Først til lidt om mig selv:
Jeg hedder (D/N), er 14 år gammel. Jeg har min mor (Maria), Far (Kim), storesøster (Melanie på 9 år), tvillingesøster (Emely på 14 år) og storebror (Lucas på 18 år). Mine forældre er skilt. Min mor har 4 firmaer sammen med min papfar (Martin). De mega rige og vi bor i USA, eller min far bor godt nok i Danmark. Jeg har ikke set min far i 6 år, men snakker da lidt med ham. Jeg bliver næsten hver dag slået af Martin og nogen gange voldtaget (når de andre ikke er hjemme, men det ved de ikke). Nu ikke mere om mig.
I dag skal min mor, Lucas, Emely og Melanie til New York. Jeg skulle have været med, men fandt jeg en veninde at være sammen med, men hun kunne ikke alligevel så Martin blev hjemme for at "passe" mig, da jeg ikke ville med. Lige nu er jeg sammen med nogen veninder fra min klasse, men jeg skal hjem om lidt, da de hver især skal noget, jaaaa (mærk ironien). Jeg vil slet ikke hjem, men det er jeg tvunget til. Vi skal alle sammen hjem nu, så vi går ind i gangen og tager overtøj på.
Min mobil ringer. Det er min far.
*Min far 'Mig
'Hej far
*Hej
'Hvad så?
*Tænkte på du om du ikke havde lyst til at komme til Danmark og besøge mig?
'Jo det vild jeg vildt gerne
*Fint, jeg ved godt din mor ikke vil have det, men du må prøve at komme af sted alligevel
'Ja self
*Skynd dig hjem og pak, har bestilt flybilletter, det vil passe med at du er her i Danmark om morgen
'Super vi ses
Han lægger på. Jeg går meget langsomt hjem. Da jeg kommer hjem er Martin heldigvis ikke hjemme. Jeg skynder mig ind på mit værelse og pakke alt mit tøj, det er hurtigt gjort. Jeg kjan hører døren gå op. Jeg smider kufferterne væk, og gemmer mig i skabet. Døren til mit værelse bliver åbnet. Jeg er nervøs for om han finder mig, det håber jeg virkelig ikke, men han åbner skabslågen og hiver mig ud. Det hjælper ikke noget at gemme sig siger Martin og vælter mig omkuld på gulvet. Han tager hårdt fat i mit håndled og trækker mig op. Vi går ind i soveværelset. Læg dig ned siger Martin. Jeg kæmper imod og prøver at flygte, me han vælter mig ned i sengen. Han binder mit håndled fast. Han går ud igen, men kommer lidt efter tilbage med en pisk. Han binder mit håndled op, jeg vender mig rundt så jeg lægger på maven. Han slår mig voldsomt hårdt med pisken, det gør han op til flere gange. Da han er færdig, vender han mig om på ryggen, binder mig fast så jeg ikke kan flygte. Og ja så kan i nok selv regne ud hvad der sker. Da han er færdig rejser han sig. Han binder mig fri. Jeg har så fandens ondt, men han hiver mig op. Du siger ikke det her til nogen vel? siger Martin. Jo jeg gør siger jeg stædigt. Han giver mig en lussing så det giver genlyd. Han slår og sparker mig, han stopper når han syntes jeg har fået nok. Jeg har fået blåmærker rigtig mange steder, ar fra pisken, min mave er gul og blå og nogen sår i ansigtet, armene og en flænge i siden og på den ene arm. Jeg får gået ind på mit værelse. Jeg ringer stille til en taxa. Jeg får mine kufferter ud med meget besvær, men uden han opdager det. Jeg tager overtøj på og taxaen er her. Jeg skynder mig ud og får hjælp til kufferterne. Jeg kommer til lufthavnen.
I Danmark*
Flyet er lige landet. Jeg har fået min kuffert. Jeg er virkelig spændt på at se min far. Jeg får øje på ham, men han står sammen med en dame, 2 piger og 1 dreng. Jeg løber hen til min far, stiller kufferten og springer op i hans favn. Jeg krammer ham hårdt og vil bare ikke give slip, men vi trækker os efter 5 minutter. Hvor har jeg dog savnet dig, min pige siger min far. Ilm siger jeg. Du skal lige hilse på min kæreste og hendes børn siger min far. Jeg vender mig rundt. Jeg hedder Marianne siger damen. Jeg hedder Asta siger den ældste af piger. Jeg hedder Alma siger den anden pige. Jeg hedder Anthon siger drengen. Jeg hedder (D/N) siger jeg genert. Hvorfor har du de sår i ansigtet, på armene og blåmærker? Spørger Alma. Alma ikke nu skat siger Marianne. Det okay, jeg forklarer senere siger jeg og fælder en tårer. Min far tager min kuffert og vi kører ellers hjem til dem. Jeg bliver vist ind på mit helt eget værelse. Vi har købt møbler og nogen ting til dig siger min far. Tak siger jeg. Jeg pakker alt mit tøj ud og får ellers fundet ud i stuen hvor de andre sidder. Når ville du fortælle hvad der er sket med dig? Spørger min far. Jeg forklarer det hele. Søde skat dog siger min far. Jeg krammer ham og bryder sammen. Lige pludselig banker det på døren. Anthon går ud og åbner. Han kommer ind igen sammen med en anden dreng. De sætter sig ned ved siden af hindanden. Jeg hedder Thor siger drengen. (D/N) siger jeg og giver ham hånden. Fik du sovet i flyet? Spørger Marianne. Ja så godt jeg nu kunne siger jeg. Du kan bare gå op og prøve at få noget søvn eller bare slappe af hvis du har lyst siger Marianne. Nejnej det okay siger jeg. Måske du skulle bo her i Danmark fra nu af og i stedet for i USA siger min far. Det kunne være rart siger jeg. Så gør vi det siger min far. Ja siger jeg glad. Men måske vi lige skal tage på hospitalet og få renset sårene ordenligt siger Marianne. Det må vi hellere siger min far. Vi tager alle af sted.
Hvad syntes i om første kapitel??
Like og kommentere for mere!!
