan s-"Tiffany blev afbrudt af Stans hånd som ramte hendes kind i et hårdt slag. Han skubbede hårdt os begge ind i det mørke rum, og lukkede døren efter sig.

"Fede svin....."

"Hvad er det her?" Jeg så mig omkring, og det eneste jeg så var... mørke?

"Man kan ikke leve uden lys, og det skal vi så de næste uge... Man bliver sindssyg af at leve uden lys" vrissede hun.

Jeg sukkede højlydt og satte mig ned ved siden af hende. Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt, det var alligevel en smule komisk det her...

"Hvad fanden griner du af, Styles? Det er ikke sjovt det her!"

"Tænk engang, han troede virkelig vi havde lavet noget" sagde jeg, og begyndte så at grine.

"Han er lige så dum som en dør... Lignede vi måske nogle som var i gang med en hed sexscene!?" vrissede hun, men begyndte så også at grine helt vildt. Hun lænede sig op af mig, og det fik en varme til at sprede sig i min krop.

Selv om jeg helst ikke ville indrømme det, så var jeg forelsket i hende. Man kunne jo ikke altid selv bestemme hvem man blev forelsket i, og i mit tilfælde var det her langt fra bestemt af mig selv. Ulykkelig forelsket, det kunne jeg vidst godt blive kaldt, for helt ærligt, Tiffany ville aldrig blive forelsket i mig. Hun havde selv fortalt mig hun var mere til de der bad boys, og det ville jeg ikke lige kalde mig selv. Jo, nogle ville nok mene jeg var, men overhovedet ikke i forhold til de typer hun hang ud med. De var sådan nogle med store tatoveringer over alt på kroppen, havde flere fængselsophold på deres kort, gik i byen og drak sig pisse fulde hver aften, røg hash og var ligeglade med alt omkring dem. Jeg havde drukket mig fuld før, knust et par pigehjerter, fået et par tatoveringer, men ikke noget som gjorde mig til en bad boy i hendes verden. Egentligt burde jeg være glad for jeg kunne blive en så god ven for hende, som jeg var. At jeg var blevet lukket ind, rent held. Hun var speciel, nærmere unik. Der fandtes ingen som hende, hvilket vel var meget godt. Det gjorde hende også bare mere tiltrækkende, hvis det overhovedet var muligt. Hendes flirtende måde at være på, hun var som skabt for mig. Jeg var bare ikke skabt for hende. Suk....

"Der er så fucking varmt her inde!" klagede Tiffany og sukkede højlydt.

"Så tag noget tøj af" jokede jeg og grinte lidt.

"God idé!" Jeg fik en T-shirt i hovedet, hvilket måtte betyde hun havde taget den af. Jeg trak også min over hovedet og kastede den i hendes retning.