(PÅ PAUSE) Sister Harry | a Harry Styles fanfiktion (Danish/dansk)

Kapitel 4.

*** Selinas POV ***

Gider jeg stå op, og risikere, at Harry er sur på mig? Måske.. Jeg skal vel finde ud af det på en eller anden måde. Jeg rejser mig, og tager noget af Harrys tøj ud. Et par sorte Jeans, og en sort hættetrøje. Jeansene var lidt for lange, så jeg bukkede dem bare op, og så havde jeg ellers bare den gamle hvide bluse på indenunder. Jeg gik ud på gangen, og ned af trapperne, og ned i stuen. Alles øjne rettes mod mig. Igen. Louis smiler bare til mig, og nikker hen mod Harry.

"Undskyld" siger mig og Harry i munden på hinanden. "Hvorfor siger du undskyld? Du kunne ikke gøre for at du blev revet med af vreden" siger Harry og rykker tættere på mig. Jeg kigger ned i jorden.

"Jeg smadrede dig ind i væggen, Harry. Det er ikke okay" Mumler jeg. Han sætter to fingre under min hage og løfter mit hoved op, og tvinger mig til at kigge ind i hans krystal grønne øjne. Han smiler og giver mig et kram. Jeg krammer ham tilbage. "Er du slet ikke sur?" spørger jeg ham. Han nikker.

"Jo, men ikke på dig. Jeg er sur på mig selv over at have kaldt dig svag. Du er alt andet end det" Svarer han. Jeg griner bare. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg griner bare. Jeg kigger over på Niall. Nej det er ikke ham. Hans øjne er normale. Jeg tænker ikke videre over det, men trækker mig fra krammet.

"Tak Harry" smiler jeg.

"Så lidt, Sel" smiler han skævt tilbage.

"Oh, Harry, hun vil helst ikke kaldes det" bryder Louis ind.

"Jo, men, det er ligemeget, okay?" svarer jeg. Han nikker bare som svar. godt han ikke spurgte mere ind til det. Jeg kan ikke klare de dårlige minder lige nu. Jeg går forbi dem og ud i haven. Jeg snuser den friske luft ind, og sukker. Mine øjne skifter til røde, og jeg smiler. Jeg har brug for at aflede mine tanker. Jeg vender mig om mod Harry som er fulgt efter mig. "Skal du med ud at jage?" smiler jeg skævt. Hans øjne skifter til røde, og han nikker. Vi er ude i skoven inden du kunne nå at blinke. Jeg lukker øjnene og lytter efter. Der er en ulv et par kilometer væk herfra. Jeg kigger over på Harry, og han har også hørt det. Vi løber og løber og kommer frem til stedet, og jeg kigger hen på ulven. Den knurre af mig, og jeg knurre tilbage. Den stikker halen mellem benene, og piver. Den ved hvem der dens overmand. Jeg flyver på den, og bider den ved en af dens blodåre. Den bliver livløs, og jeg rejser mig. Harry smiler smørret til mig.

"Det er min lillesøster" Griner Harry. Jeg knurre af ham, for han ved at jeg ikke vil kaldes det. Han tager hans hænder op som forsvar. "Ja ja, men nu er det min tur!" griner han igen, og løber mod byen. Jeg kigger forbavset efter ham, men ryster så på hovedet, da det går op for mig, hvad han er ude efter. Jeg når ham, og løber op på siden af ham og stopper ham.

"Hvad har du gang i?! Er du dum?!!" råber jeg af ham. Han knurre bare af mig.

"Flyt dig Selina!" råber han tilbage af mig. Jeg sætter hans fødder og hænder fast med jord, så han ikke kan røre sig, og jeg tvinger ham ned på knæ.

"Tal. Aldrig. Sådan. Til. Mig. IGEN!!!" råber jeg ham op i ansigtet. Han sænker hovedet og nikker. "Lover du ikke at løbe hvis jeg sætter dig fri? Du ved at jeg kan fange dig alligevel" spørger jeg.

"Jeg lover det" mumler han og sukker, og jeg sætter ham fri. "Tak Selina" siger han bagefter og rejser sig, og børster støvet af ham.

"For hvad?" griner jeg ligeglad.

"For at få mig på andre tanker" Griner han tilbage. Jeg smiler.

"Så lidt. Lad os så finde dig et bytte" Griner jeg igen, og jeg løber ud igen for at finde et bytte. Jeg lytter efter, og hører et blad rasle i skovbunden, men da jeg åbner øjnene og kigger, er der ikke nogen. Underligt. Efter det, har jeg det som om jeg bliver iagttaget.