Bad Girl - One Direction

I love you, baby

2 uger senere!

Tiffanys synsvinkel:

"Aww... Baby," sagde jeg og pressede mine læber mod Harrys. Han gengældte kysset og lagde sine hænder på mine hofter. Dog varede kysset ikke vildt lang tid, for typisk Harry skulle han hele tiden snakke. Suk...

"Du ved godt jeg elsker dig, ikke?"

"Du har kun sagt det omkring 100 gange, men ja," grinede jeg og flettede vores fingre sammen.

"Du måtte nu godt have sagt noget som i lige måde," grinede han og kyssede mig på hagen.

"Så elsker jeg også dig."

"Aww.. Det var sødt sagt, baby." Sagde Harry og pressede igen sine læber mod mine.

Harry og mig var virkelig blevet alt for kæreste søde. Vi lavede stort set ikke andet end at sidde og flirte og kysse. Ikke at det ikke var hyggeligt - for det var det bestemt! Men sådan noget hygge noget, der var ikke særlig meget Tiffany over det. Men okay, man ændrede sig vel - og i mit tilfælde til det bedre. Men alligevel var jeg sikkert på at når Harry engang blev lukket ud om et par måneder, ville jeg falde tilbage til den gamle Tiffany. Faktisk elskede jeg den gamle Tiffany. Hun var sexet og et mysterium at finde ud af. Den perfekte pige, en pige jeg kunne lide at være. Egentlig var hun og også mere 'mig' end jeg var nu. Ærlig talt lignede jeg heller ikke en lille hygge kærligheds pige.

"Jeg kan ikke modstå dig når du ser klog ud," mumlede Harry og kyssede mig ned af halsen, så næsten lydløse støn undslap mine læber. Jeg må indrømme, lige meget hvor mange gange han havde kysset mig ned af halsen, så påvirkede det mig lige så meget som første gang han gjorde det. Jeg kom hurtig ud af min lille bobbel af nydelse, og lagde mig oven på Harry, med et ben på hver side af ham. Hvis nogen kom ind ville det helt klart se så forkert ud, men det var det jo også, så det var vel okay? Harrys hænder gled under mine shorts, og ned på min numse. Min hænder gled derimod op i hans hår, hvor jeg som altid greb fat i det, for jeg vidste jo hvor meget det tændte ham. Vores læber blev klistret sammen i et snav, og vores tunger legede min hinanden'.

"Harry, du er løsladt!"

"A hvad!?" Jeg faldt fra Harry ned på gulvet og så over på Stan som stod i døren.

What the hell, løsladt?

"Øhh... Har jeg ikke to måneder tilbage?"

"Du bliver løsladt før, pga. din virkelig gode opførelse."

"Seriøst Stan? Jeg vil sku da også løslades før! Hvad med nu? Jeg opfører mig sku da eksemplarisk!?" Sagde jeg og måtte have set yderst morsom ud. Forestil jer mig sidde på gulvet med en hånd i hver side og se surt på Stan.

"Du skal nærmere blive længere pga. din dårlige opførelse!"

"Ja, tak for lort, onkel ost," mumlede jeg surt. Dårlig opførelse, jeg var da en engel?

"Kan vi lige få ti minutter til at sige farvel?" Spurgte Harry som den første der kom med et seriøst spørgsmål. High five til ham!

"Selvfølgelig," sagde Stan og lukkede døren igen. Var det lige en høflig og sød Stan? Gud, jeg drømmer helt sikkert...

"Tiffany, jeg er ked af at skulle forlade dig," begyndte Harry.

"Nej nej Styles, ro på! Du kan ikke blive her for evigt," sagde jeg og satte mig op ved siden af ham i sengen.

"Jeg elsker dig virkelig højt, Tiffany. Jeg lover jeg kommer og besøger dig så tit jeg kan, det ændrer ikke noget jeg er fri."

"Hør, du kan ikke sidde fast i mig - jeg forstår godt hvis du finder en anden," sagde jeg og tog hans hænder i mine, mens jeg så ham dybt i øjnene. Han lignede en der var ked af det, åhhh.... baby altsåå!