December Sparks // Julekalender 2015

16. december

Brevet lå stadig fra i går på bordet.

Otte gange havde jeg læst hvert enkelt ord igennem.

Ingen afsender.

Skriften kunne jeg heller ikke kende eller tyde.

En tanke fløj op i mig.

Jeg løb ud i køkkenet og kaldte på min mor.

"Vent lige et øjeblik, Miriam." Svarede hun ude fra bryggerset.

Jeg gik ud til hende.

Midt i alt vasketøjet, sad min mor og prøvede at få lidt styr på rodet.

"Jeg giver op. Vil du ikke nok hjælpe mig, rodet forsvinder bare ikke." Sagde hun og rejste sig.

Jeg tog fat i et viskestykke og begyndte at folde det sammen.

"Mor, du har ikke skrevet et brev for nylig?"

Hun pustede ud og gik ind i soveværelset og åbnede skabet.

"Det har jeg ikke gjordt i flere år, søde skat. Det er jo nok derfor byernes posthuse lukker." Sagde hun og lagde noget af tøjet ind i skabet.

"Fordi du ikke sender flere breve?" Spurgte jeg og lignede et spørgsmålstegn.

Hun grinede kort.

"Hvor er du bare sjov, lille skat." Hun kyssede mig på panden.

"Mon det ikke er fordi at alle i hele verden næsten ikke sender flere breve." Sagde hun og lagde resten af vasketøjet op i kurven.

"Gør de da ikke det?" Spurgte jeg.

Mor trak på skuldrene, "selfølgelig gør nogle, nok om det, vi ordner resten i morgen."

Hun gik ind i stuen og smed sig i sofaen.

Jeg fulgte med.

Brevet lå i min baglomme, men jeg tog det op smed det på min mors skød.

Hun rynkede brynene og åbnede det.

"Hvor har du det fra?" Spurgte hun og læste sangen.

"Det lå i min skuffe."

Min mor så op.

"Det er en julesang." Sagde hun og så ned i brevet igen.

Jeg smilede kort for mig selv.

"Tja, det kan jeg vel se." Sagde jeg og kiggede over hendes skulder.

"Ved du hvem det er fra?" Spurgte jeg og kradsede mine neglelak af.

Hun nikkede.

*********

Hej Alle Sammen.

Så kom endnu et kapitel. Stem og kommenter, knus 💞❄️