Kapitel 7/ Minder såre

130 6 1
                                    

Jeg kigger ud på vandet. Vandet der bølger og følger vinden. Børnene der leger i vandet, forældrene der læser eller er med og de unge mennesker der spiller boldt eller hopper fra broen. En lille pige løber grædende op af vandet og hen til sin mor med et blødende knæ. Så lille var jeg også engang. Sådn lille skrigeunge, der bare græder og græder hele tiden. Nu fatter jeg hvorfor mine forældre hadede mig så meget. Et lille grin røg ud af min mund. Og så kom der en tåre. Da jeg var mindre var min søster Luftira, som nu hedder Lucia, meget tæt på at dø. Hun havde en sjælen sygdom, som i nok ikke kender. Det er en sygdom som man kun kan få hvis man har magiske kræfter og de magiske kræfter indebære luftens kræft. Sygdommen hedder vindsyndromskraft. Sygdommen kaldes også Vsk. Vsk er meget alvorlig den er ligesom kraft bare mere sjælen og mere farlig. En tåre falder ned af min kind og jeg snøfter. Lucia kigger over på mig og ser mig græde.
"Hvad er der galt søde?" Spørger hun. En arm flyver rundt om mine skuldre. Jeg snøfter igen.
"Jeg tænkte bare på den gang du havde Vsk" siger jeg og tørre mine tåre væk.
"Årgh pus! Jeg har jo fået fjernet det!" Siger hun og læner sit hovede op på min skulder. Jeg snøfter og smiler. Jeg lægger mit hovede på hendes og ligger mærke til drengene. Hvem er de overhovedet og hvor fandt de dem henne?

De 4 elementerWhere stories live. Discover now