Tiffanys synsvinkel:
Mit hoved dunkede og min mave gjorde ondt. Det var nærmest den samme følelse som tømmermænd - bare hundrede gange værre! Jeg peb og rullede rundt i sengen. Jeg troede jeg var ved at blive syg, jeg havde det så elendigt!
"Hva' så, Tiffer?" Harry lagde sine arme om mig og knugede mig ind til ham.
"Jeg har det virkelig dårligt..."
"Du sveder også helt vildt," mumlede han, men alligevel fjernede han ikke sine arme fra mig.
"Jeg fryser helt vildt..."
"Du er vidst syg, lad mig lige mærke din pande." Han lagde en hånd på min pande, men fjernede den hurtigt igen og rystede hånden som tegn på den var varm. Jeg sukkede højt og dunkede mit hoved ned i puden. Der fik jeg godt nok den klammeste fornemmelse i maven, og straks væltede jeg ud af sengen og kravlede over mod toilettet. Alt røg op, og en hel masse mavesyre. Et par arme fjernede mit hår og holdte det tilbage.
"Tak," mumlede jeg og brækkede mig igen.
"Jeg tror du skal til læge..."
"Tiffany, følg med mig," mumlede Stan og gik mod fængselslægen med mig i hælene.
"Rose, Tiffany har det dårligt." Stan lukkede døren lige da jeg var kommet ind og smuttede ellers. Typisk ham egentlig...
"Tiffany, sid ned." Rose var irriterende glad og mindede mest af alt om en træls børnehavesygeplejerske. Hun tog min temperatur, spurgte hvor det gjorde ondt og alle de der lægeting...
Hun kom så frem til jeg havde influenza, og det var bedst hvis jeg var for mig selv ind til jeg blev rask. Influenzaen skulle jo nødigt brede sig, og Harry kunne blive syg og bla bla bla....
Jeg fik en plads i sygecellen. Trist, det var der alle de syge opholdte sig. Der var en lidt blødere seng, ellers var den lige så meget lort som de andre celler, suk... Det ulækreste var nok alligevel, at alle de syge jo var her. Det vil sige, måske havde nogle med en eller anden hudsygdom siddet her og jeg også ville få den, badr!
"Ophold dig her ind til du bliver rask, rend mig," vrissede jeg ud i luften og satte mig i sengen. Mit hoved dunkede og jeg havde mavepine. Mine muskler var sådan helt, ømme... Jeg magtede ikke noget, ikke engang at ryste puden, så doven jeg dog var... Det her skulle da nok blive yderst hyggeligt, eller ikke....
Nu måtte Harry så bare hygge sig alene, det var måske en smule synd. Han skulle klare sig selv - plus han blev ensom...Gud, jeg måtte ikke engang gå ned i kantinen! Mad på værelset, jeg kaldte det roomservice, det lød lidt mere luksus - selv om det her aldrig vil blive bare en smule luksus, suk....
Harrys synsvinkel:
Tiffany var ikke kommet tilbage, så hun havde sikkert fået sin egen celle ind til hun blev rask. Det betød jo jeg skulle være ensom i alt for lang tid. Derfor fik vi nu en ny start på livet.
VELKOMMEN TIL HARRYS ENSOME LIV!
Okay, lad os kalde det, hvordan du overlever helt alene i verden....
"Der er mad!"
Lad os starte med at se hvordan man overlever frokost!
Jeg begav mig sløvt ned mod kantinen for at spise. Alt glæden var forsvundet med Tiffany - og ja, allerede efter kun et par timer. Det skulle nok blive sjovt, hæh - nej. Da jeg åbnede de tunge døre føltes det som om alles øjne hvilede på mig. Det gjorde de sikkert ikke, men alligevel. Jeg fik min mad og sat mig til rette ved et bord, helt uden en kommentar fra Joe - underligt nok. Jeg rodede lidt i den halvt kogte pasta, inden jeg spiste det. Det gjorde mig en smule nervøs jeg ikke vidste hvordan Tiffany havde det. Måske var hun alvorligt syg og var blevet kørt på hospitalet? Det ville være forfærdeligt. På den anden side, måske havde hun bare spist noget dårligt? Det var ikke til at vide, og jeg ville sikkert ikke finde ud af det før hun kom tilbage....
أنت تقرأ
Bad Girl - One Direction
أدب الهواةEt fængsel er et sted, hvor man kommer hen, hvis man overtræder loven. Det kommer som et chok for alle, da Harry styles ender i et fængsel - endda i et helt år! Da han bliver smidt ind i en celle, ser han som det første pigen, som sidder der inde. P...
