Royale hemmeligheder

6 - Mænd over kvinder

Advarsel - dette kapitel indeholder voldelige scener. Læsning på eget ansvar.

Der var lydløst oppe ved spisebordet. Ingen havde lyst til at tilføje noget, når stemningen var, som den var. Jeg prikkede stille til min mad, som ikke gav mig noget appetit. Den klumpede konsistens var ulækker og klam.
"Fru Wall kommer på besøg i dag for at drikke te. Vi skal også diskutere nogle vigtige ting" sagde mor og sendte mig et streng blik. Jeg sank en klump og kiggede ned i bordet.
Efter frieriet var det, som om en bombe var sprunget. "Sådan opfører en lady sig ikke" lød det fra nogen, mens andre var fornærmede over, at jeg overhovede skulle tænke om tilbuddet, eftersom de mente, at mr Wall er den perfekte mand for mig.
Far lod til at se hændelsen gennem fingrene, og forklarede at der var nogen, som havde proppet noget i min drik ved en fejl. "Noget beroligende medicin" havde han sagt, det var. Personligt anede jeg ikke, hvad jeg skulle tro.

Hvorfor skulle folk gøre sådan noget med vilje?

"Jeg skal alligevel ind til byen og snakke om nogle værelser, vi kan låne ud til en arbejderfamilie" svarede far tilbage og tog den sidste mundfuld mad fra skålen.
Jeg kiggede op. Låne værelser ud til arbejdere? Det lignede ham slet ikke. Og hvilke arbejdere kendte han dog? Det var jo aldrig ham, som kom oh krævede penge for jord. Det var der jo andre arbejdere, der gjorde?
Mor gav far et hurtigt, nikkende blik og slappede så lidt mere af i skulderene, måske fordi hun idag fik en dag uden ham.
De havde aldrig været forelskede, sådan som jeg forstod det, men deres historie var faktisk mere lignende til mr Walls og min. Det var nok også grunden til at far havde et særligt bånd til min forlovede. De mindede om hinanden på punkter.
Egentlig ville jeg bare blive hjemme, men overvejede stærkt muligheden om at tage med til arbejderne. Mr Walls mor, fru Wall, var ikke det besøg, jeg trængte mest til idag.
"Kunne jeg tage med dig, far?" Spurgte jeg. Både mor og far virkede forbavsede, en anelse nervøse, og lignede nogen, som aldrig ville give mig lov til det.
Mit blik faldt igen, uden at ane hvor stort en anspændelse mit spørgsmål faktisk havde forvoldt i huset.
"Fint. Men holdt dig stille og ordentlig" svarede far med en dyb stemme, mens han hurtigt forlod bordet. Mor sad en smule rystende, og trippede så hurtigt efter ham. De gik ind i et værelse tæt ved, hvor mor lukkede døren på klem ved en fejl. Den var lige åben nok så, hvis jeg rykkede mig, kunne jeg se igennem.
"Forsvind" befalede jeg til tjenerne, som hurtigt tog ud af bordet og forlod spisestedet.
Jeg rejste mig stille efter mine forældre, men stoppede op ved døren og overhørte deres samtale. Den værste fejl som jeg nogensinde kunne begå.
"Er det dem? Altså sådan virkelig dem?". Mors stemme rystede.
"Ja, men hold det lavmælt kvinde!" Hvæsede far tilbage, og jeg så, ham tage hårdt fat om hendes håndled. Blodcirkulationen stoppede efter noget tid i hånden på hende, men far stirrede blot vredt på hende og havde ikke tænkt sig at slippe for nyligt.
"Hun skal ikke med" befalede mor pludseligt med en nyfunden energi. Stemmen var høj, mens hun rystede sig ud af fars greb. "Det kan kun ende galt!" Snerrede hun.

Dumt træk, mor.

Det var tydeligt, at se vreden vokse inde i far, og jeg mærkede den farefulde ild, som snart brød løs.
Ingen sagde noget i lang tid. Mor skrumpede en smule og flakkede med øjnene. Hun vidste udmærket, at det var en kæmpe fejl sådan at snakke til far.
"Hun er min datter. Og du er min kone. Sådan skal du aldrig snakke til mig. Du er for helvede bare en kvinde! En billig luder, som jeg købte af din far. En sidste mulighed for at blive boende, ellers ryger du ud lige som alle de andre. Hun tager med!" Skreg han ind i mors hoved, og skubbede hende ind i en vase som straks røg på gulvet.
"Gennem vores ægteskab skulle du kun en ting! Give mig en søn. Istedet føder du en datter. Du kan intet, ikke engang det du blev købt for" råbte han.
Så kom han ovenpå hende, og blodet begyndte langsomt at strømme fra hende, men far så ikke ud til at stoppe. Han læste dig frem og hviskede ord i øret på hende, som straks fik hendes skrigen til at stoppe.
Han slap hende, så hun røg ned på gulvet og begyndte at gå hen mod mit gemmested. Da han kom hen til spisebordet, var jeg kravlet under bordet, så han ikke opdagede mig. Han kiggede sig rundt og sikrede sig, ingen var til stede.

Hvad end han skal til at gøre, så er det noget, jeg ikke må se.

Jeg fandt mig en ny udkigspost, da han vendte tilbage til mor, som lå krøllet sammen på gulvet, lydløst grædende. "Kvinde" spyttede han og satte sig på hug ved hende, mens han strøg sin hånd blidt langs hendes krop. "Men en saftig, lille sag. Ikke sandt, min elskede". Hun gispede ved berøringen, som påførte han hende smerte ved den blide berøring.

Med den ene hånd hårdt og truende om halsen på mor, hev far langsomt sine bukser en smule ned og hev op i mors skørt. Nu var hendes blik blevet helt tomt af følelser, og hovedet begyndte at få en blålig farve, på grund af den manglende luft. Han slap langsomt mors hals, og istedet hamrede hende ind i en væg, så jeg ikke længere kunne se. Det eneste jeg kunne høre, var et lavt støn fra mor, da hun ramte væggen.
Jeg rykkede mig en smule, men væltede klodset over mine ben. Hurtigt trådte jeg tilbage, men ramte en stol, så jeg røg ned på gulvet igen.
Far kiggede sig omkring, mor var nærmest for livløs til at overhovedet løfte blikket. Jeg spurtede hurtigt afsted og prøvede at finde et sted, hvor jeg kunne gemme mig.
Det sidst jeg hørte, inden jeg løb væk, var far, som tog sine bukser op, fortalte mor at hun skulle gå ind på soveværelset og blive der, og så hans hurtige skridt, som fulgte mig.