Pelle & mig

Kapittel 11

Jeg tager min mobil frem. jeg læser beskeden. Det er fra et nummer jeg ikke kender. Så det er nok bare forkert nummer. jeg går ud til Pelle. "wow, du ser jo fantastisk ud". jeg smiler lidt over det han lige sagde. og går derefter hen og kysser ham på kinden. det er virkeligt hyggeligt på resurenten. vi snakker om alt og ingenting. da vi har spist tager vi tilbage på hotellet. det er ret sent så vi går bare i seng. vi skal aligevel også bare hjem imorgen. Inden jeg giver mig til at sove tjekker jeg lige de forskællige ting på min mobil, da jeg igen får en besked fra det der nummer. den her gang står der at det er fra stefan. jeg bliver ret bange nu. for i den første besked stog der: hey swety, jeg kan ret godt lide dig, så derfor kommer jeg og henter dig i morgen, og så tager vi ud på en lille tur sammen os to!! jeg vælger ikke at tænke så meget over det og falder hurtigt i søvn.

"flyet lander om 5 minutter". jeg sider nu i flyet på vej hjem. Pelle sider et andet sted da der var rod i flyselvskabets papirer. Da flyet eneligt lander, er jeg en af de første der kommer ud.Jef står lidt og venter på Pelle, da der jeg ser ham, er der en der hiver fat i min arm, vender mig rundt og kysser mig. jeg hiver mig hurtigt væk og kikker op, det er Stefan. "hvorfor gjorde du det"? han svare ikke, men kikker bare på mig med et smil på læben. Pelle kommer hurtigt over til os, og prøver at skubbe stefan væk, men han er for stærk og hiver mig med ud fra lufthavnen. Jeg bliver sat ind i en bil hvor vi bliver kørt et eller andet sted hen. Da bilen stopper hiver stefan mig ud, vi er ced et eller andet hus, jeg har aldrig set det før. "Stefan, hvad sker der her?", prøver jeg. man han svare ikke. "svar mig din idiot!! jeg vil hjem", skriger jeg. han hiver mig bare op på et loft hvor der er dækket fint op til en middag. "sæt dig her, så skal jeg nok forklare dig det", siger Stefan så. jeg sætter mig ned, og kikker så forvæntende på ham. "okay søde skat, jeg er vild med dig, hvilket du nok har opfattet nu. og jeg hader konkurence for jeg kan ikke vinde over Pelle.." han ser faktisk ret ked ud af det nu. Selvom han nærmest har kidnappet mig, så sætter jeg mig hen til ham. først ser vi lidt på hindanden. "jeg kan virkeligt virkeligt godt lide dig, undskyld", siger han så. der triller en tåre ned af hans kind. jeg krammer ham fordi jeg har så ondt af ham. han er nu os meget sød, MEN jeg er kærester med Pelle så jeg skal ikke være sammen med Stefan. jeg trækker mig fra krammet, vi ser igen lidt på hindanden. han læner sig frem så hans læber strejfer min, jeg skyder hagen frem og kysser ham. det er et ret hæftigt kys. pludesligt går døren op, jeg trækker mig hurtigt tilbage og ser til min skræk Pelle. fuck... Stefan er hurtig og siger det var ham der pressede mig, men Pelle er ligeglad, han går hen til mig, og giver mig en lussing, så jeg falder til jorden. derefter får jeg en knytnæve i hovedet. "STOP PELLE!!!", jeg kan høre stefan er bange. jeg begynder at græde. Stefan ringer til politiet. efter 5 min. kommer der en politibetjent ind og hiver Pelle væk fra mig, han spørg om jeg er okay, jeg nikker selvom jeg overhovedet ikke er okay. De føre Pelle ned i deres bil. Stefan kommer hurtigt hen til mig. Jeg rejser mig op, men falder igen da jeg ikke har nogen balance. vi griner lidt. men bliver hurtigt seriøse igen. Stefan henter noget is til mig. "Undskyld"jeg skulle aldrig have taget dig med siger stefan. jeg ryster på hovedet og kysser ham. han ser overasket ud. "Jeg er forelsket i dig stefan", siger jeg...