De Mørke Sider Og Mig (Darkiplier x Antisepticeye x Læser)

Kapitel 3 - Hvorfor Opføre Du Dig Sådan?

(D/N) = Dit navn

(D/E) = Dit efternavn

"Hvorfor opføre du dig sådan? " Spørger en stemme bag dig der afbryder en Prop Hunt video med Mark, Jack, Bob og Wade. Du ignorerer dem, retter dig op og skruer op for lyden. Du sad i en bus som kørte dig til skole. Du har valgt et sæde oppe foran for dig selv, så snart du fokuserede på videoen igen, forsvandt du ind i deres verden og deres sjove Boner Cast. Det er en 20 minutters køretur på en kedelig normal bus og du ville bare gerne have det overstået.

Desværre blev det ikke så nemt som du havde forventet.

"Hallo? Jeg spurgte dig om noget. " En finger prikker dig på skulderen.  Du lader dig selv sukke harmløst, pauser videoen, tager dine earbuds ud af ørene og vender dig om med dit "Fuck af med dig" ansigt.

"Hvad. " siger du. Det er en dreng på cirka samme alder som dig med mørkt blåt hår på den ene side, og en tand mørkere hud end dig. Han har en lidt ranglet figur, men nogle muskler kan ses på bryst og arme under hans mørke T-shirt, og nogle –faktisk stilfulde- rektanglet briller oven på hans hoved. Hans mørke øjne næsten ligesom rummet stirrer på dig med interesse. For en eller anden grund gør det dig forskrækket. Din facade vakler i et kort stykke tid, indtil du blinker og giver et isende blik tilbage.

"Hvorfor opføre du dig sådan? "

"Hvad mener du? "

"Som om planeten jorden er imod dig, som om du ikke har noget godt at bringe, som om... " Hans mørke øjne bliver smalle, "Som om du har set noget forfærdeligt, og er selv blevet det. " Du stopper og kigger ham direkte i øjnene. Hvem var denne dreng som sagde hvad du var og hvordan du opførte dig?

"Nah, jeg er bare en kælling. " Ha! Nu var det hans tur til at stirre med kæben åben. Han retter sig hurtigt op og sender et charmerende smil.

"Det må jeg sige, hvis du virkelig er det, så er du en vittig, smuk kælling. " Dette får dig til at rødme. Og, tilsyneladende også klemme din mobil så hårdt at du smadre glasset.

"Hvad fanden?!" Du bander af livet. Undersøgende kigger du på din mobil. Du var helt klart ikke så stærk...?

Mærkeligt, tænker du, stirrende kigger du ind i Marks øjne. Hans øjne... var næsten umuligt... sorte?

"Det ser ud til at du også er rimelig stærk. " Drengen grinte. Du sender ham et ynkelig blik. Han smiler kun til dig, hvilket hurtigt bliver smitsomt; du smiler tilbage. En varm smerte brænder den hånd du holder din mobil i. Du taber den bag sædet. Drengen forsætter.

"Så, kunne du tænke dig... " nervøst klør han sin nakke. "... At gå ud og spise med mig? Jeg betaler. " Du hæver dit ene øjenbryn. Det her var første gang. En dreng som spørger dig ud. Hm... De ville vel ikke skade?

"Ja, det kan jeg da go- " Din mobil begynder at gå helt i skuddermudder, vibrerer og ringer, skærmen blinker voldsomt. Andre i bussen stirrer på dig. Uden at tænke dig om skyder du dit truende dolke blik tilbage. Du samler din mobil op og ryster den lidt, helt forvirret om hvorfor den opførte sig så latterlig. Du prøver at trykke på nogle af ikonerne, men skærmen var frosset. Du prøver så at slukke og derefter tænde den igen – succes!

"Så, ved halv et tiden? Hvor skal vi mødes? "

"Vent. Jeg kender ikke engang dit navn! " Du griner. Du føler dig bagefter dum for at grine som en f*cking hyper skolepige.

"Oh, heh. " han smågriner med et pænt smil på læben. "Um, jeg hedder Corey. Corey Tates. "

"(D/N) (D/E). " Bussen ruller hen mod et busstop. Corey løfter hovedet og kigger ud af vinduet, griber fat i sin skoletaske og står så langsomt op.

"Det her er mit stop. Jeg arbejder inde på biblioteket. " Han nikker mod den store hvide sten bygning. To løver i den samme sten står i en elegant position på de mange trin, som hvis de bevogtede bygningen. Du nikker.

Corey tøver et øjeblik, stirrende på dig. Så læner han sig hurtigt ind og kysser dig sødt på dine læber. Kinder røde som tomater, vinker han farvel og går ud af bussen.

"Vi ses klokken 12:30 på gymnasiet ned ad gaden! " Du råber efter ham. Så vinker du farvel til ham gennem vinduet, indtil bussen ruller videre og forsvinder. Du rækker hånden op mod dine snurrende læber.

Hvor... sødt. Det her skal nok bliver sjovt -!

-*-*-*-*-*-*-*-

Tag det roligt.

Jeg kan ikke!

Du skal. Det ville ikke være godt hvis du er for spændt nu.

Men-! Men-! Hun- Han- De-!!

Ja. Jeg ved det.

Okay... Hvad nu?!

Vi vil fortsætte med planen...

Men...

Men vi vil også tage en lille... omvej...