Without my king

~ Kapitel 12 ~

Da jeg kom hjem sad pigerne på sofaen og grinede. Men da jeg trådte ind stoppede de og så irriteret på mig. "Vi troede du havde travlt med Shawn?" Sagde Natalie. Jeg var lige ved at svare. "Der står ting overalt om jer! Men du vælger ikke at sige noget til dine veninder? Selv ikke mig! Din bedste veninde" fortsatte hun. "Jeg... Jeg..." Begyndte jeg. "Du er færdig. Jeg forlader bandet!" Hun slog hånden ned på et papir i bordet og gik roligt ud af bussen. Jeg så forvirret på de andre, "guess what!" Sagde Angela og pegede ned på papiret. "Im leaving" sagde hun og gik. "Så... Hvad med dig?" Sagde jeg trist til Daniella. Hun gik uden at sige noget, jeg gik over mod bordet hvor papiret lå.
Hej Morten. Vi forlader bandet, finder noget bedre. Tak for alle oplevelserne. Nedenunder var deres underskrifter. En tåre trillede stille ned af min kind, jeg skrev til Morten at han skulle komme. Han kom efter en halv time, "Hvad?" Sagde han. Jeg så bare på ham med triste øjne og gav ham papiret. "HVAD? HVAD?" Råbte han, han smed papiret og hev sig selv i håret. "Hvad fanden skal jeg så gøre?!" Han så spørgende på mig. "Kan du klare solo? Hvilke instrumenter kan du?" Spurgte han lige efter. "Jeg ved det ikke! Jeg ved det virkelig ikke!" Jeg brød ud i gråd. Pludselig stod Shawn i døren, han så mig græde og løb derhen. "Hvad er der sket?" Han så fra mig til Morten, jeg krammede ham bare mens jeg græd. "De - de ha - ar forlad - t ban - band - bandet..." Hulkede jeg. Morten gav ham papiret. Morten og Shawn havde samtaler frem og tilbage. Jeg sad bare og hulkede højt ned i hænderne. "Jeg gir op!" Sagde jeg til sidst. De andre så forbavset på mig. "Hvad kan jeg ellers..." Spurgte jeg. "Lad være! Kom nu! Vi kommer til at tjene millioner sammen. Drop det ikke!" Sagde Morten. "Undskyld Morten... Undskyld, jeg har svigtet dig..." Sagde jeg forvirret. "Jeg... Forstår kom altid tilbage hvis... Du vil..." Svarede han. Morten gik, jeg knugede mig ind mod Shawn. Han tog mit hoved mellem sine to store hænder og så dybt ind i mine øjne. "Vil du så ikke... Gøre mig en tjeneste?" Spurgte han stille.
"Hvad?" Svarede jeg.
"Bliv her... Du kan bo i min bus! Jeg kan ikke undvære dig. Plz forlad mig ikke, jeg elsker dig!" Jeg knugede ham ind til mig. "Aldrig!" Hviskede jeg. Han kyssede mig blidt på kinden, vi gik stille ud af bussen hånd i hånd. Morten stod og talte i telefon foran pigerne, vi sendte dem spørgende blikke men de så vredt væk.

"Så, hvad er der lige sket?" Sagde Jack. "De har droppet det hele" jeg brød sammen i gråd igen. Shawn bar mig forsigtigt ind på hans værelse. "Ikke hver ked. Det hele skal nok gå, det lover jeg!" Sagde han beroligende.
"Hej piger, vi tager hjem til Danmark imorgen så pal jeres ting og sig farvel til alle." Skrev Morten i en gruppe besked. "Jeg skal ikke hjem." Skrev jeg. "Så gætter jeg på du vil have dine ting før vi kører?" Skrev han. "Ja, jeg kommer." Svarede jeg. "Shawn... Skal hente mine ting i bussen, kommer om lidt" sagde jeg. "Okay, pas på dig selv" sagde han og smilede. Jeg gik over til bussen, pigerne sad på sofaen men ignorerede mig. Jeg gik ind på værelset. Pakkede alle mine egendele og lagde trist nøglen på kommoden. Da jeg trådte ud i stuen sagde jeg. "Når... Det var vidst enden på det eventyr. Jeg forstår jer ikke. I will Never, mit liv bliver fuldstændig drejer uden jer. Men jeg tror det er her vi skilles nu. Hver vores vej i livet. Farvel." Jeg stod i flere sekunder og afventede et svar. Så gik jeg. Med to kufferter kom jeg spastisk ind af Shawns' bus dør. Han kom løbende hen og tog dem begge. Jeg fulgte ham ind på værelset. "Hvad er det der sker?" Snøftede jeg. "Det synes at være perfekt alt sammen..." Sagde jeg. "Du vil altid have mig" sagde han. "Det ved jeg." Hviskede jeg og gik mod ham for at derefter få et langt kys. "Jeg tror aldrig jeg har været så forelsket..." Hviskede jeg da vi lå på sengen og stirrede op i luften. "Følelsen er gengældt" smilede han og så på mig. Det bankede på og døren åbnede derefter, "hvad fanden laver i herinde?" Grinede Carlos. "Intet" fniste han. "Når men, Shawn, skal vi ikke lige øve den der sang... Du ved..." Han løftede akavet øjenbrynet, "oh... Yeah... Vent lige 3 sekunder" sagde han. "Okay" han var ved at springe af grin. Da døren var lukket kunne man høre hans høje grin, "hvilken sang?" Sagde jeg og smilede. "Det er en... Sang..." Fniste han. "Må jeg høre?" Fniste jeg selvom jeg vidste jeg ikke måtte. "Det ikke... Så godt" grinede han. "Argh, okay jeg forstår" og grinte. Han kyssede mig og gik ud, jeg rullede dovent ned på jorden. Jeg tog Shawn's telefon og gik ind på den med finger ID, han havde 7 nye beskeder. Jeg gik ind på den første som var fra en der hed "Zara💕" Jeg gik straks ind på den af reaktion da det var et pige navn med hjerter efter.
"Skat, skal vi snart ses❤️" havde hun skrevet.
"Det er svært med touren og det..." Havde han svaret.
"Hvorfor? Er det pga hende der Brækka?" Svarede hun. "Nej Becca." Havde han svaret. "Jeg forstår dig ikke?! Er i sammen eller hvad? Du kan da ikke være sammen med 2!" Havde hun svaret. "Zr hør nu..." Havde han svaret. "Hvis du vil have Becca. Så fint tag hende!" Havde hun skrevet som det sidste "Zara?" "Zara?" "Becca er ingenting for mig" "Zara" jeg kastede telefonen fra mig. Vente mig om og græd ned i dynen. Jeg lå der i over en time, græd bare. Indtil Shawn kom tilbage "Hvad er der sket?" Spurgte han bekymret og så sig om for derefter at løbe mod mig. Jeg rullede væk fra ham af afsky, "Jeg troede du elskede mig." "Det gør jeg" sagde han højt. "Jeg er ingenting for dig!" Råbte jeg og kastede en pude efter ham. "Har jeg egentlig nogensinde betydet noget for dig!?" Råbte jeg. "Hvor har du det fra?!" Råbte han. "Og hvem fanden er Zara!" Råbte jeg bare uden at svare på hans spørgsmål. "Jeg troede virkelig lige et sekund at du elskede mig! At du var den rette, men du er kendt. Du kan få enhver, du kan være utro med enhver. Hvor har jeg været dum!" råbte jeg skubbede hans skulder og løb ud af døren.