Without my king

~ Kapitel 2 ~

,,Det er her" Sagde James trist og så ned i jorden. "Jame-" "Vent nu..." Jeg fulgte bare stille med ham indtil vi kom til 'Stue nr. 167' "Kom..." sagde James så gik vi ind. Rummet var opdelt i 4 små steder hvor der var gardiner, sengen længst til højre gik vi mod. James trak gardinet fra, der lå hans mor. Med slanger, sprøjter og nåle overalt. Jeg begyndte at stor tude. "Hva-hvad er der sket?!" James' mor rækte ud efter et stykke papir, gav mig det. Jeg skimtede det, læste det ikke ordentligt tænkte ikke på andet end at finde svaret. CANCER Måske var hun ikke min mor. Men min kærestes mor! Jeg græd så tårnene trillede, vi græd alle 3. James og jeg knugede hinandens hænder. Hvordan kunne det ske? Verdens sødeste kvinde, KRÆFT!? En læge kom stormende ind og bad James og jeg om at forlade hospitalet.

-

Vi satte os på en bænk foran hospitalet. "James... Jeg lover jeg vil være her for dig, uanset hvad der sker" James så fraværende på mig. Han tog min hånd, jeg tog hans hoved og placerede det på mine ben. Der sad vi foran hospitalet, jeg nussede hans hår. Han lå bare, med min hånd i sin. Stirrede ud i det kolde vinter vejr, mens jeg hviskede "Det skal nok ordne sig" tusind gange.

-

[BESKEDER]

James: Becs... Mød mig foran skolen om lidt...

Jeg: Okay...?

-

Jeg gik over mod skolen og så at James stod der, jeg gik mod ham og prøvede på et smil men det lykkedes ikke. "Becca" Han så ned i jorden uden en mine. "Becca. Jeg elsker dig!" Sagde han "Jeg elsker også dig" svarede jeg med blid stemme. "Becca... Jeg... Jeg... Sto... Stopper det her nu..." Jeg begyndte at græde "Hva-hvad?" "Becs du betyder alt for mig. Det sidste jeg vil er at såre dig. Men jeg har brug for en pause... En pause hvor jeg kan tænke over tingende..." Jeg stor tudede "Jeg forstår dig ikke! Du- du- du siger du elsker mig men! Jeg- jeg- jeg troede du sagde du aldrig ville forlade mig!" Jeg løb grædende hjem og smed mig på sengen græd. I flere timer, det føltes som flere dage... Indtil Wiki bankede på... "Becs... Hvad er der sket?" "ikke noget... Gå!" mærkeligt nok gik hun... Jeg skrev til Natalie...

Jeg: Nat? 😭

Natalie❤️: Hvad?!

Jeg: James... James... Slog... Op...

[Opkald fra Natalie❤️]

Jeg: Hey nat... *snøft*

Natalie: Han har ikke slået op vel?! Det må han ikke!

Jeg: J-Jo...

Natalie: Jeg kommer over!

Så lagde hun på.