Shine bright like diamonds!💎❤ (marcusandmartinus)

17. December Now I am broken

Jeg snøftede en gang hvorefter jeg svarede "Martinus , Smilla fik hjertestop og nu er vi på hospitalet!"
Og mere nåede jeg ikke at fortælle før at Martinus svarede "Okay vi er der begge to om max 5 minutter!"
Jeg lagde på og lod tårene falde. Et par minutter efter hørte jeg løbende fortrin og så drengene komme løbende i mod mig med åbne jakker og bekymrede blikke.
Da de kom hen til mig satte de sig på hver sin side af mig og så tog Martinus min hånd i mens at Marcus lagde en trøstende hånd på min skulder. Jeg smilede trist og lagde mit hoved på Martinus skulder.

"Maya? Maya søde du skal vågne..."
"Hva?" Jeg må være faldet i søvn for da jeg så ud af vinduet var det mørkt.
"Du skal lige høre hvad lægen har at sige..." Hviskede Martinus blidt i mit øre. Jeg kiggede op på lægen, rejste mig op og spurgte "Hvordan går det med min moster?" Han rømmede sig og svarede "Det går ganske fint hendes hjerte er under kontrol og i må gerne gå ind og sige hej." Jeg nikkede "Tak!"
Han nikkede kort og gik videre. Martinus tog fat om min talje for at jeg ikke skulle vælte imens at Marcus lagde en beskyttende arm over skulderen på mig. Godt at jeg havde de to! Vi nåede ind på hendes stue og så snart at jeg så hende løb jeg næsten over til hende. Men så langt nåede jeg ikke "Hey pas på smukke du har lige sovet og chancen for at du vælter er ret stor!" Martinus havde strammet sit tag om livet på mig som stop.
Jeg nikkede og gik stille over til stolen ved siden af. Jeg tog hendes hånd og så ud af øjenkrogen at drengene satte sig på 2 stole et andet sted i værelset.
Hun smilte svagt til mig, "De siger at du havde kæmpet for at redde mig så længe at du næsten selv var løbet tør for ilt." Jeg nikkede med tårene trillende ned af kinderne. Hun smilte til mig "Tak! Nu syntes jeg at du skal tage med Marcus og Martinus hjem og sove og så kommer jeg hjem i morgen Ik?" Jeg nikkede, gav hende et kram og svarede "Bliv jeg kan ikke klare at miste flere!" Og så gik jeg ud af døren med drengene bag mig...
Vi blev hentet af Kjell-Erik som fortalte at Emma og Gerd Anne var blevet oppe for at varme kakao og lave mad til os. Jeg smilede taknemligt til ham i bakspejlet og tænkte over hvor længe jeg egentlig havde frosset. Længe nok tror jeg... Martinus sad stadig med en arm omkring mig fordi at jeg var kold. "Vi skal også have fundet nogle tæpper til Maya. Selv her i bilen er hun totalt istap." Lød det fra min venstre side hvor Martinus sad med sin raske højre hånd omkring mig. Jeg kiggede taknemligt på ham og smilede "Bare rolig jeg får varmen omlidt!" Han rystede på hovedet "Du har været så kold her lige siden vi kom ind på hospitalet!" Jeg mærkede efter og lagde mærke til at jeg både rystede, klaprede tænder og var iskold. Måske var de tæpper en meget god idé?...

Glædelig 17. December! I er sgu for dejlige og jeg er så glad for have rundet 8k reads!❤💎👌😱✨Tak!

§Oline Marie