Royale hemmeligheder

2 - Musik og dans

Christianias synsvinkel•

Musikken var allerede fuldt igang med skingre violiner og flyvende toner. Mine fødder og min krop svævede dansende rundt mellem menneskene, og folk lod sig ikke narre.
De dansede sammen med den ugifte unge kvinde, som alle mænd havde et godt øje til - selv de gifte.
Hele salen var fyldt med mennesker, og nogle fnyste af og til, når jeg kom til at puffe ind i dem. Sveden lagde sig gemt bag mine utallige klæder, men med den mængde parfume jeg havde på, burde ingen kunne lugte den syrede lugt fra mit sved.
"Frøken Tress! Opfør dig dog mere som en kvinde end et lille uforskammet pigebarn" skældte hr John ud, da jeg "ubevist"puffede til ham. Hans pjuskede, mørke overskæg hang tungt under næsen, og hans altid sure miner smittede af og til. "Det må De virkelig undskylde hr John, men jeg synes bare, at musikken er så henrivende. Og jeg siger dig hr, det er alle de andre kvinder enige i, du kan se det, med alle de kvinder som danser - ugifte som gifte" undskyldte jeg, og da jeg forlod ham, syntes jeg bagefter at se ham blandt de dansende kvinder.
Smilende betrak jeg hans dansende trin og de nærmeste kvinders smil.
"Jamen, gode Gud! Er det ikke frøken Tress?"
Mr Walls stemme var ikke til at tage fejl af. Han trådte ind foran mig og kiggede først på min barm, dernæst i mine øjne.

Klamme, uforskammede mand.

Hans øjne var som altid lumske med en iskold farve, som altid fik mig til at føle ubehag. Aldrig har de øjne gavnet med noget andet end klamme kommentar og billige kvinders hjerter. Hans mund var sammentrukket, spinkel og lille.
"Mr Wall, sikke en ære at møde dig her i dag" Smilte jeg falsk.
Han kiggede i lang tid på mig uden at bevæge sig det mindste. "Æren er helt på min side" sagde han til sidst og fik hurtigt fat i to par glas fra en tjener som tilfældigt gik forbi. "Kan jeg byde dig på en drink, frøken?".
Jeg tog langsomt imod glasset og lod den kolde champagne løbe ned gennem min krop. Den var syrlig.
Mr Wall kiggede undrende på mig. "Er der noget galt?" Spurgte han og lagde sit glas fra sig uden overhovet at have smagt den. "Nej nej, den smagte bare ikke så godt" svarede jeg og smilte svagt.
"Det ville være mig en stor ære, hvis jeg måtte danse med Dem i den næste dans" tilbød jeg hurtig, for ikke at skulle stå i en samtale med ham længere.
Den nye sang startede, og inden vi drog ind i dansen, tog han hårdt fat om mine hofter. "Æren er helt på min side" hviskede han stille, og kyssede mig på halsen. En kvalmende følelse skreg nede fra min mave.
En pludselig følelse af ubehag startede pludselig også under dansen. Følelsen og tanken om at folk holdte øje med mig, fik mig konstant til at kigge mig omkring. Mistanken blev bekræftet, da jeg til sidst fik øje på, min mor og sine nærmeste hofdamer og adelskvinder stå og pege og kigge på mig. Om de snakkede om mig, kunne jeg ikke høre, men deres munde bevægede sig, mens deres øjne hvilede på mig, og udfra det, kunne jeg komme imellem et gæt og et svar.
Til en forbavselse viste mr Wall faktisk, at han kunne danse. Hans konstante trang til at røre ved mig, fik min kvalmende følelse til at vokse mere og mere, hvor den til sidst sad helt oppe i min hals.
Ved sangens slutning begyndte folk at gå ud til siden, som om det var planlagt. Jeg var også stille selv på vej ud, med en følelse af ren og skær forvirring.
Men mr Wall fik hurtigt fat om mit håndled, og hev mig hårdt tilbage, som var jeg en form for elastik. Vi stødte på hinanden, kiggede hinanden i øjnene, mens hans smil blev bredere.
Han hev mig endu tættere på ham, så vores ånder lå helt tæt sammen i luften.
"Min smukke Christiania, aldrig har en kvinde så smuk som dig været så ægte. Dit varme væsen kan berolige hvert et menneske, med dine varme smil" roste han, og knælede.

Hvad laver han? Ikke sig at han-

"Miss Tress, vil du ægte mig?" Spurgte han, holdte om begge mine hænder og stirrede på mig.

-vil gifte sig med mig. Åh, nej.

Frem fra sin lomme fandt han en lille æske frem, og deri lå den smukkeste ring mine øjne nogensinde havde set. Den utallige mængde af diamanter skinnede som den store sol.

Var det derfor dette arrangement blev holdt? Fordi jeg skulle møde min kommende mand?

"Jeg..." Mumlede jeg og slap hans greb. "Jeg vil ære mig at tænke over denne store mulighed" smilte jeg, og skyndte mig ud af salen.
Jeg vidste hvordan min mor og far besad af skuffelse i dette øjeblik, men der var ikke andet at gøre. Der var ikke andet at sige i det øjeblik. Jeg måtte ud. Ud og trække noget frisk luft.
Jeg skyndte mig igennem herregården og endte til sidst udenfor. Den kolde, mørke vinternat omringede mig, og jeg skyndte mig videre, hen til mit "sted".
Mit tænkested bestod af en lille afdeling af vores have, der var blomster, en flod og en bro, som forbandt begge sider fra åen.
Men da jeg kom derhen, opdagede jeg, at det allerede var i brug af en anden.