Ham der Stefan (afsluttet)

Kapitel 14

Jeg tørrer mine øjne inden jeg går ind. Døren er låst. Jeg finder min nøgle frem og låser mig ind. Der er ingen hjemme. Jeg går ind i stuen med Stefan i hælende. Jeg sætter mig ned i sofaen med mit hovede begravet i hænderne. Stefan sætter sig ned ved siden af mig. Han ligger hans arm hen over min ryg. "Hvad skal jeg nu gøre?" Spørger jeg opgivende. "Amalie, det gør altså slet ikke noget han slog mig. Altså det gjorde ondt men.." Prøver Stefan. "Stefan det er ikke okay!" Siger jeg. Han sukker. Jeg fjerner mit hovede fra mine hænder. Jeg overfalder Stefan med at kram, så han vælter ned i sofaen. Han begynder at grine. Jeg ligger halvt oppe på ham og bare krammer ham. "Ved du godt jeg elsker dig?" Spørger jeg. "Mhm.." Siger han. Jeg løfter mit hovede og kysser ham. Jeg ligger mig ned igen. "Hey, det hele skal nok gå," beroliger han mig. Jeg sukker bare. "Jeg kan ikke li' at være uvenner med Lau," siger jeg. "Det kan jeg godt forstå skat," siger han. Der kommer en lyd fra min mobil. Jeg har fået en SMS fra Lauritz.

Lauritz: Please Amalie lad mig forklare!
Mig: Lau, hvad er der at forklare? Du slog min kæreste!
Lauritz: Amalie, jeg vil gerne snakke med dig. Kan du ikke komme over igen?
Mig: Fint..

"Skat, vi bliver nødt til at tage hen til Lau igen," siger jeg mens jeg sidder og kigger på min mobil. "Okay," siger han, og rejser sig. Han han strækker sin hånd ud så jeg kan tage den. Jeg tager hans hånd, og vi går hjem til Lauritz og Pelle.

Jeg åbner døren til deres lejlighed. Stefan følger med derind. Pelle kommer ud. "Hey champ," siger han og giver Stefan et kram. "Amalie, Lau sidder inde på hans værelse. Han er helt ude af den. Vil i ikke please blive gode venner igen?" Siger han. Jeg nikker bare og går hen til hans værelse. Jeg åbner døren stille. Lauritz sidder på han seng med mobilen i hånden. Man kan tydeligt se at hans øjne er røde. Jeg sætter mig hen ved siden af ham. "Forklar mig så hvorfor du slog ham," siger jeg. Han kigger på mig. Han øjne er helt røde. Nu bliver jeg også helt ked af det. "Åh Lau..." Siger jeg og omfavner ham. Han lægger også han arme om mig. "Jeg er så ked af det jeg gjorde, og jeg skulle ikke ha' slået Stefan," siger han. Jeg trækker mig fra krammet. Jeg tørrer en tåre væk fra hans kind. "Lau, det var forkert at slå ham. Men jeg elsker dig for højt til at være sur på dig. Du er min bedste ven," siger jeg. Han smiler. "Tak Amalie," siger han. Jeg giver ham et sidste kram og rejser mig. "Vil du med ud?" Spørger jeg. Han ryster på hovedet. Jeg går ud igen. Inde i stuen sidder Stefan og Pelle, og spiller FIFA. Jeg går hen til Stefan og lægger mine hænder for hans øjne så han ikke kan se hvad han laver. "Amalie!" Råber han. Jeg griner. Han tager mine hænder væk, og begynder at kilde mig. "Nej Stefan, lad være!" Griner jeg. Jeg ligger nede på gulvet og prøver at skubbe ham væk. "Pelle hjælp mig lige!" Råber jeg. "Vent lige," siger han bare. Stefan sætter sig på min mave. Og holder mine arme. Han kigger mig i øjnene. Han læner sig ned og kysser mig. Jeg gengælder hans kys. Han fjerner sig. "Er du blevet gode venner med Lau igen?" Spørger han. Jeg nikker og smiler. "Jeg tror hellere og også lige må snakke med ham," siger han. Han rejser sig, og går ind på Lauritz værelse.

*Stefans synsvinkel*
Jeg går ind til Lauritz. Han sidder på sengen med hans mobil. "Lau, kan vi lige snakke?" Spørger jeg. Han kigger op. "Stefan! Virkelig undskyld!" Siger han. "Lau, det er okay," siger jeg og sætter mig over ved siden af ham. "Nej Stef, det er ikke okay," siger han. "Lau, det gør ikke ondt mere. Du skal ikke tænke mere over det," siger jeg. Han smiler. "Er vi venner igen?" Spørger han. Jeg nikker. Vi giver hinanden et kram og går ud til de andre igen.

*normal synsvinkel*
Stefan og Lauritz kommer ud fra værelset. "Er i blevet venner igen?" Spørger jeg. De nikker. "Hva spiller i?" Spørger Lauritz. "FIFA," svarer Pelle. Jeg tjekker min mobil. Wow klokken er allerede 21:00. "Jeg tror jeg skal hjem nu," siger jeg. "Skal jeg følge dig hjem?" Spørger Stefan. Jeg nikker. "Vi ses på lørdag drenge," siger jeg og giver dem begge et kram. "Ja vi ses," siger de. Stefan og jeg går ud fra lejligheden, og begynder at gå hen mod min lejlighed. "Det var godt at vi alle blev venner igen," siger jeg. Han nikker. Vi når til min lejlighed. Min mor er kommet hjem igen. "Nå men vi ses skat," siger jeg. Han nikker og kysser mig. "Husk jeg elsker dig," siger han og blinker. Jeg giver ham et sidste kys, og lukker mig ind i lejligheden.
-
-
-
-
-
Hej alle sammen!😘 Jeg er super glad for at høre at i kan li min historie!❤️ Der kommer mindst et mere kapitel mere idag!😉