De Mørke Sider Og Mig (Darkiplier x Antisepticeye x Læser)

Kapitel 5 - Vi ses Snart

(D/N) = Dit Navn

(D/E) = Dit efternavn

(D/M) = Dit mellemnavn

Dig, Brenden og Nickolai blev enige om at mødes næste dag og spise frokost igen på Wendy's. Det var Brenden's favorit og du havde det skam helt fint med hans valg.

Mens du ventede udenfor, samlede du en avis op for at læse de små tegneserier. Men en bestemt artikel fangede dit øje.

GRUSOMT MORD FUNDET I KÆLDER

Corey John Tates var fundet død i hans kælder ved 12:56 eftermiddag. Indre organer skåret i stykker og hans arme og ben strimlet af lange skarpe knivsblade. Intet bevis er blevet fundet og ingen mistænkte er blevet søgt endnu. Ingen har trådt ind, så hvis du kender denne mand og muligvis har set noget, bedes du ringe til dette nummer.

Din kæbe hang bedøvet i chok. Corey? Corey var død? Myrdet? Det forklarede jo alting.

Nickolai samlede dig op i hans røde Mustang. Det var en rimelig fin bil og sæderne var lavet af en sød duftende, og meget dyr læder. Du var lidt nervøs for at sidde i dem –Hvad nu hvis, du på en eller anden måde.... ødelagde dem?

Okay, måske overdrev du, men du var stadig nervøs. Brenden var sød og satte sig bagi sammen med dig. Hans krøllede hår sad fint på den ene side.

"Hey, Nickolai, " Du fanger Nick's opmærksomhed

"Ja kære? "

"Kan vi hurtigt holde ind på den her adresse? " Du viser ham adressen du har søgt efter på din mobil.

"Jeg skynder mig. "

Han trækker på skulderne. "Fint med mig. "

Ved lejligheden hopper du ud af bilen, sprinter hen mod hoveddøren og skubber dem åbne. Indgangen er fuldstændig tom udover møblerne. Du løber forbi receptionen og hen til elevatoren.

Mens du tænkte på det forfærdelige, skyder du ud af elevator døren på 9. sal. Rystende vælger du den venstre gang og løber ned af det multifarvet tæppe hele vejen hen til lejlighed nummer 9B. Døren var låst, men du var til gængæld mester i at åbne låste døre. Du trækker et kreditkort op ad din pung og gnider den imellem døren og rammen. Du prøver at åbne den igen, men det lykkedes ikke. Du gnider kortet op og prøver igen. Derefter gnider du kortet ned. Du gav ikke op og efter flere forsøg hørte du endelig den dejlige "click" lyd. Det tog dig kun tre minutter.

Du skubber langsomt døren åben og lister forsigtigt indenfor. Du var inde i stuen. Corey boede ret fint.

En pæn læder sofa sidder foran en stor fladskærm rundt om de mange reoler med film og spil. For det meste var det TMNT film og episoder. Han måtte have været en stor fan...

Køkkenet var fin og ren, alt var på plads. Så var der badeværelset -som også var fin- og soveværelset. For en eller anden grund var rummet ikke tapet til. Men da du gik derind var du klar over at det var et gerningssted.

Det hvide tæppe var nu smurt ind i mørke brunt/røde pøler over det hele. Det meste var på sengen og spejlet.Flere TMNT (mere præcist Leonardo) plakater hang på væggene og små aktion figurer stod i flotte positioner på sengebordet. De var også smurt ind i blod. Hans krop var heldigvis ikke i rummet mere. Gudskelov. Det lyse blå sengetæppe var også mørkt nogle steder, sikkert også blod. Artiklen sagde det ikke, men det ser ud som om Corey døde af blodtab. Medmindre moderen besluttede sig for at skære ben og arme af først eller efter.

Du var ikke sikker på hvorfor du gik herind. Måske for at være sikker på at Corey faktisk var død. Du bed din underlæbe da du huskede hans uventet kys i bussen. Han var en sær en.

Du vendte tilbage til bilen og hoppede ind til Brenden. Turen varede hurtigt. Wendy's var næsten hel tom. Du takkede stille guderne. Du var ikke en der kunne lide store mængder af mennesker i små rum. Det kom for det meste an på dit humør.

Efter at have bestilt gik Brenden hen og valgte et bord til os nær vinduet. Sæderne var mørke røde lavet af en slags træ. Brenden og Nickolai sad tæt ved hinanden og hviskede flirtende ind i deres ører. Først følte du dig lidt udenfor, men de var søde og snakkede også med dig.

Endelig kom maden. I havde alle bestilt sandwich af en slags. Du bestilte (favorit sandwich), Brendne bestilte kyllinge sandwich og Nicolai bestilte en bacon burger.

Mens i spiste lagde du mærke til en anden stemme. Du kiggede op og så et fjernsyn inde i vægen tæt på loftet. Det var en slags tegneserie med en pink hund og en grå håret gammel dame. Du så det i et stykke tid inden du vendte tilbage til det søde par foran dig, men noget for dig til kigge op igen.

Skærmen blev sort, hvilket er normalt efter et show, men tre hvide prikker befandt sig i midten på skærmen. Det signalerede at du skulle vente. Andre ord begyndte at forme sig på Tv'et.

Hej,

Hmmm... hvad er det her? En reklame?

Hej, (D/N).

Hvad. Sker. Der. Vent, det bruger sikkert et navn for at "forbinde" dem der kigger med. Det kan umuligt være dig.

Hej, (D/N) (D/M) (D/E).

Du fryser i chok. Hvad?

Vi har holdt øje med dig.

Dit hjerte stopper. Det...Hv-Hvad....

Vi har iagttagede dig i et stykke tid nu.

Og vi kan lide dig. Virkelig. Meget.

Uhh... Du vidste ikke hvad du skulle gøre eller sige. Du er skræmt for hvid og sans. Alle lyder forsvinder langsomt rundt om dig.

Vi ved du ikke kan lide det der.

Det er ikke et sted for... folk som dig. Du er bedre.

Je....jeg....

Kom og lev med os.

Du vil føle dig tilpas her.

Tilpas? N-nej... Hvem er de folk? Hvordan kender de dit navn?

Vi ved alt om dig.

Hvor du spiser.

Hvor du sover.

Din ynglings farve.

Hvad der skete med dine forældre.

Alt.

Du bliver svimmel. Ordene gentager sig i din hjerne. De ved hvad der skete... De ved alt...

"(D-D-D/N)? "

"(D/N), er du okay? "

Du bryder ud af dine tanker på grund af varme hænder der for dig til at se væk fra Tv'et. Mæle chokolade brune øjne stirre bekymret ind i dine. Du laver en grimasse, og putter dine hænder på dit hoved. Noget dårligt er plantet ind i din hjerne.

"Kom så, lad os tage hjem. " Nickolais dybe stemme flyder rundt om dig. Du føler et lille pres på din ene arm og bliver trukket op i stående position. Du åbner langsomt dine øjne og smugkigger på Tv'et endnu engang. Der var tre ord som ventede på dig:

Vi ses snart.