*** Selinas POV ***
Jeg betalte taxa manden og steg ud af taxa'en. Det var næsten midnat, og iskoldt. Specielt når jeg bare havde min lille håndtaske, og min korte nederdel på, samt min hvide tank top. Mit hår faldt perfekt rundt om mine skuldre, og min make-up vidste jeg var lige i øjet. Mine blå høje hæle holdte heller ikke særlig godt på varmen. Jeg kiggede op mod månen, og kom i tanke om hvorfor jeg egentligt var her. Jeg gik op mod det kedelige og - Næsten - almindelige gule hus med to etager. Haven så ud som om at den godt kunne trænge til en kærlig hånd. Jeg sukkede dybt og gik hen og ringede på. En dreng, i starten af 20'erne vil jeg tro, åbnede døren. Han måtte være Louis. Han kiggede undrende på mig.
"Hej, er du Louis Tomlinson?" Spurgte jeg ham. Det lignede at det slog klik i hans hoved da jeg viste ham et billede af ham selv. Han smilede et venligt tandpasta smil til mig og svarede.
"Ja, hvem skal jeg skrive det er til?" spurgte han imens han tog en kuglepen op af lommen.
"Ikke nogen. Jeg er ikke en fan. Hvor er Harry?" spurgte jeg, fuldstændig kold og ligeglad overfor ham. Et sæt genkendelige brune krøller kommer til syne bag Louis.
"Louis, hvem er det? Klokken er nær midnat?" Spørger han. Han skubber Louis til side og står nu i dørkarmen og stirre dybt ind i mine grønne øjne, og jeg stirre dybt ind i hans.
"Sig det er løgn!" hviske-råber han og holder sig for munden. Mine tårer flyder ned af mine kinder som et vandfald.
"Harry!" hulker jeg.
"Selina!" Hulker han tilbage. Vi står sådan i noget tid før en rømmer sin hals.
"Undskyld, er jeg gået glip af noget eller hvad?" spørger Louis, og ser trodsigt på os. Sikkert fordi jeg afviste ham før. og Jeg gør det med glæde igen.
"Selina, kom, kom inden for!" griner Harry og tørre sine tåre væk.
"Okay! Det håbede jeg at du ville sige" Jeg sætter mig i sofaen, og Harry sætter sig ved siden af. Vi sidder og snakker lidt før jeg mærker en varm ånde mod min hals. "Det kan du godt glemme!" Råber jeg og smækker fyren bag mig lige i ansigtet med min knytnæve. Jeg høre et 'knæk' og en mumlen. "Av.." Jeg vender mig om og kigger på fyren med mine nu blodrøde øjne. Han har lyst hår og meget hvid hud. blå øjne med en lille strejf af rød. Jeg er på under et sekund henne ved ham, og holder om hans hals, og holder ham oppe af væggen.
"Niall, mød Selina" klukker Harry lavt bag mig. Jeg slipper ham og smiler smørret.
"Prøv aldrig på at suge mit blod igen!" siger jeg lavt og hæst.
"Harry, hvem er hun?" spørger Niall undrende.
"Zayn, Louis, Liam, kom lige herned" siger Harry. Han råber ikke eller noget, men jeg er alligevel sikker på at de kan høre det. På et sekund er de hernede, og Harry snakker videre.
"Drenge, mød min søster, Selina!" Jeg læser hver og en af drengenes tanker. "Søster?!" "Hvorfor har han aldrig fortalt os det?" og en masse andre.
"Harry ved hun?.. du ved?.." spørger ham som jeg genkender som Zayn.
"Ja" svarer Harry, og blinker til mig. Jeg kæmper hårdt for ikke at komme til at grine.
"Zayn, Louis, før hende op i 'Rummet' og Harry, kom lige her" Siger ham jeg kan gætte mig frem til er Liam.
"Ikke nødvendigt" Siger jeg hurtigt. inden de når at gøre noget. De kigger undrende på mig, og derefter på Harry.
"Hun er ligesom os" forklare Harry.

YOU ARE READING
(PÅ PAUSE) Sister Harry | a Harry Styles fanfiktion (Danish/dansk)
FanfictionEn pige, der endelig finder sin elskede bror, efter knap 400 år. Pigen er meget uheldig, omkring Hendes bror og hans venner. En dag kommer en fremmed til deres hus, og påstår at han har kendt deres forældre, og han ved hvad der er sket med dem. Han...