December Sparks // Julekalender 2015

2. december

Mor havde smidt pebernødder i ovnen, så nu duftede hel huset af kardemomme. Jeg havde lovet at holde øje med dem, imens hende og min søster kørte ud efter juletræ.

Jeg synes vi skulle begynde at pynte det, men min mor sagde at det vil visne inden det blev juleaften. Jeg tror de ville sætte det udenfor når de havde hentet det. Det havde jeg vist læst et sted, at det var det bedste.

Pebernødderne var blevet meget mørke, da jeg tog dem ud. Håber det var meningen at de skulle være lidt hårde i siderne. Jeg fyldte en skål op, og gik ind på værelset. Jeg tændte fjernsynet for at se om der skulle være noget jule tv, her midt på dagen.

Der var noget på MTV, men det var på engelsk og mit hovede kunne seriøst ikke overskue at oversætte nu. Så jeg slukkede igen, og fandt min computer frem.

Jeg åbnede facebook, og tjekkede beskeder fra mine gamle veninder. Der var mange forskellige. Blandt andet fra den pige i 3.G, som jeg virkelig havde set op til. Hun havde skrevet noget med, at de savner mig.

Jeg fandt Pauline. Hun havde 467 venner. Helt urimeligt mange, nu hvor jeg nøjes med mine 38, som var min familie og næreste veninder. Jeg var vel lidt kræsen med hvem der skulle se mine billeder.

Jeg havde ikke lagt nogle billeder op, faktisk var jeg kun taget i nogle. Mange af dem var fra fester, og dem havde jeg satme ikke tænkt mig at vise til mine klassekammerater.

Døren ude i gangen blev åbnet. Jeg rejste mig for at gå ud og hjælpe. Min søster og mor gav mig indkøbsposerne, så jeg kunne sætte dem ud i køkkenet, mens de tog resten. Jeg pakkede maden ud og så på klokken. 17:30.

"Kan jeg nå forbi julemarket? Jeg trænger til at være lidt ude." Sagde jeg og kiggede ud i køkkenet til min mor.

"Det tror jeg godt du kan, kom tilbage inden klokken 19." Svarede min mor og satte resten af varerne i køleskabet. Jeg tog nogle sokker udover mine egne og bandt mine støvler. Jeg tog en hue, tørklæde og vanter på, og gik udenfor.

Efter igår havde det sneet meget, og jorden var nu helt dækket.

Byens julemarked lå lige i centrum. Det betød, at der kom pænt mange mennesker, men ikke om aftenen. Der var stillet 10 forskellige juleboder op, og alle havde forskellige varer.

De solgte, pandekager, kræmmerhuse, bolcher, julepynt, brændte mandler, fish and chips, pebernødder og andre småkager. Der var et hav af ting og sager, og man kunne sagtens bruge en hel dag herude.

Der var også opsat flere juletræer, som dannede en cirkel rundt om market. Hvert træ havde fået viklet en lang lyskæde. Rundt om, som gav et virkeligt flot show.

I midten af marked var der flere bænke og bed. Bedene var nu fyldt med sne, men om sommeren var der smukke blomster plantet.

Jeg fandt mig en plads ved en bænk. Jeg havde købt mig en varm kaffe latte, som jeg nød. Der var nogle enkelte mennesker rundt omkring, men jeg tænkte ikke over det. Jeg lukkede mine øjne og nød kulden mod mine kinder.

"Hej" sagde en stemme.

Jeg åbnede mine øjne og så Cecilies storebror sidde overfor. Han var faktisk meget pæn, altså med overtøj. Jeg havde jo ikke set ham uden det. Han havde grønne øjne, der havde et skær af noget glæde. Han havde virkelig flot hår, lidt længere end de flere men det klædte ham.

"Hej" sagde jeg og så ham i øjnene. Man kunne bare ikke lade være at kigge ind i dem.

"Jeg hedder Collin." Han rakte hånden frem mod mig. Jeg rakte også min frem. "Miriam."

"Hvis jeg ikke tager ikke tager fejl, så er du Dyvekes søster, ikke?"

Jeg nikkede og prøvede at smile lidt. Det var pænt svært, ikke at rødme også.

Det gik pludseligt op for mig at han ikke snakkede engelsk. "Er du ikke fra Birmingham?" Spurgte jeg overrasket.

"Jo, men mine forældre er fra Danmark."

"Men du lyder næsten helt dansk." Altså han havde ret meget accent, men man kunne meget nemt forstå hans udtale.

Jeg tjekkede klokken. Fem minutter i syv.

"Øh, jeg skal hjem nu." Sagde jeg og lød virkelig dum. "Men det er altså ikke fordi jeg ikke vil snakke med dig, det vil jeg virkelig gerne, men jeg har lovet min mor at være hjemme klokken syv." Skyndte jeg mig sige, men det kom lyde forfærdenligt.

Collin grinte, "det er okay, må jeg få dit nummer?"

"Selfølgelig" sagde jeg og skrev det ind på hans mobil.

******
Tusinde tak, fordi du læste med. Stem og kommenter nu endelig! Hvert kapitel er oppe klokken 17:00 cirka. ❄️