Kapitel 3/ Drengen

223 8 3
                                    

"IDAA!" Råber jeg efter hende, men jeg fik ikke fat i hende. Jeg hopper hurtigt ned fra skyen og lander i en vandseng jeg har skabt med vandet. Hun falder stadig. Heldigvis. Jeg løber hurtigt hen til hende men snubler på vejen derhen. Det slut! Hun dør!
Jeg kigger op og der står en dreng med kastanie brunt hår og grønne øjne.
"Er jeg død?" Siger Ida. En lettet latter flyder ud af min mund.
"Nej Ida. Du blev redet" siger jeg. Jeg rejser mig op og kigger drengen i øjnene. Han er sygt pæn.
"Er du uskadt?" Spørger drengen. Jeg kigger på min hånd og mit knæ. Det bløder.
"Du bløder jo!" Siger han hurtigt og kigger på min hånd. Han sætter Ida ned og tager min anden hånd.
"Følg med!" Siger han til Ida og trækker mig med ham. Jeg kigger op på Lucia og Julie som stadig er oppe på skyen. Jeg nikker til dem og de hopper ned til os, mens vi følger efter drengen. Vi når et hus. Det må være hans. Han hiver os ind og inde i huset står to forvirret mennesker. Det må være hans forældre. Vi fortsatte op på hvad må være hans værelse.
"Bliv her" siger han og smutter ud igen.  Vi kigger lidt på hinanden. Jeg sætter mig ned og lægger en hånd på mit så på hånden. Jeg kan forresten også helbrede og fjerne sår.
"Vanessa! Ikke her!" Siger Julie.
"Undskyld!" Siger jeg. Drengen kommer ind igen med bandage. Han kigger mærkeligt på min hånd og mit knæ.
"Hvor blev sårene af?" Spørger han. Jeg kigger på Lucia. Hun nikker og går over og kysser ham på munden. Forresten kan Lucia slette hukommelsen på hvilken som helst person. Hun skal bare kysse dem. Han falder i søvn på gulvet og vi begynder at gå. En hånd rammer mit ben og jeg bliver trukket i gulvet. Døren bliver låst med kun mig tilbage. De andre blev låst ude.
"Hvad Fuck?" Siger jeg og kigger på hånden. Det var drengens.
"Hvem er du?!" Siger jeg lidt højt.
"Jeg er lige så magisk som dig Vanessa. Prøv aldrig at flygte fra mig igen" siger han. Hvor Fuck ved han mit navn fra?..

De 4 elementerWhere stories live. Discover now