Without my king

~ Kapitel 4 ~

Vi stod ved perronen Harald var inde for at købe billetter og vi ventede bare. Han kom og vi tog toget afsted, Nat med keyboardet på ryggen, så var vi klar. "Det er vidst her" smilte Harald. "Ja" smilte jeg tilbage, vi gik fra perronen og hen til strøget. Fandt en bænk og gjorde os klar. Folk begyndte at stå om os og vente, så startede vi. Halleluja, kæmpe succes alle kom og gav os et klap på skulderen. Det føltes fantastisk! Vi fortsatte og forsatte indtil den sidste sang. Den vi havde skrevet:
"Flowers, flowers are like humans!
They are growing up, and Then they're dying. My life fells like an rose, my arms fells like The torns. My hair fells like The top of The red rose.

If we Were like flowers, standing still staying Beautiful, Would we be The perfect persons. Place, down your weapons. You're a part of The World.
Just smile (smile smile) just smile! (Smile smile) every Day!"

Sådan fortsatte vi, jeg har aldrig fået så meget anerkendelse som den dag. Det føltes som frihed, fuldstændig frihed. Det var helt igennem fantastisk! Vi tog hjem, sad med min tlf og skrev med Nat. Pludselig ringede Harald.
Harald: Hej Becca
Jeg: Hej Harald
Harald: Kommer du på klub imorgen?
Jeg: Tror jeg, hvorfor?
Harald: Du skal møde min ven.
Jeg: Okay, skal nok komme.
Harald: Det lyder fedt! Så ses vi!
Jeg: Hej hej!

Beskeder:
Jeg: Hey Nat, vi tager på klub imorgen😊

Natalie❤️: Okay😉

Jeg lå hele natten og tænkte over hvad det kunne være. Da vækkeuret ringede sprang jeg op, løb ud på badeværelset. Tog make-up på, løb ind på værelset fandt mit outfit.
Casual bukser opsmøget i enden, trøje fra H&M med ryg udskæring.
Sorte converse, og here we go!
Løb over til Natalie, hun var oppe og jeg tvang hende til at løbe over til klubben. Den var lige åbnet, vi gik ned i musik "Hej!" Råbte jeg, Harald sad oppe i studiet. "Hej piger" sagde Harald. "Hej, hvem var det vi skulle møde?" Spurgte jeg, Nat så spørgende på mig. "Han kommer her om en halv time, vi kunne øve 'Just be a flower' imens?" Sagde Harald. "Okay!" Sagde nat og jeg i kor så gik vi ned i øve rummet. Vi øvede den igennem 1-10 gange. Så kom han, en mand med jakkesæt, hvid skjorte og slikhår. Han præsenterede sig selv som Morten Andersen, chef for pladeselskabet 'Capitol records' "Hej piger, jeg hedder Morten Andersen, jeg arbejder som chef på Capitol records. Harald sendte mig en video af jer spille igår, det lød virkelig godt. Må jeg prøve at høre en af jeres egne sange?" Sagde han "Selvfølige!" Sagde jeg glad. Så startede vi på Just be a flower. Han klappede. "Piger, den her ville blive et verdens hit! Hvad siger i til en pladekontrakt?" Jeg skreg, nat begyndte at græde af lykke vi råbte i munden på hindanden "JA!!!" Vi grinte alle 4. "I skal bare tale med jeres forældre om det, så kommer jeg i overmorgen med kontrakten." Så gik han, jeg skreg op krammede Harald. Jeg var den lykkeligste pige på jorden takkede Harald af hele mit hjerte, dansede underlige danse med nat og løb rundt på klubben og skreg. Det VAR uvirkeligt! Jeg sagde farvel til nat og Harald og løb hjem for at snakke med min mor. "MOR!" Råbte jeg som det første da jeg trådte ind. "Ja skat? Har du spist?" Svarede hun ude fra køkkenet "Nej! Men jeg har noget sindsygt at fortælle dig!!!" Råbte jeg tilbage, jeg stormede ud i køkkenet.