Bad Girl - One Direction

Without you..

2 måneder senere!

Tiffanys synsvinkel:

Ja, han ville komme og besøge mig. Haha - what a joke!? Ikke en eneste gang havde han været her... Egentlig havde jeg jo lidt regnet med det, jeg mener - jeg blev sikkert bare brugt til at få tiden til at gå hurtigere. Men fair nok, det kunne jeg også godt finde på! Hvis jeg bare ikke havde fået følelser for ham...

"Savner lille Tiffany, loverboy?" Jeg så op på Chris som så ned på mig med et hånende smil. Det skete tit, at jeg falde i staver når jeg sad nede i kantinen. For det meste tænkte jeg på Harry. Om han måske havde fundet en anden? Om han havde det godt? Måske var han sammen med drengene nu? Måske sad de i studiet og arbejdede på en ny sang? Det var ikke til at vide.

"Savner lille Chris, Joe?" Sagde jeg flabet og hentydede til Joe også var blevet løsladt før ham.

"Næh, det er meget dejligere uden ham. Så kan jeg få dig for mig selv," grinede han og satte sig ned ved siden af mig.

"Rettelse: Du ville ønske du kunne få mig."

"Jeg ved jeg kan få mig. Forestil dig hvordan du stønner mit navn når jeg tager dig for hårdt."

"Forestil dig mig der skrider," sagde jeg monotont og skubbede stolen ud, inden jeg rejste mig og gik ud af kantinen.

Her på det sidste var Chris begyndt hele tiden at snakke til mig, og det var ekstremt irriterende. Tro mig, jeg var ved at dø... Faktisk, så tror jeg grunden til han hele tiden er over mig, er fordi han tror jeg er helt knust over Harry, og for at glemme ham ville jeg magisk vis få lyst til at knalde ham. Ahahah - det kunne han godt glemme! For det første, jeg var ikke knust over Harry. For det andet, jeg ville aldrig gå i seng med ham - hellere dø så!

"Får du lukket den dør op eller hvad?" Vrissede jeg af Stan og sendte ham et irriteret blik. Til mit held fik han lettet sig fra stolen og lukket mig ind i min celle. Thanks god!

Man kunne vidst godt sige, at det gode i Tiffany forsvandt sammen med Harry. Han var min bedre halvdel, og uden ham var jeg den gamle Tiffany. Tiffany som svarede alle og enhver igen, helt tiden var flabet, flirtede med alle og gjorde hvad det passede hende. Yes, Harry var helt sikkert god for mig, men nu når han ikke var her - det skulle nok lykkedes mig at komme ud i noget lort. Jeg var egentlig ret stolt - jeg havde opført mig nogenlunde i de to måneder Harry ikke havde været her, mental high five!

"Tiffany?" Jeg så hen mod Harrys seng, hvor Michael sad. Ohh... Jeg havde alt for mange gode minder fra den seng! Altså med Harry - ikke Michael, bare lige hvis i nu var lidt i tvivl.

"Hvad?" Spurgte jeg irriteret og gav ham blikket. Right, der var en masse der fik blikket...

"Hvem er Styles?"

"Hvor kender du ham fra!?" Spurgte jeg lidt for ivrigt og så med et stift blik over mod Michael.

"Tiffany + Styles," læste Mikael og så hen på væggen.

"Aww...." På væggen var et hjerte ridset hvor der stod Tiffany + Styles. Seriøst, det var da sødt! Lidt kliché film agtigt, men det var da bare noget af det sødeste nogen nogensinde havde gjort!

"Hvem var ham Styles så?"

"Ham Styles, er min kæreste," sagde jeg drømmende og tænkte på Harry som stod og smilte til mig. Aww....

Wow wow wow, Tiffany skat - du er helt væk!

"Hvordan er han så?" Okay, wow Michael! Seriøst, hvorfor kom han med sådan nogle spørgsmål!? Jeg mener, det var ikke engang fordi vi var venner. Faktisk var vi mere bekendte - yes, bekendte. Det var bare et perfect ord!