Ham der Stefan (afsluttet)

Kapitel 7

Stefan og jeg er på vej hjem fra studiet igen. Drengene har øvet, og det gik rigtig godt. Stefan og jeg går hånd i hånd, hjem til ham igen. Vi låser os ind i huset, og smider vores sko og jakker. Vi går ind i stuen, og smider os i sofaen. Jeg tager Stefans hånd, og leger lidt med Stefans fingre. Han kysser mig i håret. Jeg tager Stefans mobil, og tager et selfie med den. Han griner, og tager hans mobil. Lidt efter er billedet på Instagram med teksten: Hende her er dejlig!😘
Billedet bliver delt en masse gange af en masse fansider. Jeg liker billedet og skriver: Du er dejligere!😘
"Du er dejligst," siger Stefan. Jeg griner. Jeg kigger på klokken. "Øv, jeg skal vist til at hjem nu," siger jeg og laver sad face. "Allerede?" Spørger han, og ser trist ud. Jeg nikker. Jeg rejser mig, og får jakke og sko på. Stefan går med. "Skal jeg følge dig hjem?" Spørger han. "Det må du da gerne hvis du vil," siger jeg, og smiler. Han skynder sig at tage jakke og sko på, og tager min hånd. Vi går ud, og begynder at gå mod mit hus. "Vi skal snart ses igen," siger Stefan. "Ja, du kunne måske komme og besøge mig?" Spørger jeg. "Det vil eg gerne, men jeg skal lige få det til at passe ind. Du ved, koncerter og øvedage," siger han. Jeg nikker forstående. Vi når mit hus. Jeg vender mig mod ham, og tager begge han hænder. Vi kigger i lidt tid på hinanden, og så krammer jeg ham. "Jeg kommer til at savne dig," siger jeg. "Jeg vil savne dig mere," siger han, og kysser mig på panden. Jeg trækker mig fra krammet, og kysser ham. "Vi skrives ved, ik?" Spørger jeg. "Selvfølgelig," siger han, og blinker. Jeg går ind i huset. "Jeg er hjemme!" Råber jeg. Inter svar. Jeg går ind i stuen, hvor Mikkel sidder og spiller FIFA. "Hej," siger jeg og sætter mig i sofaen. "Hej," mumler han. "Hvor er mor?" Spørger jeg. "Vagt," siger han bare. Jeg skriver til hende.
Mig: Hvor er du henne? Jeg er kommet hjem. Skal fortælle dig noget når du kommer hjem.
Mor: Jeg har taget en vagt, er hjemme i morgen tidligt.
Mig: Okay, vi ses.

"Hvor har du egentlig været henne?" Spørger Mikkel. "Ovre ved nogle venner," siger jeg, fuldt optaget af min mobil. "Hvilke venner?" Spørge han igen. Jeg kigger op. "Du kender dem ikke," svarer jeg, og kigger ned på min mobil igen. "Hvad hedder de?" Spørger han. "Hvor er du dog nysgerrig!" Vrisser jeg. "Ja, det er jeg!" Siger han. "Nå, men de hedder Stefan, Jonas, Lauritz og Pelle," siger jeg. "Haha, så hedder de det samme som dem der fra Page Four," siger han, og spiller videre. Jeg kigger op. "Det er dem?" Siger jeg. Han kigger på mig. "Sjovt," siger han. "Det er ikke engang løgn!" Siger jeg. "Skal jeg ringe til en af dem?" Spørger jeg, for at overbevise ham. Han ryster på hovedet. "Jeg er ligeglad!" Siger han. Jeg sukker, og går ind på mit værelse. Jeg savner allerede de andre.