Jeg ligger i min seng og stener. Det er søndag formiddag, og jeg burde nok lave lektier. Men, jeg kan ikke andet end at tænke på Kasper, jeg ved godt jeg sagde jeg ikke ville være forelsket i ham. Men jeg tænker stadig ikk på andet end ham. Jeg ligger bare og glor ud i luften med en tom fornemmelse indeni.
Min mor har spurgt mig flere gange om der var noget der gik mig på, men jeg svarer bare nej. Vil ikke blande hende ind i mit kærlighedsliv.
Det hele ville bare være nemmere hvis jeg vidste om han også er forelsket i mig... For inderst inde er jeg jo fucking forelsket i ham! Men jeg vil ikke være det...
Min telefon laver et "pliiing" mange gange, men jeg ligger stadig bare og glor op i mit loft. Der er jo sikkert bare Emilie, og magter ikk snakke med nogle. Kun med Kasper!
Jeg tager mig sammen og rejser mig op, jeg går hen til mit skrivebord for at se hvem der skriver til mig.
Pludselig begyndte mine mundvige at stige til vejrs! Det var Kasper der havde skrevet!
"Hvaaa, skulle vi hænge ud i dag?<3"
Gud ja, det havde jeg sgu da helt glemt!! Du skynder dig ud i bad, tørrer dit hår, spiser morgenmad, lægger make-up og børster dine tænder.
Nu er du klar, og du svarer Kasper.
"Jaaa! Hva tid passer dig<3?"
Du ka slet ikke stoppe med at smile, alting er bare godt nu!
