Der er gået nogle dage nu. Jeg ligger i min seng en aften. Jeg er begyndt at få det lidt dårligt her på det sidste. Sikkert ikke noget slemt. Jeg kan mærke det begynder at snurre helt, og en kraftig hovedpine rammer mig. Jeg rejser mig for at gå ud og tage noget vand. Jeg når ikke længere ud end foran min dør da det hele bliver mørkt.
Morens synsvinkel
Jeg sidder i køkkenet foran min computer. Pludselig midt i mit arbejde hører jeg et kæmpe bump. Jeg farer op, og skynder mig hen for at se hvad der er sket. Og der ser jeg Amalie ligge helt bevidstløst på gulvet. "Åh nej.. Mikkel! Kom NU!" Kalder jeg. Døren bliver åbnet fra hans værelse. "Hvad er.." Han stopper midt i sætningen. "Hent min telefon, vi har brug for en ambulance," siger jeg, og ligger en hånd på hendes pande. Mikkel kommer hurtigt tilbage med min mobil, og tårer i øjnene. "Det skal nok gå," siger jeg beroligende. Han sætter sig ned på hug ved siden af hende, og kigger på hende. Jeg får ringer til ambulancen, og derefter ringer jeg Stefan op.
Vi sidder ude foran stuen hvor Amalie ligger. Stefan er kommet. Det er midt om natten. Der kommer en læge ud. "Hun er vågen og klar til at få besøg," siger hun. Vi rejser os og går ind i stuen. Amalie ligger og kigger ud i luften. Da hun får øje på os smiler hun. Stefan er hurtigt ovre ved hende.
Amalies synsvinkel
Stefan er hurtigt henne ved mig. Han tager min hånd og kigger på mig. "Er du okay?" Hvisker han. Jeg trækker på skuldrene. Min mor og Mikkel kommer over på den anden side af sengen. "Hej skat," siger min mor. Jeg vender min opmærksomhed mod hende, og smiler. "Hej mor," svarer jeg. "Hvordan har du det," spørger hun. Jeg trækker igen på skuldrene. "Fint. Lidt ondt i hovedet," siger jeg. Hun nikker forstående. Der kommer en læge ind. "Hej, du må være Amalies mor," siger han, og hilser på min mor. "Amalie kan komme hjem om tre dage. Vi skal sikre os at hun er helt frisk før hun kommer hjem," siger lægen. Hun nikker forstående. "Hun kan godt klarer at få besøg hver dag, men det skal foregå stille og roligt," fortsætter han. Min mor nikker bare. "Hun skal have noget ro nu," afslutter han. Jeg får sagt farvel til min mor og Mikkel. "Jeg kommer om lidt," siger Stefan til dem. De nikker og lukker døren efter sig. "Ring hvis der er noget," siger han. "Bare rolig skat, det skal nok gå," siger jeg og trækker ham ned i et kram. Vi krammer i lidt tid. Jeg trækker mig, og kysser ham på munden. "Du skal hjem og sove skat. Vil dig og drengene ikke komme og besøge mig imorgen?" Spørger jeg. Han nikker og forlader stuen.
Kort tid efter er jeg faldet i søvn igen.
-
-
-
Der kom lige et mere kapitel idag!😜 Håber i kunne li' det!😁
ESTÁS LEYENDO
Ham der Stefan (afsluttet)
FanficNogle gange kan ens mor bare være så irreterende! Amalie har lige været uvenner med sin mor, og sidder på en bænk en regnfuld aften. Pludselig er der ham den pæne dreng, med brunt hår, og øjne. Stefan hedder han.
