Marcus og Martinus er 2 brødre som får Mayas hjerte til at løbe løbsk! De ændrer hendes liv og hun får noget at tro på i de mørke tider.❤I finder kun ud af hvad ved at læse!✌
Højeste placering~1💎
Mayas synsvinkel Gud hvor blev jeg glad og overrasket da jeg så Stine på drengenes trappetrin. Vi slap hinanden og smilede "Gud hvor er jeg glad for at se dig!" Hvinede jeg. Hun nikkede, og gav mig et kort kram. Martinus var hurtig til at sige "Hej jeg hedder Martinus." Stine kigger smilende til ham "Hej Martinus jeg hedder Stine. Jeg har hørt meget om dig!" Han nikkede og da hun kom ind i entréen og begyndte at tage skoene og jakken af lukkede han døren. Efter hun havde fået hængt sin jakke og halstørklæde op og stillet skoene ved siden af vores andres rettede hun sig op og sagde "Hej, du må så være Marcus? Den interessante af jer!" Hun smilede og gik ind i stuen. Hun havde altid været en mester til at flirte. Først vise dem opmærksomhed og derefter efterlade dem med åben mund. Faktisk lidt ligesom Marcus lige nu... Haha!
Marcus synsvinkel Hun flirtede lige med mig til et 12 tal! SHIT man den pige hun rykkede, hun var smuk, virkede lidt flabet, men godhjertet og så var det jo perfekt hvis hun var Mayas bedste veninde. Martinus klappede mig på skulderen "Luk munden brormand det trækker." Jeg lukkede hurtigt munden og vi grinede "Var det virkelig så tydeligt?" Han grinede og nikkede "Jeps!!" Jeg sank en klump og så gik vi ind i stuen igen.
Mayas synsvinkel Da vi havde spist sang vi og gik om juletræet. Det var selvfølgelig Marcus, Emma, Martinus og jeg som sang højest fordi at vi jo var sangnørderne i familien. Pludselig stoppede alle fordi at de ikke kunne huske det næste strofé* så jeg sang videre i den tro at de andre ville følge trop, men nej! Jeg fik lov til at synge en hel strofé* alene af glade jul! Da jeg havde sunget færdigt klappede alle og smilede til mig. Jeg gik imellem Emma og Martinus da vi gik rundt om træet og sang. Efter at vi havde sunget gik vi igang med at dele gaver ud. Jeg startede med min til Emma da hun jo var yngst og hun blev rigtig glad da hun åbnede den. Det var en navnehalskæde da jeg havde set at hun altid gik og kiggede på min. Hun elskede den og kastede sig om halsen på mig.
Hoppla! Dieses Bild entspricht nicht unseren inhaltlichen Richtlinien. Um mit dem Veröffentlichen fortfahren zu können, entferne es bitte oder lade ein anderes Bild hoch.
En lille time efter var der kun min gave til Martinus og hans gave til mig tilbage. Alle kiggede spændt på os og ventede på at en af os skulle tage vores gave. Men problemet var at der kun var en og det var min gave til Tinus men det vidste de andre jo ikke så de sad bare og ventede på at en af os reagerede. I min gave til Tinus var der et lyseblåt mobilcover med en hvide skyer og en gul sol der smilede hvorpå der stod "Always sharing my sunshinesmile!" Fordi at han jo kaldte mine smil for solskinssmil. Haha ej men udover det var der også en blå skjorte (ps har en svaghed for drenge i blå skjorter!), en mega fed trøje, en t shirt og fire armbånd. Allernederst i kassen lå der dog et brev som han skulle læse alene hvor i der stod hvor meget han betød for mig osv you know... Jeg gik over, gav ham gaven, satte mig ned og kiggede afventende på ham. Han åbnede den meget forsigtigt og var meget påpasselig med hvis det nu kunne gå i stykker det indeni. De andre var i mellem gået i gang med at snakke og det var fint at opmærksomheden var lidt væk fra os et øjeblik.
*Strofé er det man før i tiden kaldte et vers og et vers er nu det man kaldte for en linje❤️❤️ derfor hvis jer der ikke synger og ikke går op i det ikke forstod det😘
