(PÅ PAUSE) Sister Harry | a Harry Styles fanfiktion (Danish/dansk)

Kapitel 3.

*** Harry's POV ***

"Jaer, og da hun så sagde 'Jaai e-elseer jer denge'!" griner Louis. Vi griner alle med ham, og vi går ind af døren.

"Selina, vi er hjemme!" Råber Niall. intet svar. hun burde da være vågen nu? klokken er elleve om natten. Vi kigger undrende på hinanden. Så lugter jeg det. Blod. Vores øjne skifter til røde, og vi går ind i huset. en lille dessert kunne vi godt bruge. Vi følger den søde duft og ender i stuen. Vi kigger os lidt omkring. Jeg kigger i kosteskabet vi har.

"Drenge.. kom lige.." siger Louis rystet. Hans øjne er hans normale farve igen. Han var åbenbart ikke sulten længere. Jeg ryster på hovedet og smiler. Vi går alle hen til ham. Synet der kommer mig i møde gør mig chokeret. Præcis ligesom Louis. Mine hugtænder forsvinder og mine øjne bliver normale igen. Der ligger hun. Min kære søster. Livløs, og smurt ind i blod, der løber fra hendes hals, og ned over hele hendes højre side. Jeg bærer hende op i brude stilling, op på mit værelse, og lægger hende i min seng. Jeg lytter til hendes hjerte, og selvom jeg er vampyr, har jeg stadig svært ved at høre det. De andre drenge kommer op. Liam lægger en hånd på min skulder. Jeg tager en dyb indånding. Hvad er der sket?

"Finder du noget?" spørger Zayn.

"Nej.." Mumler jeg. "Det er som om jeg ikke kan bryde igennem. Jeg kan seriøst intet se nå jeg leder" Jeg kigger frustreret over på Liam "Liam, tror du du kan hjælpe mig med at redde hende?" spørger jeg, hårdere end det skulle have været.

"Selvfølgelig" svarer han, og begynder at hiver noget blod frem fra køkkenet, og skynder sig op på værelset igen. han tager en nål frem, og stikker den i hendes blodåre. Jeg selv begynder at vaske hendes hals, og rense det sted hvor hun er blevet bidt. Da vi er færdig, står vi bare og ser på hende. "Hun skal nok klare den, Harry" Smiler Liam, og lægger endnu en hånd på min skulder, hvorefter han går ud af værelset, og lukker døren, og lader mig være alene med hende. 'Jeg sætter mig på en stol henne i hjørnet, og så venter jeg på hun vågner op'. tænker jeg ved mig selv, og det gjorde jeg.

Liam kommer op igen efter et par timer. Han kommer med et glas med rød væske, og jeg gætter på at det er blod.

"Her drik det. du har ikke drukket noget i næsten tolv timer" siger han, og jeg tager glædeligt imod det. Den lune væske løber ned gennem min hals, som var begyndt at brænde. Jeg kigger over på Selina. Bare hun snart vågner. så kan vi finde ud af hvad der er sket. Jeg kigger videre over på Liam.

"Jeg synes det er lidt underligt, at jeg ikke kunne se noget som helst i hendes hoved. Der var bare mørkt" Mumler jeg. Liam retter hovedet mod mig.

"Jeg har også tænkt på det. og jeg har måske...." han stopper op. Han kigger lidt nervøst på mig.

"Hvad, Liam?" spørger jeg lidt spidst, og løfter det ene øjenbryn.

"Jeg har måske... Gået og givet hende et par shock?..." Mumler han og kigger ned på sine, pludselige interessante fødder. Jeg prøver at holde min vrede inde, og for en gangs skyld hjælper det.

"og hvad så?" spørger jeg kort igen. Han kigger op igen og møder mine øjne.

"Jo altså, det virker ikke som om hun har reageret på det.." Mumler han igen, og tager sine hænder op som forsvar.

"HVAD?!" spørger jeg. I stedet for at slå løs på stakkels Liam, løber jeg i superfart over til Selina, og lytter efter hendes hjerte. Jeg slapper først af, da jeg igen hører det velkendte, dung dung. dung dung. dung dung. Jeg ånder lettet ud, og slapper af igen. Jeg sukker og går over til Liam. "Hvad tror du så der er galt?" spørger jeg stille og roligt.