Without my king

~ Kapitel 7 ~

"Hvad med den her?" Spurgte Nat, vi stod i fields samme dag som auditions'ne. Nat holdte en hvid kjole lavet ud af blonder foran sig. Den var sygt cute, jeg løb hen og tog en magen til som tegn på et ja. Så grinte vi, vi gik ind i prøve rummet med vores 11-12 forskellige ting HVER. Alt passede = Vi købte alt det var en af de mest fantastiske dage indtil jeg så på min telefon.
[Ubesvaret Opkald Fra James😭]
(Ja havde skiftet hans navn fra "Mr. James XD" til "James😭") det var to minutter siden. Men jeg ville ikke ringe tilbage selv. Jeg lagde den ned i tasken igen lige da den lå dernede ringe den. "James😭" stod på displayet. Jeg tog en dyb indånding og lid fingeren glide over knappen. Nat så spørgende til.
James: nåh.. Øh.. Oh... Hej...
Becca: Hej.
James: Becs-
Becca: Du skal ikke kalde mig det navn.
James: Nåh... Undskyld Becca... 
Becca: Det derfor du ringer!? For at sige UNDSKYLD!?
James: Becs hør nu.
Becca: jeg hedder Becca for dig! Du skal ALDRIG kalde mig Becs! Og fint, du for 2 minutter til at tale. Så skider jeg fandme!
James: Becca! Undskyld, jeg ved godt,  at jeg har været et stort svin...
Becca: Er* et stort svin.
James: Jeg er så ked af hvad jeg har gjort... Jeg savner dig. Så. Så. Meget. Plz kom tilbage...
(Havde sat den på medhøre)
Becca: Hør her? Du slår op med mig fordi du vil have en pause? Du taler slet ikke til mig i fucking 3 uger! Og så står du der og regner med at jeg vil gå tilbage til dig!!! Du må fandme være ked af det nu! For i morgen tager jeg på Tour og glemmer alt om fucking dig!
James: Bec... Becca...
Jeg nåede at høre gråden før han lagde på. Jeg følte mig fuldstændig fri. "Sådan! Thats my girl!" Sagde nat og gav mig High-five. Vi grinte og løb ud af butikken. Ud til toget og hjemad. "James kan rende mig nu." Sagde jeg højt i toget så en flok drenge så underligt på mig. "Jeg er stolt af dig" grinte Nat. James var ude af mit liv. For evigt og altid.

-

"Hey piger!" Råbte Morten efter os, Daniella Christina & Angela stod klar foran bussen og vinkede efter Nat og jeg. "Hej!" Råbte vi tilbage, mens vi kom slæbende med alt vores bagage. Nogle mænd kom løbende og hev bagagen ud af vores hænder. Så løb vi efter dem, vi hilste på dem allesammen og gik ind i bussen. Så var der bare en lang køretur endnu. Danmark - New York = Laaang køre tur. MED BUS. Vi var fremme efter 27 timers kørsel. Hvor vi havde haft masser af sjov og lært de andre at kende. Vi øvede sangende, havde det bare super fedt. Undervejs på en færge mødte jeg 5-6 personer som kendte mig fra musical.ly de var totalt oppe at køre. Jeg lavede en Musical.ly med dem. Det døde de over, især da jeg så taggede dem. Tænk at kunne gøre andre menneskers dag bedre ved at lave en video med dem. Fantastisk. På færgen sang vi også "Shadows" og "Killing urself" på deres lille karaoke scene, bare ikke karaoke. Vi fik endda skrevet et par autografer. Til sidst efter en lang, men sjov køretur nåede vi NY. (New York City)

Da vi trådte ud af bussen, så jeg 3 busser nær os. Shawn og hans bands, Morten og de andres og til sidst vores. Vi gik alle ud af busserne og mødtes. Jeg måtte VIRKELIG styrer mig med ikke at flippe ud over at jeg stod foran Shawn Mendes. Jeg tænkte tilbage på dengang hvor jeg på YT havde lavet et "Stitches" cover. Hvor han havde liket, jeg var helt oppe at køre. Nu, hvor jeg gik gik på gymnasium. Står jeg her, overfor en af verdens bedste sangere. Unreal. "Hey girls!" Sagde han og gav os hånden [WARNING! SHAWN TALER ENGELSK, MEN SKRIVER DET BARE SOM OM HAN TALER DANSK, DET NEMMERE! FOR JER OG FOR MIG] "Hej, Becca Avocada" Sagde jeg smilende. "Godt at møde dig, jeg har jo set nogle af dine covers på Youtube. Jeg elsker virkelig din stitches!" Jeg begyndte næsten at græde da han sagde det. "Omg! Tusind tusind tusind! Tak!" Sagde jeg med tårer i øjnene. "Aw, græd ikke" Grinte han og krammede mig, mens de andre i bandet hilste på mit band. "Du er en fantastisk sanger" Smilede han. "Jeg glæder mig til at arbejde det jer." Sagde han og trådte bagud. "Ilm" fniste jeg. "Okay allesammen, så i dag er det første dag på touren, vi skal hen på en bar. I for noget tid i dag til at øve. Det ville være fedt hvis i lavede noget sammen også. Det må vi se på" Sagde Morten og forsvandt ind i bussen. "Kom piger, lad mig vise jer vores bus" Sagde Shawn Smilende. Jeg fulgte lige efter ham. Han vidste os ind i deres kæmpe store bus, i "kælderen" var deres øverum og de foreslog at vi kunne prøve at øve noget sammen. "God idé!" Sagde jeg. "Vi, går bare over i vores bus og øver instrumenterne Becs, det fint nok du bare bliver her" Sagde nat og grinede mens hun førte de andre ud. "Haha, tak" Sagde jeg lige inden de gik. "Hvad er din yndlings sang?" Spurgte Shawn mig. "Jeg tror det er Life of the party" Svarede jeg. "Haha, det også min!" Smilte han. "Vi kan prøve den? Becca, du kan tage overstemme tror du kan klarer den" Sagde guitaristen. "Okay" Smilte jeg.

We don't have to be ordinary
Make your best mistakes
'Cause we don't have the time to be sorry
So baby be the life of the party
I'm telling you to take your shot it might be scary
Hearts are gonna break
'Cause we don't have the time to be sorry
So baby be the life of the party

Sang vi, det lød super godt! Jeg elskede det, jeg havde aldrig fået så mange komplimenter. "Det lød fantastisk Becca! Kun første gang? Så gik det bare! Den stemme er guld hver!" Grinte Shawn. "Omfg! Tusind taaak!" Sagde jeg. Så begyndte vi at spille "Show You" Jeg havde det som om jeg fløj over himlen, mens Shawn og jeg så på hindanden mens vi sang den. Da' det hurtige C-stykke kom begyndte vi begge at smile. Jeg følte mig... Forelsket... Ikke i ham, i musikken. "Super! Så, vi tager Stitches,  Show you & Life of the party sammen?" Spurgte Shawn "Mener du det?!" Sagde jeg glad. "Ja! Du synger fantastisk, jeg glæder mig til at høre dine sange" Sagde han. Jeg rødmede og vi begyndte alle at grine. Det føltes som en drøm.