Katrine og Jeg "Danny" (Afsluttet)

Danny holder fest!

"Har du hørt det?! Danny holder fest!" Sagde Katrine ivrigt da hun kom hen til mig i spisepausen.
"Fedt. Hvornår?" Spurgte jeg glad.
"Den første mandag i sommerferien" svarede hun.
"Og ved du hvad? Danny kom helt selv hen til mig og spurgte om jeg ville med! Er det ikke vildt?!" Hun lød meget begejstret. Men selvfølgelig. Hun var jo smask forelsket i ham. Ligesom jeg. Egentlig hedder han Daniel, men han er altid blevet kaldt for Danny. Katrine og jeg er bedste veninder, og har været det lige siden børnehaven.
"Jo... Fedt!" Jeg prøvede at virke glad på hendes vegne. Og det var jeg egentlig også. Men jeg ville ønske at det var mig han havde spurgt i stædet for Katrine. Måske er det egoistisk. Det ved jeg ikke. Men for at være ærlig, var jeg i et stykke tid bare en lille bitte anelse jaloux på Katrine, fordi hun var så god til komme i kontakt med ham. Jeg turde ikke at sige noget som helst til ham. Og da jeg så endelig en sjælden gang i mellem tog mig sammen, og sagde noget til ham, lød det bare dumt og så fortrød jeg at jeg havde sagt det. Det var så irritrende. Katrine derimod var bare så god til at snakke med ham. Og når jeg så de to snakke sammen, så var det der jeg blev lidt jaloux. Men kun lidt.
"Kan du være sammen efter skole?" Spurgte hun.
"Ja det kan jeg godt". Efter skole tog vi hjem til hende. Vi satte os på hendes seng, fik en vandis og begyndte at snakke som vi plegede. Jeg elskede at snakke med hende. Men faktisk lige i dag var det ikke så fedt:
Katrine: jeg glæder mig mega meget til festen hos Danny!
Mig: ogs' mig! Det bliver så fedt!
Katrine: ja. Og tænk at Danny kom hen og spurgte mig! Han må jo være vild med mig!
Mig: jah... Altså... Bare fordi han kom hen og spurgte dig, betyder det jo ikke at han er vild med dig. (Jeg sagde det med den der du-skal-ikke-tro-du-er-noget-følelse)
Katrine: Det tror jeg han er! (hun så på mig med et udfordrende blik i øjnene)
Mig: nå. Men det tror jeg ik'
Katrine: Er du nu sur bare fordi han ikke spurgte dig?
Der gik en lang pause "hva'?"
"Nej nej" sagde jeg "undskyld". Hun sukkede.
"Det er okay" sagde hun roligt. Vi sagde ikke noget begge to i lang tid.
"Jeg tænkte på om vi ikke skulle tage ud og shoppe i morgen?" Spurgte jeg.
"Det kan vi da godt!" Sagde hun glad. Hun er vild med at shoppe.
"Så kan vi jo også købe tøj til Dannys fest!" Sagde hun ivrigt.
"Ja god idé"