(PÅ PAUSE) Sister Harry | a Harry Styles fanfiktion (Danish/dansk)

Kapitel 7.

*** Selina's POV ***

Jeg skriger, og sætter mig op, og tager mig til hjertet. Der sidder ikke nogen kniv, og der er intet hul. Jeg græder og tager hænderne op for øjnene. Jeg bader i sved, og min krop er udmattet. Den har sikkert ligget og spændt imens jeg sov. Jeg er tilbage på mit værelse. Gudskelov. Døren bliver flået op, og Harry stormer ind.

"Sel, er du okay?? Hvad er der sket?" Spørger han. Jeg svarer ikke, men græder bare ned i mine hænder. Det var så virkeligt. Jeg kunne direkte mærke smerten da han stak kniven gennem hjertet på mig. Han lægger en arm om mig, og trækker mig ind i et kram. "Hey, shh.. Det var bare et mareridt" Jeg begynder at trække vejret mere normalt. Han fjerne mine hænder af mit ansigt. Han kigger mig dybt i øjnene. "Er du okay?" spørger han roligt. Jeg nikker stille. Jeg gnider mig i øjnene.

"Jeg er sulten" Mumler jeg. Harry rykker sig så jeg kan sætte mig ordentligt op. Jeg svinger mine ben ud over sengekanten, og sætter mine fødder på det kold gulv. Jeg ville rejse mig op, men mine ben giver efter og jeg falder. Heldigvis når Harry lige at gribe mig.

"Her, lad mig hjælpe dig ned i køkkenet" smiler Harry venligt til mig, og jeg nikker. Jeg kommer ikke til at gå selv før jeg får noget at spise. Han bære mig i brude stilling så nemt som ingenting, ned af trappen. Han sætter mig på en af barstolene, og tager den ene arm om bag ryggen, og stiller sig bag den lille køkken ø. "Hvad skulle det være, Madamen?" spørger han formelt, med løftet hoved. Jeg griner lidt af ham, og han griner med.

"Du vælger selv" Svare jeg bare. Han nikker, og hiver nogle ting frem af køleskabet. Alt bliver sløret, og jeg kigger mig forbavset omkring. En mand kommer gående ud af tågen. Det er manden af min drøm. Det er da en drøm.. Right? En dagdrøm, eller måske mere et dags mareridt. Hvis der ellers er noget der hedder det. Der sker det samme som i drømmen. Vi er bare ikke i en lysning. Og så kan jeg heller ikke styre mig selv. Min krop gør ikke hvad jeg beder den om. Jeg kan stadig ikke se hans ansigt. Efter han har stukket kniven gennem hjertet på mig, forsvinder han, og tågen. Jeg åbner mine øjne, som om jeg har sovet, eller noget i den stil. Jeg sætter mig op med et sæt, eftersom jeg lægger på gulvet. Hvad sker der?! Jeg kigger lidt op, og ser den røde barstol, som jeg sad på før. Jeg tror jeg er faldet ned af den. Jeg kigger videre rundt, og ser så lige ind i Harrys bekymrede øjne.

"Hvad skete der?" spørger vi på samme tid. Jeg sukker. Jeg tror ikke vi finder ud af det med det samme.

"Jeg ved det ikke, men jeg har lavet din morgenmad færdig" Siger Harry med et lille skævt smil på læben. Jeg prøver at rejse mig, men mine ben gør ikke hvad jeg beder dem om. Jeg er for svag til at rykke dem. Okay, der er noget helt galt her.

"Harry, jeg.. Jeg er for svag.. Hjælp" Mumler jeg. Han tager fat om livet på mig, og trækker mig op og sidde på stolen igen.

"Sådan der.. og værsgo, her er din morgenmad" Smiler han. Jeg nikker, og tager en bid af de pandekager han har lavet. Efter jeg har spist, er Harry lige hurtigt smuttet udenfor, og jeg har på en eller anden mærkelig måde, formået, at kravle over i sofaen. Efter hvad jeg kan høre, hvilket er ret godt, kan jeg høre mig frem til at der ikke er nogen hjemme. Jeg sukker. Jeg er tørstig og kan ikke rigtigt gå. Hvordan får jeg fat på noget vand? Jeg tænker mig lidt om, hvorefter jeg slår mig selv i panden med min håndflade. Jeg kan styre vand, og få det til at bevæge sig. Jeg fokusere på køleskabet. Mon der står en flaske derinde med vand i? Ja! jeg er heldig. Jeg får vandet i flasken til at åbne proppen, og køleskabsdøren. Derefter får jeg suget vandet ind i mig, som var det spaghetti. Hvad skulle jeg så finde på? Jeg tændte for tv'et, og så en film, men jeg må være faldet i søvn, for jeg vågnede ved, at nogen kom ind af døren. Det var Louis og Niall. De grinte af en eller anden dårlig joke Louis havde fortalt.