Prolog

344 7 1
                                    

Mine øjne var, som to mørkegrønne sten. De lignede smaragder havde min mormor altid sagt. Altså så længe hun levede. Min mormor var polsk, men det betød ikke, at jeg ikke kunne forstå hende. Det kunne jeg faktisk, selvom jeg ikke kunne svare.

Jeg farvede mit hår gult. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, nok mest for ikke at ligne alle andre piger. Det var en gul farve, som ikke andre end mig selv ville kunne lide, men det gjorde ikke noget. Jeg var anderledes på min måde. Jeg havde mørkt hår, med tis-gule spidser, korte ben, og en for lille barm.

Jeg hed Miriam, som lyder som om jeg var fra Indien, eller sådan noget. Men det var jeg bare ikke, jeg var malplaceret midt i en familie, der havde to børn. En dreng og en pige, som ikke ligefrem præsterede, som deres forældre synes. Nej, min bror blev gift med en dreng og jeg fik karakter der lå så langt i bunden, at det er umuligt, at blære sig med. Jeg tror heller ikke jeg altid har været den drømmepige min mor har ønsket sig. Måske går jeg i kjole og sådan, men jeg nok ikke helt vildt mange veninder, og det er ikke kun fordi jeg er flyttet, det har jeg aldrig haft.

Men da jeg mødte Collin, gav det mere mening for mig at hænge ud med en dreng.

>>>>><<<<<
En form for start på min julekalender, første afsnit, af den kommer ud den 1. december. Håber i vil læse med, skriv i kommentaren og stem. Tak. :-)

December Sparks // Julekalender 2015Where stories live. Discover now