Bad Girl - One Direction

Mr. Styles

Tiffanys synsvinkel:

Jeg strakte min krop ud. Hvor havde jeg dog sovet elendigt, men det var jo efterhånden ikke noget nyt. For hvor behageligt kan det være at sove på en jern briks med et tæppe, en slidt hovedpude og verdens tyndeste madras? Nutidens fængsler kunne lige så godt blive kaldt totur kamre, for det var jo det de var. Hvis jeg havde vidst hvor forfærdeligt det var inden jeg kom herind, så havde jeg seriøst bedt dem dræbe mig. Det her var jo som at leve i helvede. Måske ikke helt så slemt, men efter to år, var jeg ved at være godt træt af det her sted.

Jeg kunne høre nogle svage stemmer ude på den anden side af døren, hvilket kun kunne betyde det var morgenmads tid. Normalt gik vi ned i kantinen for at spise, men morgenmaden fik vi altid i vores celler. Spørg mig ikke hvorfor, sådan var det bare.

"Tiffany, mad" var de eneste ord Stan sagde da han satte en tallerken ind i min celle.

"Wow Stan, sindsoprivende morgenmad, det må jeg give dig!" Han nåede ikke engang at høre det hele, før døren smækkede inden jeg havde fået talt færdig. Jeg så ned på min mad. Ikke just noget at råbe hurra for; en yoghurt, et glas mælk og et stykke brød. Wauw, tænk da slet ikke på der er nogen her, som gerne vil have Nutella på deres brød. Suk.

Jeg spiste hurtigt min mad, og satte tallerknen foran døren. Der var intet spændende at lave. Her var to senge, to små hylder, et toilet og en håndvask. Ja, to af nogle ting fordi jeg havde en to personers celle. Jim, som 'boede' her før, var blevet løsladt. Nu ventede jeg bare på min næste sambo skulle komme. Sikkert en eller anden fed rocker, eller en psykopat. Det var stort set de eneste typer der var her i fængslet. Jeg hørte ikke under nogle af de kategorier. Min kategori hed pige, og jeg var den eneste i den kategori. Jeg måtte vel bare håbe på det ikke ville være en syg voldtægtsmand, som prøver på at voldtage mig imens jeg sover, som bliver min nye cellemakker. Eller hvis det var en som svedte meget, så ville jeg dø. Vi kunne kun komme i bad en gang om ugen, og i spisetiden kunne vi gå på toilet, med mindre vi ville bruge det toilet i vores celle. Men det brugte man kun hvis det var nødvendigt! For seriøst, det var ret klamt at se på en mand sidde og skide lige foran en.

"Der kommer en ny i dag, så du kunne passende tage at rydde lidt op herinde."

"Du kunne også gøre det for mig" sagde jeg flabende tilbage til Stan, som stod i døren. Han sukkede bare og låste døren efter sig. Jep, gammeldags fængsel. Vi brugte låse, selv om vi ikke kunne åbne døren indefra. Vel en slags ekstra sikkerhed, men det gav mig stress. Alt gav mig stres, undtagen musik. Derfor proppede jeg noget musik i ørene og lukkede øjnene.

Harrys synsvinkel:

"Mr. Styles, skift dit tøj, og ikke noget med at tage noget med ind, vi tjekker dig bagefter."
En høj pumpet mand stod foran mig. Jeg var en smule bange for ham, så jeg gjorde bare som han sagde. Jeg hoppede ned i de store orange bukser, og trak den orange T-shirt over hovedet. Ikke særlig charmerende tøj, men kunne man forvente andet? Jeg tog mit tøj op og gik hen mod den store vagt som skulle 'sørge for mig'.

"Hvad skal jeg gøre med det her?"

"Jeg tager det, du får det tilbage når du bliver løsladt". Jaaa, om et år... Et års fængsel. Ikke nok med jeg havde ødelagt det næste år af mit liv, så havde jeg også ødelagt drengenes. De kunne jo ikke fortsætte bandet uden mig, så det næste år ville nok gå med og skrive sange, interviews og lave ingenting. Det var ikke fair overfor drengene, men hvordan skulle jeg kunne vide at et slagsmål kunne ødelægge så meget?

Jeg gik med vagten, som jeg fandt ud af hed Stan. Vi gik ned af en lang gang, hvor det eneste som fyldte rummet, var en masse hvide døre. Det her måtte være cellerne. Heldigvis var det ikke sådan nogle tremmer som i film. Det ville have været forfærdeligt. Han stoppede ved dør nr. 314. Stan låste døren op og åbnede den. Jeg trådte ind og kiggede hurtigt rundt i rummet. Mit blik stoppede dog da jeg så en pige. Hun sad oppe på en af 'sengene' og hørte musik.