Kapitel 24: December

222 9 2
                                    

Jeg gaber og strækker mig. Jeg vil sove lidt længere, og have ferie. "Godmorgen skat. Glædelig første december" siger mor og kommer ind. "Forventer du jeg er mega glad, hopper, springer rundt. Tjekker min julesok, som i aldrig putter noget i forresten, og åbner min julekalender?". "Nej, men lidt glæde kan du vise. Hvem ved hvad du for i julegave?" driller hun. Jeg ruller øjne af hende, står op, lukker min julekalender op, spiser chokoladen, og går ned sammen med mor for at spise. "Pandekager?" spørger jeg mistænksomt. "1. december" siger min lille søster glad. "Nårrh ja. Det minder mig om, at jeg skulle spørge om jeg ikke måtte fejre jul sammen med Lissa over i England???" spørger jeg med et smil. "Nej, du skal holde jul sammen med os" siger mor bestemt. Jeg sukker. "Op med humøret, det bliver en dejlig dag. Tro mig, det kan være der kommer en overraskelse eller to i dag" siger hun hemmeligheds fuldt. "Ja, ja. Må jeg få en pandekage så jeg ikke sulter?" siger jeg på en flabet teenage måde. "Ja" siger hun opgivende, og giver mig en pandekage. Jeg spiser den sultent, og får to mere ned. "Tak for mad" siger jeg, stiller min tallerken i opvaskeren, går op og ser er heks i spejlet. "Det kræver hvis en time eller to, og få det til at se nogenlunde normalt ud" siger jeg, til mig selv. Jeg gør mig klar, finder et par denim jeans og en hvid top, sætter mit hår i en høj hestehale og pakker min taske. Lidt makeup, og så er jeg klar. Tager min mobil, og går nedenunder, og tjekker alle de sociale medier. Ikke noget spændende... vent lige. Jeg scroller op, og ser at der er en der leder efter mig. Det er på instagram, med billedet af mig der danser til skoleballet. Det er Taylor Swift, seriøst, f**king Taylor Swift leder efter mig. Men hvis resten af pigerne ved det er mig, så kan de drille mig med faldet. Jeg overvejer det lidt, og beslutter mig for at droppe muligheden. Jeg vil ikke leve af dans, jeg vil uddanne mig, og få et fornuftigt job. Ikke en karriere som hvis jeg kommer til skade, måske kan blive stoppet! Måske som et fritids job, men  heller ikke mere. Men Taylor Swift, jeg elsker hende. Ikke bogstaveligt, men hendes musik. Min kærlighed tilhøre The Vamps, specielt forsangen. Jeg sukker. Jeg kigger på uret, og ser jeg faktisk er i god tid, jeg spiser mit chokolade fra kalenderen, tager sko og jakke på, siger til mor at jeg tager afsted, finder cyklen og cykler i skole. Det er hunde koldt. Jeg er heldigvis ikke alene. Jeg finder mit skab, ser jeg skal have matematik. Jeg tager mine ting og går ned til lokalet. Den eneste anden der er i lokalet er Christian. Den anden 'nørd'. "Hej" siger jeg. "Hej, har du egentlig mødt Jesse?" spørger han. "Nej, går han her?" spørger jeg. "Ja, han er en af de virkelig rige, og snoppede, fyre. Han har matematik med os, og vi skal lave en gruppe præsentation, og det viser sig at en af de klogeste skal være sammen med ham. Så jeg frygter det bliver en af os" siger han. "Seriøst, jeg orker ikke hvis jeg, igen, skal være sammen med en der ikke laver noget!" siger jeg træt og irriteret. "Har du ikke overvejet at flytte gymnasium, altså sådan som det er?" spørger jeg. "Nogen gange, men jeg bliver ikke mobbet, bare ignoreret så det går". "Det kan du have ret i" svarer jeg. "Der sidder de to nørder jo" siger Amanda, som står i døråbningen. "Der har vi jo Amanda, idioternes dronning" svarer jeg igen. Hun vrænger ad mig, mens Christian griner stille. Hun kigger surt på ham, og så på mig. "Nå, men det bliver jo nok en af de sidste gange vi mødes. Hvis du følger Taylor Swift på insta, vil du have set, at hun leder efter hende der dansede til ballet. Og det var tilfældigvis mig, så vi ses forhåbentlig aldrig igen" siger hun, og går med hendes håndlangere. "Gad vide hvem der egentlig dansede til skoleballet," siger Christian. "Det finder vi jo nok aldrig ud af" siger jeg, og timen begynder. "Held og lykke" siger vi til hinanden. "Okay, elever. Læg jeres mobiler væk, nu begynder timen. Vi skal starte med en præsentation, i bliver delt op i grupper på to. Den første gruppe er Christian, Klara. Anden gruppe er Selena og Jesse..." siger hun, og fortsætter. Jeg stivner. Seriøst! Jesse og Amanda! "I for den her time, til at starte op med. Ellers skal i arbejde hjemme. I for en familie udleveret, og skal så lave deres budget, resten af opgaven står på papirerne. En fra hver gruppe henter et papir, og starter." siger hun. Jeg rejser mig, henter opgaven, og går hen til Jesse. Hangiver mig kort elevator blikket. Med de to stop på vej ned og op. "Du er slet ikke som Amanda siger, du er langt flottere" siger han flirtende, og smiler et virkelig charmerende smil. Jeg kan godt forstå hvorfor nogle af pigerne savler over ham. De dejlige blå øjne, det lyse hår og den virkelig veltrænede krop. jeg tager mig selv i at stirre på ham, og sætter mig i stedet ved siden af ham. "Skal vi kigge på opgaven?" spørger jeg, og prøver at undgå at kigge på hans store muskler. What the f**k er der lige sket med mig. Han smiler bare, så man ser hans perle hvide tænder. Jeg tager smilet som et ja, og gennemgår hurtigt opgaven. Vi arbejder videre på den, resten af timen, og jeg tager ham flere gange i at kigge på mine læber, og mig selv i at kigge på hans. Da timen slutter, aftaler vi at efter skole, tager vi hjem til mig og laver videre på den. 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 

Jeg åbner mit skab, og ser en ny besked, fra Z=Zach. 

Hey smukke

Jeg håber jeg dansede godt nok, jeg er ked af at du faldt. Hvad siger du til en ny sving om, i morgen aften. Tag en flot sort dansekjole på. Jeg henter dig kl. 18:00, vi ses.

-Z

Der kan man bare se. Der KAN ske magiske ting i december. Ups, min mor. Jeg må hellere aflyse med Jesse, og lave opgaven dagen efter i morgen. Jeg finder hurtigt hen til Jessie, jeg skal bare se efter en flok piger, aflyser og aftaler en ny tid. Han smiler sit selvsikre smil, og nikker. Nå, nu skal jeg bare finde ud af om jeg har en sort kjole...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 

"Vi skal på en lille shoppingtur!" siger mor glad. "En lille fugl, fortalte mig han havde planer med dig i morgen, og så må vi hellere finde dig en kjole!" siger hun energisk. "Spurgte han dig?!" spørger jeg forvirret. "Ja." 

Nogle minutter efter, er jeg iført en sort elegant tango kjole, med tilhørende sko og handsker. Den sidder tæt ind til kroppen, og har spaghetti stropper. Den er løs i bunden. "Den er perfekt" siger jeg til ekspedienten.

Nogle minutter efter sidder jeg på mit værelse, og læser Skyggens lærling 7 løsepenge. Den foregår lige før fem og seks. Det var faktisk en relativ god 1. december tænker jeg, og læser videre.

 ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Så er jeg tilbage.










The Nerdy GirlWaar verhalen tot leven komen. Ontdek het nu