December Sparks // Julekalender 2015

3. december

Jeg læste sms'en igen og igen. Hvorfor var den så vigtig? Det var jo kun 4 ord?

Tak for i går.

Det stod der.

Jeg fattede selfølgelig godt hvorfor Collin havde skrevet, som han havde gjordt.

Man kunne da ikke skrive en lang besked om i går, for vi kendte jo næsten ikke hinanden.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle svare måske bare 'selv tak' eller 'det var rigtig hyggeligt, skal vi ses senere i dag?'

Det var bare så latteligt, at jeg ikke kunne finde ud af det.

Så jeg sendte bare en sms, hvori der stod:

'Så lidt, vi ses snart.'

Jeg tog en slurk af min kaffe, og tog en pebernød.

Jeg havde fundet ud af det vist ikke var så godt, at jeg havde ladet pebernødderne stå fem minutter længere.

Jeg havde faktisk tænkt på at invitere Collin forbi til en kop kaffe eller noget lignene, men min mor ville bare undre sig, og tro jeg havde fået en kæreste.

Så jeg ville nok invitere ham ud på Starbucks istedet.

Jeg havde flere gange prøvet at søge job derinde, for man tjente vist pænt godt.

Det var bare lige sådan, at der var 1000 andre jævnaldrende der søgte ind og 5 af dem blev ansat.

Selfølgelig Pauline.

Hun var en så flot, velopdragen pige.  Hendes pagehår klædte hende virkelig godt.

Jeg har også længe tænkt på at klippe mine gule spidser af, og få mig page hår.

Altså sådan til skuldrene.

Jeg aner ikke om det ville klæde mig, men det håber jeg da virkelig.

"Så er der stuet hvidkål, med medister." Råbte min mor og afbrød mine tanker.

Jeg rejste mig fra sengen og gik ud i køkkenet og satte mig.

"David, kommer i morgen." Sagde min mor og hældte vand op i glassene.

"Hvornår?"

"Ved middagstid." Sagde hun igen og hældte lidt sovs udover.

David var homoseksuel, altså for at sige det pænt. Men jeg elskede ham stadig ligeså højt, som før han fortalte det. Han var også min bror, så ja.

Tror ikke Dyveke egenligt ved hvad det betyder at være bøsse.

Jeg har altså prøvet at fortæller hende det, men hun bliver ved med ikke at forstå det.

"Må jeg tage Cecilie med hjem i morgen?" Spurgte Dyveke og så bedene på mor.

"Skulle vi ikke bare være os familie?" Spørger mor os.

"Altså jeg skal altså også noget der, så.." Sagde jeg og prøvede at slippe for at side med de andre.

"Hvis Miriam må få en veninde på besøg, må jeg også!" Blev Dyveke ved.

Jeg rømmede mig, Det var ikke en veninde, men jeg sagde ikke noget.

Mor tænkte kunne jeg se.

"Fint. Så ringer jeg til David og beder ham tage hans kæreste med. Så tager både du og Miriam en ven på besøg, så kan jeg lave en slags julefrokost."

"Øhh, skal jeg invitere nogen?" Spurgte jeg, og håbede inderst inde at jeg ikke skulle invitere Pauline.

"Selfølgelig, nu har vi bestemt os for det." Sagde min mor og spiste op.

Jeg sukkede. Måske skulle jeg invitere Collin istedet?

***
Hej Alle Sammen! Tusinde tak for at i vil læse med, måske i vil skrive en kommentar, så jeg ved om der er nogen der læser med. Stem også gerne. Skal lige sige, at disse slags tegninger i toppen, kommer til at høre sammen med kapitlet og at jeg ikke selv har lavet den 😂❄️💗 Knus.